Kære Læser

Sikken en uge! Jeg går stadig og nyder, på hvilket sublimt niveau Berlinerfilharmonikernes chefdirigent, Kirill Petrenko, er i stand til at lede et symfoniorkester.

Petrenko er årets modtager af Léonie Sonnings Musikpris på en million kroner, og at opleve ham live på koncert med DR’s orkester var sublimt.

Særligt er jeg blæst bagover af hans evne til på bare et par dage at ændre strygerklangen i et orkester, han aldrig har arbejdet med før.

At den russiskfødte østriger på stedet gav alle prispengene videre til Ukraine, så forældreløse børn kan hjælpes og kulturlivet genopbygges, gjorde kun det hele endnu mere bjergtagende.

Du kan læse min 6-hjertede anmeldelse af Sonning-priskoncerten i lørdags i Koncerthuset her.

Tidligere sidste uge fik Koncerthuset endnu et besøg fra Tyskland.

Det var Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, der kom forbi.

Med sig havde de ikke bare den koreanske violinsolist Bomsori, men også en masse tyske publikummer, for ligesom sidst, orkestret besøgte København på turné, ankom de med krydstogtskib.

Det blev en aften med tunge klassikere af Brahms og Tjajkovskij. Anmeldelsen finder du her.

Sommerferien nærmer sig og med den et hav af klassiske kammermusikfestivaler. Nu og her er det imidlertid koncerten på torsdag i næste uge med den maltesiske tenor Joseph Calleja, jeg har i kikkerten.

Da jeg hørte ham for 10-15 år siden, var han en forbløffende god sanger, selv om han senere har gjort mig lidt i tvivl. Jeg er spændt på at få en live-opdatering på, hvor han står nu, når han synger i Tivoli i næste uge.

Mange tak fordi du læste med – og god musikuge derude!