Landskabsarkitekten Marianne Levinsen ejer poesiens gave. Den er vigtig at have med, når man former byernes mellemrum og alt det, der opfattes som vores uderum.
Jeg holder af hendes arbejde i Aalborg-forstaden Tornhøj, hvor hun sammen med Vandkunsten omskabte et trist og skrækindjagende stisystem til et bredt og blomstrende rigt mødested. En mørk tunnel blev til en blev gjort til en lys og smukt formet bro af tegnestuen Vandkunsten. De stejle skrønter omkring den ændrede Marianne Levinsens tegnestue til en blød serpentinesti med et væld af siddepladser mellem et hav af blomstrende planter.


























