Kære læser
Hej igen.
Det er længe siden. Jeg ved det godt. Tak til jer, der har spurgt, hvor jeg var henne. Men jeg har haft nogle måneder, hvor jeg har, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, hvor jeg tænkte så meget over mig selv, at jeg ikke også orkede at skrive om mig selv.
Jeg er sikker på, at der er nogen, der kunne få meget ud af, at jeg snart fylder 50, men jeg tror egentligt ikke at tallet betyder så meget. 49 er også crazy. Men det er fornemmelsen af, at tiden har ende, at der ikke er al tid i verden mere, og at jeg ikke er ung, som jeg var en gang. Hvad er man så?
Det har jeg hygget mig med at tænke over, og jeg har ikke fundet den store løsning, men en af de ting, der stod meget klart for mig, var, at det der er vigtigt for mig, når jeg skal være mig, er nysgerrighed. At det er den, jeg skal huske at holde ved lige og nære, når jeg kan få lyst til at være meget fornuftig eller hverdagen løber af med mig.
Og når det er et mål, er det også oplagt at dele med andre, hvad der er spændende. Og det er jo netop Fredagsbrevets natur. At dele med jer, hvad, jeg synes, er fantastisk.
Så i gang igen!
Endnu flere ord
Noget af det bedste, der er sket længe er, at abonnement på Politiken nu giver adgang til hele New York Times.
Jeg elsker alt ved New York Times, måske lige på nær, at man ikke kan få papirudgaven herhjemme. Men skal jeg fremhæve en ting, som jeg særligt sætter pris på, er det deres Cooking-side, hvor de har så mange opskrifter, at man ikke fatter det.
Her kan man søge på ingredienser, f.eks. orzo, de der små rislignende pastaer (køb dem i Coops større butikker, hvis du vil prøve, de har dem i den økologiske Änglemark-serie) og finde masser af opskrift, men se f.eks. den her med spinat, feta og ærter. Perfekt til en travl hverdagsaften og med ingredienser, som man kan have på køl og frost.
Man kan lede efter særlige opskrifter, som en burgerbøf (i mangel af bedre ord, for det er jo ikke en bøf, men fyldet til en burger, du forstår) af sorte bønner. Jeg har engang lavet en virkelig god, men jeg har glemt, hvor opskriften var fra. Jamie Olivers her virker som et godt bud.
Og så er de her småkager med chokolade, sukkerkant og saltdrys helt vanvittigt gode. Alle bliver imponerede, når man laver dem. Jeg gør også, når jeg selv laver dem. Gang på gang. Tænk, at de kan være så gode, så sprøde, så perfekte.
Lige nu er der virkelig gode tilbud på Politiken, så du kan prøve, hvis du ikke har abonnement endnu. Jeg ved godt, det er meget reklameagtigt, men det er jo en god avis - og så betaler den min løn. Uden læsere, ingen løn.
Bøger bøger bøger
Jeg har også sjusket med at få læst de sidste måneder. Nu er jeg så småt i gang igen.
Som altid er mit bedste råd at læse 20 minutter hver aften, før man skal sove. For mit hoved er det en god måde at falde helt ned på, og når jeg læser, kan jeg, i modsætning til på en skærm, mærke, hvornår jeg er træt.
Det råd er jeg så begyndt at følge, jamen hvor er man dum, når man godt ved, hvad man burde gøre, men så lader være.
Jeg har læst Sergej Lebedevs bog ’Den perfekte gift’ færdig efter at have været i gang i hundrede år. Både fordi jeg ikke fik læst, men også fordi jeg var så bekymret for, at der ville ske noget grimt med hovedpersonen, og at vide hvad ville jeg gerne udsætte.
Ham burde man ellers ikke gå op i, han er en gammel kemiker, der har lavet den perfekte gift til det russiske styre, så de nemt og uden spor kan slå deres fjender ihjel. Nu er kemikeren flygtet, men to agenter er på vej for at likvidere ham.
Det lyder som en spændingsroman, og den er spændende, men så meget mere. Både rørende, eftertænksom og reflekterende. Læs den!
Fordi jeg, mens jeg ikke læste så meget, ikke stoppede med at købe bøger, har jeg nu indført den regel, at jeg skal læse to bøger for hver bog, jeg køber.
Allerøverst på min liste står Tessa Hadleys (billedet) ’Søskende’, fordi jeg elskede hendes bog ’Fri kærlighed’, som er noget af det allerallerbedste, jeg har læst i årevis. Virkelig gode karakterer, smukt skrevet og så et plot, der folder sig perfekt ud og føles både overraskende og meget meget troværdigt.
Sæt den på ønskesedlen til jul eller køb den selv. Lige nu er den tilmed på tilbud i Politikens Boghal (eller rettere det var den onsdag, og jeg satser på, at den stadig er), til nuttede 150 kroner.
Anmeldelsen af ’Fri kærlighed’ er her. Anmeldelsen af Søskende er her. Den har jeg dog ikke læst, for nogle gange synes jeg, at anmeldelser afslører for meget, og jeg skal ikke have ødelagt, hvad jeg tror, er en stor læseoplevelse.
Jeg har også, lige som alle andre, læst ’I til navlen’af Linea Maja Ernst, der i dag fik Bogforums debutantpris. Læs interviewet med hende her. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke var en af dem, der blev skilt efter læsningen.
Jeg synes, den var underholdende, men karaktererne er for fortegnede for mig, og det hele går lidt for flot op. Den er værd at låne, synes jeg, men jeg ville ikke købe den (hvis vi kunne forestille os, at jeg ikke allerede havde gjort det). Slet ikke med min nye skrappe regel.
Verdens smukkeste land
Til gengæld har jeg ikke sjusket med at være i Grækenland. Jeg var der senest i september, hvor min mand og jeg blandt andet var på Methana.
Methana er en halvø på Peleponnes med en aktiv vulkan. Der har ikke været udbrud i tusindvis af år, men der er stadig varmt kildevand, boblende i dens indre. Det betyder, at der i århundreder har været mineralske bade, som folk mente, havde helbredende egenskaber, og Methana by blev en kurby.
I 1920erne og 1930erne var det ligefrem mondænt at tage til Methana, men senere blev det et sted, hvor man tog til på statens regning, hvis man fik en recept, og folk stræbte efter at bo så billigt som muligt så længe som muligt. I 1990erne stoppede statens tilskud og byen gik ikke bare i stå, men baglæns. Nu er mange af hotellerne forfaldne, butikkerne lukkede.
Jeg elsker nu at være der, fordi der er så roligt, man sover utrolig godt på Methana, man bader i det skønneste vand og maden er gammeldags græsk mad, som jeg holder meget af. Og har man en lille alderskrise, er det også et godt sted Min mand og jeg var klart de unge gæster...
Jeg har også været i Athen - og naturligvis skrevet om det. Læs ti gode grunde - og tre til at lade være til at tage til Athen her.
Skal du afsted, så send mig også en mail på sarah.skarum@pol.dk, så får du min opdaterede liste. Der er gengangere i forhold til artiklen, men også nye steder.
Det er snart jul
Det var vist det. Det har været virkelig hyggeligt at skrive Fredagsbrevet igen, og jeg er allerede ærgerlig over at jeg ikke har plads til meget mere.
Men før jeg er helt færdig, vil jeg lige sige: Husk det snart er jul (juhu!).
Det giver mig dels mulighed for at vise et af Holger Damgaards gamle julebilleder. Han var avisens første pressefotograf, og jeg elsker at kunne se fortiden gemmen hans billeder. Dette er fra 1921 og viser juletræssalget
Men julen er også en stor højtid, for mig, der elsker at give gode råd (som jeg faktisk selv vil prøve at følge...)
Køb gavepapir, kalenderlys, gavemærker, julekalendere og adventskranslys mm med det samme. Al erfaring viser at du får brug for det.
Lav dej til honningkager i denne weekend (jeg har ikke fået det gjort, selvom jeg købte honning for 5-6 uger siden..) og overvej, om du ikke snart skal lave brunkagedej.
Claus Meyers honningkager bliver fremragende, så her er opskriften på dem. Når det gælder brunkager, er Camilla Plums opskrift perfekt. Sukat og pomerans i hele skaller, der smager tusind gange bedre end det der smask, man køber i tern i supermarkedet, kan købes hos Asa i Torvehallerne, der også sender.
Nyd weekenden, vi skrives ved i næste uge.
Mange hilsner