0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ellemann jagtes som det svage dyr på savannen, men i virkeligheden går han forrest i nødvendigt opgør

Hold da op for tumletur og kolbøttetur Jakob Ellemann-Jensen har valgt at gøre comeback i dansk politik med.

Kære alle,

Hold da op for tumletur og kolbøttetur Jakob Ellemann-Jensen har valgt at gøre comeback i dansk politik med. Den ene dag er han forsvarsminister, den næste er han økonomiminister. Den ene dag føles alt rigtigt, den næste dag er det alligevel forkert. Den ene dag fyrer han sin departementschef, den næste dag afsætter han sig selv.

Rundtosset? Det er fuldt forståeligt. Alt det har Jakob Ellemann-Jensen nået på mindre end måned. De fleste politikere og kommentatorer har udlagt Ellemann-Jensens tumultariske tilbagevenden som et krisetegn for en Venstreformand, der har svært ved at finde sin plads i dansk politik. Den udlægning er vanskelig at benægte, og den har Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, udlagt præcist i denne analyse.

Men man kunne også sige, at Ellemann-Jensen vælger at træffe nogle modige og konsekvente beslutninger, så han ikke igen kommer til at gå ned med den stresssygdom, der har spredt sig som en epidemi på Christiansborg. I det perspektiv burde ikke mindst de stressplagede politiske kolleger ikke alene anerkende Ellemann-Jensens beslutninger. De burde sætte ham foran i et nødvendigt opgør med en syg politisk kultur. Det har jeg skrevet om i denne klumme.


Jakob Ellemann-Jensen stod i forreste række til det mest omtalte besøg i Danmark meget længe: Volodymyr Zelenskyjs takketur fra Skrydstrup til Christianborgs hovedtrappe for de 19 F16-fly regeringen har valgt at donere til den ukrainske frihedskamp mod Rusland.

Jeg fik mulighed for at møde Zelenskyj til et arrangement i Fællessalen på Christiansborg, hvilket inspirerede mig til at skrive denne leder.

Vores internationale kommentator, Michael Jarlner, fokuserede i sin analyse fra Zelenskyj-besøget på, hvordan det sikkerhedspolitisk bringer Danmark helt frem til Putins røde linjer.

Michael Jarlner har haft en travl uge, efter at Wagner-gruppens chef blev meldt dræbt i et flystyrt nordvest for Moskva. Du kan læse hans kommentar her.


I Østre Landsret udspiller sig i øjeblikket et opsigtsvækkende drama, hvor Ahmed Samsam har lagt sag an mod FE og PET for at få efterretningstjenesterne til at erkende, at han har arbejdet som agent for dem i Syrien. Sagen er spektakulær på flere planer. Hvis du gerne vil forstå den på en overskuelig og hurtig måde, kan jeg anbefale dette portræt af Ahmed Samsam.

Politikens Hans Drachmann, Hans Davidsen-Nielsen og Morten Skjoldager dækker sagen, og de skrev forud for det første retsmøde denne nyhedsanalyse.

For mig er det afgørende ikke, hvem der vinder i Østre Landsret. For mig er det vigtigste, at der de seneste måneder er fremlagt så belastende materiale i sagen – bl.a. rettet mod Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen – at der ikke er nogen vej uden om en egentlig undersøgelse af sagen. Gerne i form af en kommission. Det argumenterer jeg for i denne leder.

Du kan følge ugens retsmøder i Østre Landsret på pol.dk og i printavisen.

I ønsket om at I alle må få en god – og oplyst – uge.

DANMARK


KULTUR


DANMARK


DEBAT


Chefredaktøren anbefaler

Hver uge udvælger ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen nogle af Politikens bedste artikler, klummer, ledere og kommentarer.

Udsendes hver mandag.