Kære Læser
Ja, det er store udfordringer, den klassiske musik og operagenren står over for.
I en tid, hvor vores alle sammens attention span beviseligt bliver kortere, og hvor det er videnskabeligt dokumenteret, at vores evner til at fordybe os forringes, skal musik, der kræver netop dét, klare sig på nye præmisser.
Nu skal det helst være sjovt, det skal ikke være for langt, og det skal være lige til at gå til.
Det er egentlig ikke særlig opmuntrende.
Men så skal vi altså også huske at glæde os, når det ikke kun går den vej.
I Operaen kan man i den næste lille måneds tid opleve ’Innocence’ af den finske komponist Kaija Saariaho. En opera, der med varighed som en spillefilm og uden pause tager os gennem eftervirkningerne af et skoleskyderi.
’Innocence’ har endnu ikke ti år på bagen. Emnet er samtidigt, formatet er nutidigt, og selv om musikken er opmærksomhedskrævende, og sangerne synger på hele ni forskellige sprog, er handlingen ikke svær at følge med i.
I Saariahos opera er de store følelser ikke pustet op i romantiseret-karikeret format som hos Puccini. Her er de lige så ægte som alt andet i de overlevendes hverdag og netop derfor så meget desto mere tragiske.
Jeg kender flere, der græd ved premieren søndag, og selv har jeg tænkt over handlingen lige siden. Et skoleskyderi er en endnu voldsommere tragedie, end man måske umiddelbart tænker over.
Sofie Elkjær Jensen og Magnus Vigilius som brudeparret, der indhentes af fortiden og får deres lykke ødelagt i 'Innocence'.
Opera i 2026 kan stadig kalde voldsomme følelser frem, og med sin libretto til ’Innocence’ har den prisvindende finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen skabt et tekstligt-kontrapunktisk mesterværk.
Mens det, vi kunne kalde ’almindeligt gode koncerter’ har det stadig vanskeligere i en medievirkelighed, hvor gamle aviser som Politiken tvinges til at tænke nyt på de sociale medieplatformes præmisser, er der i operaens verden lovende fremtidsudsigter.
Kaija Saariaho nåede at få Léonie Sonnings Musikpris, inden hun gik bort for tre år siden.
Det er fedt, at Det Kongelige Teater nu opfører hendes sidste opera. Endda i den samme iscenesættelse, som den så dagens lys i ved uropførelsen i 2021 ved festivalen i Aix-en-Provence i Frankrig, hvor komponisten boede det meste af sit liv.
Min anmeldelse af ’Innocence’ kan du læse her, og jeg synes, du skulle gå i Operaen og opleve den. Alene fordi Det Kongelige Teater giver dig muligheden. Det skal de roses for.
Mange tak fordi du læste med – og rigtig god musikuge derude!