Kære alle

Sikke et valg. Alt er oppe i luften, men én ting virker mere sandsynlig end andet: nemlig at det hele ender på midten én gang til. Spørgsmålet er mere, hvor bred den regeringsmidte bliver, og om den overhovedet kan regere.

Det var min første udlægning af et valgresultat, der har skabt et nationalt parlamentarisk opbrud midt i en international brydningstid. Du kan læse lederen her.

En anden ting, der burde være givet, er, at Danmarks næste statsminister også bør hedde Mette Frederiksen. Hun har vist en imponerende evne til at lede landet igennem de kriser, som Danmark fremdeles står i - ikke mindst internationalt. Hun har i hele valgkampen argumenteret for, at hun er det sikre valg i usikre tider, fordi hun – som hun selv siger – tør tage ansvaret, når det »blæser om ørene på os«.

Desto mere skuffende er det, at hun som det første efter valget forsøgte at løbe fra ansvaret for det eklatante valgnederlag, Socialdemokratiet indkasserede. Jeg har skrevet denne leder om Mette Frederiksens alt for gennemskuelige måde at manipulere med valgets tale på.

Men én person og ét parti, der fik en hårdere valgskæbne end Socialdemokratiet, var Troels Lund Poulsen og Venstre. Partiet har mistet det dyrebareste for et politisk parti: identitet og selvforståelse. Hvor alvorlig krisen er, har jeg sat i perspektiv i denne klumme.

Over påsken vil der foregå regeringsforhandlinger, som Mette Frederiksen foreløbigt har henlagt til Statsministeriet. Hvorfor? For at understrege, at det er hende – og Socialdemokratiet – der regerer i en tid uden regering.

Vores politiske redaktion følger forhandlingerne tæt. Du kan læse udlægningen af Mette Frederiksens første møder med partilederne her.

Og du kan følge den løbende nyhedsudvikling på pol.dk og i vores politiske podcast, ’Sådan er politik’, med Noa Redington og Elisabet Svane.

I ønsket om, at I alle må få en god – og oplyst – påske.