Kære læser,
Velkommen til dit ugentlige overblik over de væsentligste anmeldelser i Politiken.
I denne uge har vores kritikere delt rundhåndet ud af hjerterne til en solid version af en dansk teaterklassiker, en dokumentarisk bog om et shithole af en udørk og en ny biografi om Ukraines store showman.
Til gengæld er der ikke mange hjerter til Hans Pilgaards nye samtaleprogram på TV 2 og en fransk film, hvor Juliette Binoche (igen) slikker sig på læberne.
Lad os da se på sagerne:
Lars Brygmann som den gamle Herming.
’Indenfor murene’, iscenesættelse: Morten Kirkskov. Gamle Scene, Det Kgl. Teater (Scene)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
»Henri Nathansens stykke – og en af de få klassikere i det 20. århundredes danske teater – om en jødisk familie, hvis datter forelsker sig i sin kristne underviser, fik premiere i 1912 på netop den scene, hvor den også spiller nu: Gamle Scene på Det Kongelige Teater i København. Man har ikke spildt chancen for det historiske vingesus. Hvilket hænger godt sammen med, at stykket i skuespilchef Morten Kirkskovs egen iscenesættelse stort set også modstår fristelsen til ethvert opfindsomt moderniseringsforsøg og i stedet stoler på noget så gammeldags som teksten og skuespillet, hvilket sjovt nok føles forfriskende, sådan som det danske teaterlandskab ser ud i disse år.
»En tekst, nogle dygtige skuespillere, og magi kan stadig opstå (...) Det er utroligt, at det kan lade sig gøre at klukke sig igennem et stykke, der handler om had og antisemitisme«.
(Anmeldt af Alexander Vesterlund) - Læs anmeldelsen her
Josephine Højbjerg og Birgitte Hjort Sørensen er fremragende som mor og datter-hustlere i TV 2's nye spændingsserie
’Dark Horse’, instr.: Karoline Lyngbye og Katrine Brock, TV 2 (Dramaserie)
❤ ❤ ❤ ❤
»’Dark Horse’ er ikke en ungdomsserie, men en serie om voksenproblemer, der har vokset sig alt for store. For Anna og hendes mor Eva har åbenbart for vane at flygte fra problemerne, og nu gemmer de sig ude på landet, de er på røven, og Evas eksmand har spærret visakortet. Men det er, som om både mor og datter ikke aner, hvordan man løser problemer uden at skabe flere af dem«.
»Josephine Højbjerg spiller rollen som Anna med en brillant dobbelthed. Hun vakler imellem uskyld og kaotisk impulsivitet, hun bruger sin uskyld som et våben og er god til at ligne en, der ikke kan gøre for, at hun har gjort noget, hun ikke skulle have gjort. Hendes mor, derimod, ser altid skyldig ud. Birgitte Hjort Sørensen er perfekt i rollen som den forførende antihelt Eva, der har haft succes med import og muligvis også har fiflet lidt med falske underskrifter og konstant suger og damper stresset på sin vaper«.
(Anmeldt af Lucia Odoom) - Læs anmeldelsen her
Caronte i Carlsberg Byen skal nok finde sit niveau. Men denne aften var for ujævn
Caronte, Kbh. V (Restaurant)
❤ ❤ ❤ ❤
»Caronte er lillebror til utrolig gode Rufino på Christianshavn. Det er der, kokke og pastaaficionados søger hen, når de vil have ro på pastacravings. Et spartansk lokale med virkelig god pasta, slet og ret. Nu har ambitionen bevæget sig over diverse broer, og Caronte er åbnet i Carlsberg Byen (...) Caronte er det italienske navn for Kharon, færgemanden, der sejler de døde sjæle over floden Styx, og det navn ved jeg ikke helt, hvad jeg skal lægge i. I det hele taget leges der på Caronte med en lidt dyster dramaturgi midt i al Carlsberg Byens håbefulde nybyggeri«.
»Jeg er ikke i tvivl om, at Caronte med tiden kan finde sit niveau. Denne aften var ujævn og lidt rigeligt slingrende, både når det kom til service, timing og til dels smag. Men pasta og hovedretter skvulper os op på 4 hjerter. Hvor færgemanden tager os hen herfra, vil tiden vise«.
(Anmeldt af Lærke Kløvedal) - Læs anmeldelsen her
Maria Milland prøvede selv at være syg og afhængig af hjælp, da hun arbejdede som gynækolog og fødselslæge i al-Hol-lejren.
Maria Milland: ’Født i helvedes forgård’ (Faglitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
» I den dokumentariske bog ‘Født i helvedes forgård. En førstehåndsberetning fra al-Hol-lejren’ bringer Maria Milland læseren med ind i det intime og private behandlingsrum, hvor hun har arbejdet tæt på de gravide og fødende kvinder. Det er der kommet en svært afrystelig fortælling ud af (...) Al-Hol-lejrens kvinder er opfyldt af glæde, håb og bekymring, når de føder deres ørkenbørn. Maria Milland etablerer sig selv som en ærlig jegfortæller, der efter ankomsten har besvær med at skelne de tildækkede kvinder fra hinanden, men som lader sig berøre af patienternes tillidsfulde beretninger om livet i teltlejren«.
»Som nordeuropæer kan det være svært at begribe, hvorfor mennesker har lyst til at sætte børn i verden i sådan et shithole af en udørk. Men igennem Maria Millands beretninger begynder man at forstå, at det eneste håb er knyttet til de nyfødte børn. For uden denne kærlighed i sin rene form, denne antændelse af liv, hvad er der så at leve for, synes kvinderne at spørge?«.
(Anmeldt af Camilla Stockmann) - Læs anmeldelsen her
Hans Pilgaard kan sagtens interviewe Anne Linnet, men kan han snakke med ... Anne?
’Det store spørgsmål’, vært: Hans Pilgaard, TV 2 (Samtaleprogram)
❤ ❤
»Vil du se Hans Pilgaard blive slyngveninder med Anne Linnet, bodega-buddy med Lars Mikkelsen og fanboye ud over det hele på Casper Christensens gatede ranch? Så træd indenfor i samtaleprogrammet ’Det store spørgsmål’, hvor en dyb samtale er det, vi gerne selv sagde var en dyb samtale (...) Konceptet går ud på, at Pilgaard afleverer spørgsmålet, der er ens for alle, med en stille dramatisk højtidelighed, som var der tale om en hellig tekst eller en Oscar-konvolut. De eventuelle medvirkende får så tid til at vurdere, om de har lyst til at svare på det, som Pilgaard i mødet med Anne Linnet med ivrig intensitet kalder »et spørgsmål om liv og død««.
»Det stikker helt af for Hans Pilgaards servile attitude, da Casper C inviterer ham hjem på sit landsted, hvor han kører rundt i sin golfbil og har erstattet coke med Jesus. »Det må du gerne«, siger Casper Christensen smilende, da Hans Pilgaard indledningsvis kalder ham for »en levende legende (...) Hans Pilgaard fylder meget, som værten også gerne må i sådan en type program. Men han er et stort menneskeligt skulderklap, og hans næsegrushed er helt gennemgående en barriere for mødernes autenticitet og den udvikling af nærvær, som man så tydeligt higer efter at nå i mål med på 30 minutter«.
(Anmeldt af Eva Eistrup) - Læs anmeldelsen her
Alaqua Cox spiller Maya Lopez i 'Echo'
’Echo’, koncept: Marion Dayre. Disney+ (Superhelteserie)
❤ ❤ ❤ ❤
»Marvels 10. tv-serie i The Marvel Cinematic Universe (MCU) er et spinoff af serien ’Hawkeye’ (2021) og fortæller den mindre karakter Mayas (hun er også kendt som Echo) egen voldsomme historie (...) Maya har direkte forbindelse med sine forfædre – eller i dette tilfælde formødre. For det er kvinderne, der sparker røv i ’Echo’. Og det er dem, der introducerer nye måder at håndtere sorg og tragedie på. «.
»Først og fremmest er ’Echo’ et kærkomment bud på en ny, kompleks karakter. Og så er det et eksempel på, hvor væsentlig repræsentation er i levende billeder. Det betyder noget, ja, det er ligefrem vigtigt, at vi kan se andre kroppe på tv-skærmen end de kropskapable hvide mænd og kvinder, hvor især sidstnævnte også skal være mere end almindeligt smukke og sexede. Jeg fik gåsehud over at se Maya folde sig ud i levende ambivalent figur«.
(Anmeldt af Nanna Frank Rasmussen) - Læs anmeldelsen her
Thomas Korsgaard etablerer skæbnesvangre møder i novellesamlingen 'Snydt ud af næsen'.
Thomas Korsgaard: ’Snydt ud af næsen’ (Novellesamling)
❤ ❤ ❤ ❤
»Jeg måtte holde pauser undervejs i Thomas Korsgaards novellesamling ’Snydt ud af næsen’. En enkelt gang græd jeg også.Vurderer man litteratur på, om den får en til at føle stærkt, er Korsgaards noveller fremragende. Spørgsmålet er bare, om tårer og en knugende fornemmelse altid er kvalitetsmarkører?«.
»Jeg bliver godt og grundigt tæsket igennem af Korsgaards noveller, og måske er det også meningen? Forlagets genrebetegnelse ’skæbnehistorier’ får mig til at tro det. På nådesløs vis tvinges karaktererne til at indse skæbnens mistrøstighed. Selv om Korsgaard nærmer sig det udspekulerede, er det også en kvalitet, at han ikke strør sukker på, ikke bilder os ind, at karaktererne bare kunne tage skeen i den anden hånd og ændre livsbane. ’Snydt ud af næsen’ kunne være endt som opbyggelige fortællinger om enkeltindividers vilje, men takket være nådesløsheden bliver den et større signalement af et ulige samfund.«.
(Anmeldt af Benedicte Gui de Thurah Huang) - Læs anmeldelsen her
Eugenie (Juliet Binoche) og Dodin (Benoît Magimel) har gennem 20 år udtrykt deres kærlighed til hinanden gennem madlavning. Det er frygteligt at se på
’Pot-au-feu’, instr.: Tran Anh Hung (Drama, Biograffilm)
❤
»I Frankrig elsker de at se deres kulinariske arv på film med gylden lyssætning på flossede skærebrætter og med makroobjektiver på skeer af nikkel med sovs og chokolade foran Juliette Binoches mund, når hun slikker sig på læberne. Hun gjorde det i ’Chocolat’, og nu gør hun det igen. I ’Pot-au-feu’, som da også deltog i kampen om den gyldne palme i Cannes, hvor den sikrede Tran Anh Hung (’Norwegian Wood’) prisen som bedste instruktør (...) Den svulmer af romaniserede tilsmagninger. Efter ti minutter var jeg ved at brække mig. Der er grotesk meget mad i dette mareridt fra 1800-tallet«.
»I ’Babettes gæstebud’ måtte den franske kok i det mindste igennem en velsignet indremissionsk modstand, før hun til sidst kunne forføre publikum med sovseskeen. I ’Pot-au-feu’ ligner en tidligt indtrædende alvorlig sygdom et sundhedstegn, der kan skabe balancen i dramaturgien. Men ædegildet fortsætter. End ikke en krise kan få sovsen til at skille. Efter næsten to en halv time er man proppet som en tvangsfodret gås, og ligesom de uddaterede metoder til at producere foie gras burde denne slags film være forbudt. «.
(Anmeldt af Joakim Grundahl) - Læs anmeldelsen her
’Masters of the Air’, koncept: John Sheban og John Orloff, Apple TV+ (Dramaserie)
De menige soldater må tage til takke med en ikke videre spændende kost
❤ ❤ ❤ ❤
»Disse fantastiske mænd i deres flyvemaskiner. Det var titlen på en i dag glemt engelsk (og ganske fjollet) komedie fra 1965 om flyvningens barndom i begyndelsen af 1900-årene. Men overskriften kunne i princippet genbruges til Steven Spielbergs nye serie om det amerikanske luftvåbens indsats i Europa under Anden Verdenskrig. For det er det, den handler om: unge mænd, der om bord på bombefly sætter livet på spil i kampen mod nazismen. Dødsforagtende helte med pæne tænder og styr på værdierne«.
»Afsnittene består groft sagt af to elementer: livet på og omkring flyvestationen i det engelske og så togterne, hvor tingene spidser til, indtil vore helte klarer ærterne. Så vi får rigelige doser kammeratskab, skænderier, drikkelag og livstruende kriser i luften, hvor snarrådighed og kløgt må mobiliseres. Det fungerer fint, selv om strukturen hurtigt bliver gennemskuelig. Først og fremmest fordi det er så hamrende flot og gennemført. Spielberg er en mester i det melodramatiske, og hans orkestrerede patos bliver aldrig klæbrig og fad«.
(Anmeldt af Henrik Palle) - Læs anmeldelsen her
Bogen om Volodymyr Zelenskyj er vigtig og velskrevet
Ugens mest læste anmeldelse:
’Simon Schuster’: ’Showman. Invasionen indefra’ (Faglitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
»Bogen er baseret på interviews og reportager fra både før og efter krigsudbruddet og fra såvel Zelenskyjs inderkreds og tilhængere som hans modstandere. Der er tale om en overordentlig velskrevet og vigtig bog, fordi den skildrer verdenshistorien, mens den bliver til«.
»Det er ikke en udtømmende historisk udredning om krigens og begivenhedernes gang. Dertil er den for fragmenteret og journalistisk rastløs i sin research, kildehenvisninger og fortælletemperament. Men den vil komme til at stå tilbage som et vigtigt vidnesbyrd især om Volodymyr Zelenskyjs holdninger og handlinger i krigens første måneder og år«.
(Anmeldt af Christian Jensen) - Læs anmeldelsen her
Tak for din tid.
I bunden er der endnu flere anmeldelser at gå om bord i.
God weekend.
Mange hilsner
Tommy