Kære Læser
Så er det midsommer. Dagen har nået sin maksimale længde, vi har lyse nætter, og Danmark dufter præcis så yndigt, som der med digterens ord står i Svend S. Schultz’ vidunderlige skærsommersang.
Ikke mindst hyldeblomsterne har den seneste tid fået mig til at tænke på Wagners midsommerkomedie ’Mestersangerne i Nürnberg’. Wagner er nemlig andet og mere end bulder og musikalske brag.
Nå, det var imidlertid ikke Wagner, men derimod Mozart, Operaakademiet havde valgt en opera af, da de traditionen tro præsenterede den kommende generation af skandinaviske operasangere inden sommerferien.
Sangstuderende fra hele Skandinavien er i mange år taget til København for at uddanne sig som solister ved akademiet, der er et samarbejde mellem Den Kongelige Opera og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
’Così fan tutte’ består af noget af Mozarts mest sublime musik sat til en temmelig fjollet handling.
Hvis noget musik ligefrem dufter, må det da være denne.
Handlingen i operaen, derimod, forudsætter, at man kan tro på, at to kvinder ikke kan kende deres egne kærester, bare fordi kæresterne tager falske skæg på. Hmm. Men som en læser skrev til mig, så er det lige så forkert at forvente virkelighedstro handlinger i en komisk 1700-tals-opera af Mozart som i en komedie af Holberg.
Det har han jo ret i.
Sangerne ved årets OA-forestilling på Takkelloftet var rigtig gode. Hvis du vil læse mere om, hvilke nye operastemmer, der er på vej, kan du fange min anmeldelse af forestillingen her.
Apropos store stemmer er det på torsdag, den maltesiske tenor Joseph Calleja gæster Tivolis Koncertsal og Tivoli Copenhagen Phil.
Han var her flere gange i 2010’erne, og selv om jeg i løbet af årtiet blev lidt mindre imponeret over hans usædvanlige stemme, end jeg tidligere havde været, skal det blive spændende at høre, hvor Calleja står i dag.
Nyd de vidunderlige midsommerdage, vi har lige nu og mange tak fordi du læste med.
Rigtig god musikuge derude!