Der findes mennesker, der går igennem livet, som var tilværelsen en tung jernkugle fæstnet til en fodlænke, de slæber efter sig.
Siddende ensomt eller parvis i deres små lejligheder i anonyme boligblokke finder de sig tålmodigt i deres skæbne. Udbryder højst et lille Oj då i ny og næ. Forstemte, men også trods alt en anelse underholdt af, at livet stadig kunne have flere kedelige overraskelser oppe i ærmet.




























