Som hovedregel er det en fornærmelse at indlede fødselsdagsomtalen af en feminist med at fortælle, hvem hendes far var. Men ikke i tilfældet Charlotte Strandgaard, forfatter til et halvt hundrede værker i forskellige genrer – fra manuskript til filmen ’Ang. Lone’ (1970) over problemorienterede romaner til loyale, dokumentariske skildringer af samfundets svageste.
For Charlotte Strandgaard har selv, bl.a. i sine erindringer ’Drømte mig en drøm’ fra 2012, givet udtryk for, hvor meget faderen, 60’ernes lysende litterat og lærde formidler Jens Kruuse, har betydet for hende. Nødvendighed I barndommen var det tolerante professorhjem i Aarhus altid parat til at lytte til datteren. »Når jeg kom hjem og meddelte dem, at de var fascister, diskuterede de det med mig. Min far kunne så let som ingenting have jordet mig, men han gjorde det ikke«. (Til Karen Syberg, Information). Siden blev forholdet mildt sagt problematisk. Konen og datteren Charlotte måtte nu også finde sig i en del fra faderen, der havde et lemfældigt forhold både til penge, sandhed og kvinder.
