0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Nekrolog: Med Ole Espersens død er der sat punktum i et kapitel om den kolde krig og Danmark

Tidligere justitsminister Ole Espersen blev 85 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ole Steen
Foto: Ole Steen

Ole Espersen blev kendt – og i nogle kredse berygtet – for sit konsekvente forsvar for menneskerettigheder, folkerettigheder og international dialog.

Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ole Espersen var et engageret menneske, der brugte sin juridiske uddannelse og indsigt politisk til at fremme det, han troede på og kæmpede for gennem et langt liv, hvor han kombinerede akademisk arbejde i regi af Københavns Universitet med politisk arbejde for Socialdemokratiet og et omfattende internationalt engagement på folkerettens og menneskerettighedernes område.

Et højdepunkt i Ole Espersens politiske virke var begyndelsen af 1980’erne, hvor han var justitsminister i Anker Jørgensens sidste regeringer og med til at skabe det kontroversielle opbrud i sit partis udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje. Stillet over for den atomare trussel var der for Espersen og hans ligesindede ikke noget alternativ til en styrket dialog med øst, og Ole Espersen deltog aktivt i den på mange niveauer, formelt såvel som uformelt.

Selv om Espersen aldrig var fremme i sit partis første geled, pådrog han sig med sin aktivisme og en juridisk faglighed, der i den politiske verden kunne forekomme hans modstandere belærende, mange fjender, der opfattede ham som enten utilgiveligt naiv eller forsætligt forræderisk.

Men man behøver ikke at lede efter skjulte motiver hos Ole Espersen, som livet igennem var klar på, hvad han mente og stod for. Han ville ikke overtage den fædrene gård i Nylars, men valgte i stedet at studere jura i hovedstaden. Allerede fra han i 1962 blev lektor i folkeret, var det klart, hvor tyngdepunktet lå, hvilket blev bekræftet af medlemskabet 1965-70 af Europarådets ekspertkomité for menneskerettigheder. Der var dermed fuld varedeklaration, da den nyudnævnte professor i retsvidenskab og dr.jur. i 1971 trådte nærmere det politiske med udnævnelsen som medlem af Radiorådet, hvis formand han var 1971-74 og 1978-81.

Dermed var der taget hul på den politiske karriere, og Ole Espersen blev trods Socialdemokratiets massive tilbagegang valgt i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973. Her sad han frem til 1994, stort set sammenfaldende med Anker Jørgensens og Svend Aukens formandskaber. En kort overgang var Ole Espersen også medlem af EU-parlamentet, men det var som formand for Folketingets Retsudvalg, som justitsminister og som næstformand for Folketingets Kontroludvalg Vedrørende Efterretningstjenesterne, at Ole Espersen blev kendt – og i nogle kredse berygtet – for sit konsekvente forsvar for menneskerettigheder, folkerettigheder og international dialog i en aftapning, der kunne være på kollisionskurs med manges opfattelse af nationale sikkerhedsinteresser.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce