Kære Læser
Haydn og Wagner som kombination på samme koncert? Et specielt valg.
At hele to gæstedirigenter skulle runde København med denne kombination af formbevidst wienerklassik og fuldfed, grænseoverskridende senromantik to på hinanden følgende dage, var vel tæt på usandsynligt.
Men i DR Koncerthuset kom dirigenten for det belgiske nationalorkester Antony Hermus og dirigerede Haydns symfoni ’Filosoffen’ og et timelangt uddrag af orkestermusik fra ’Nibelungens Ring’.
Det var torsdag. Og fordi Hermus også havde taget den norske sopran Eir Inderhaug med som ekvilibristisk og udklædt solist i et medley fra en nyere opera, nemlig György Ligetis udknaldede 1970’er-komedie ’Le Grand Macabre’ om verdens undergang, var jeg underholdt.
Men i Operaen dagen efter fik jeg en af de sjældne varmende oplevelser, hvor musikernes glæde og koncentration, dirigentens indlysende musikalitet og publikums udelte indlevelse gik op i en højere enhed.
Det var den franske legende Marc Minkowski, der kom på et usædvanligt besøg. Og selv om han er specialist i tidlig musik og Mozart, havde han ud over Mozarts ’Pariser’-symfoni (selvfølgelig!) også Wagner med.
Wagners ’Wesendonck-Lieder’ rummer Wagners dampende erotiske forstudier til operaen ’Tristan og Isolde’, og en anden nordmand, mezzosopranen Astrid Nordstad, sang dem vidunderligt.
Hvis du vil læse min samlede anmeldelse af de to Haydn-Wagner-koncerter – og hvis du vil finde ud af, hvordan Nordstad og Minkowski satte et charmerende punktum i Operaen med mere Mozart – kan du klikke her.
Mange tak fordi du læste med – og god musikuge derude!