Da Lone Scherfig bragede igennem med ’Italiensk for begyndere’, var hun ivrigt optaget af Mike Leighs metode. Det var hun ikke ene om. Ved årtusindskiftet var Mike Leigh og hans metode ’talk of the town’ i en filmbranche, der ellers ikke er vild med guruer.
Mike Leighs metode var på en måde bare god gammel improvisation. Om end på en mere radikal måde. I stedet for at starte med en historie med indbyggede figurer, vendte Leigh processen om. Han begyndte med at skabe figurer sammen med skuespillerne og lod så historien tage form ud fra de interaktioner, der opstod i improvisationen.


























