Kære læser,
Ugens streamingbrev handler kun om Dolly Parton!
Den amerikanske sanger, sangskriver, skuespiller og overall legende sov ind tidligere på ugen.
Læs min kollega Simon Lunds glimrende nekrolog her.
I brevet har jeg samlet syv steder, hvor vi kan møde Dolly igen på skærmen og i ørerne:
’Ni til fem’
Komedien fra 1980 er Dolly Partons filmdebut, men det er svært at se.
Hun optræder med en timing og selvfølgelighed, som om hun aldrig havde lavet andet end at spille skuespil på øverste hylde.
Parton spiller den attraktive sekretær Doralee, som alle på kontoret tror har en affære med den sexistiske, løgnagtige chef Frank, spillet af Dabney Coleman.
Sammen med kollegerne Judy (Jane Fonda) og Violet (Lily Tomlin) beslutter Doralee sig for at give chefen en dosis af hans egen medicin.
Det udvikler sig til en glimrende hævnkomedie, der inkluderer kidnapning og rottegift.
Og mens chefen sidder bagbundet derhjemme, går det pludselig fremragende på kontoret.
Dolly Parton skrev naturligvis også titelnummeret, der indleder filmen.
Hun fandt rytmen ved at slå sine lange akrylnegle mod hinanden, så det lød som en skrivemaskine. De var moderne dengang.
Filmen kan ses på Disney+
’Byens bedste horehus’
Der løber en tydelig linje gennem Dolly Partons bedste filmroller: kvinder, der bliver bedømt på deres udseende, men som er markant klogere og stærkere, end omgivelserne regner med.
I musicalkomedien fra 1982, der på originalsproget hedder ’The Best Little Whorehouse in Texas’ spiller Parton hovedrollen som bordelmutteren Miss Mona.
Hun blev Golden Globe-nomineret for rollen og konstaterede da også senere med vanlig sans for selvironi:
»Jeg er bedre som luder end som sekretær«.
Mona styrer bordellet The Chicken Ranch, som en selvretfærdig journalist vil have lukket. Men Mona får hjælp af den lokale sherif, Ed Earl, spillet af Burt Reynolds, med et overskæg, der kunne flytte lige ind i ’Bachelorette’-villaen.
Ed Earl er også hendes kæreste og fast kunde, så hans engagement er ikke udelukkende tjenstligt.
Filmen bygger på en Broadway-musical, og det hele er kulørt, løssluppent og temmelig 80’er-agtigt.
Det store musikalske øjeblik indtræffer, da Mona kommer ned ad trappen og synger ’I Will Always Love You’ til Ed Earl.
Filmen kan lejes på Apple TV eller Amazon Store.
’Det stærke køn’
I komediedramaet ’Det stærke køn’ (’Steel Magnolias’) fra 1989 spiller Dolly Parton frisøren Truvy, hvis skønhedssalon er samlingssted for en gruppe kvinder i en lille by i Louisiana.
I Truvy’s Beauty Spot bliver håret sat, mens livets store og små katastrofer bliver vendt.
Der bliver sladret en del. Men også lyttet.
Parton har ikke filmens største rolle, men hun er varm, vanligt rap i replikken og overmåde overbevisende som en frisør, man rent faktisk har lyst til at tale med.
Det gør filmens øvrige stærke kvinder i rigt mål: Sally Field, Julia Roberts, Shirley MacLaine, Olympia Dukakis og Daryl Hannah.
Temmelig overlegen casting.
Filmen kan lejes på flere tjenester, blandt andet Blockbuster og SF Anytime.
’Dolly Parton’s Heartstrings’
Dolly Partons sange har altid været små fortællinger.
I 2019 blev otte af sangene til en antologiserie på Netflix med ét spillefilmslangt afsnit til hver sang.
Resultatet er ujævnt og rigeligt sødladent.
Men se alligevel ’These Old Bones’, hvor Ginnifer Goodwin spiller en ambitiøs advokat, der i 1944 vender hjem til bjergene i Tennessee for at føre en sag mod en clairvoyant bjergkvinde, spillet af Kathleen Turner.
Historien er inspireret af en virkelig person fra Dolly Partons barndom.
Afsnittet var hendes egen favorit og blev nomineret til en Emmy som bedste tv-film.
Antologiserien kan ses på Netflix.
’Dolly Parton: A MusiCares Tribute’
Jeg havde gerne peget på en hel koncert med Dolly Parton, men hverken jubilæumskoncerten ’50 Years at the Opry’, ’Dolly Live From London’ eller hendes legendariske koncert fra Glastonbury i 2014 er tilgængelig på dansk streaming.
Ikke i skrivende stund i hvert fald. Nogle programchefer må lige tage sig sammen.
Så vi må nøjes med det næstbedste: andre kunstnere, der synger Dolly-hits.
I ’A MusiCares Tribute’ fra 2021 fortolker kolleger som Chris Stapleton, Willie Nelson, Brandi Carlile, Miley Cyrus og Kacey Musgraves Dolly Partons sange, mens hun selv sidder blandt publikum.
Især Yolanda Adams imponerer med en gospeludgave af ’I Will Always Love You’.
Så tilgiver man, næsten, at Netflix har valgt at oversætte ’Islands in the Stream’ til ’Øer i bækken’.
Mod slutningen sammenligner Parton oplevelsen af at overvære sin egen hyldestkoncert med at se porno:
»Man er ikke selv med, men man tænder sgu lidt på det«.
Og til sidst understreger hun lige, hvem der er countrydronningen i rummet, da hun synger ’Coat of Many Colors’ med Linda Perry på akustisk guitar.
Koncertfilmen kan ses på Netflix.
’Dolly Parton - Legenden fra Tennessee’
DR har klogelig skubbet en dokumentar fra bagkataloget helt frem i bussen på DR TV-forsiden, nemlig den franskproducerede ’Dolly Parton – America Reunited’, der på dansk hedder ’Legenden fra Tennessee’.
Filmen fra 2025 undersøger, hvordan Dolly Parton blev en af de få kulturpersonligheder, næsten alle amerikanere holdt af.
På trods af parykker, plastikoperationer og hendes rødder i en musikgenre, der som regel forbindes med det konservative USA.
Hun var både kristen og et queerikon. Hun lignede en mands fantasi, men insisterede på at bestemme over sit eget liv, sin forretning og sine sange.
Til behagelig afveksling fra amerikanske dokumentarer myldrer det ikke med talende hoveder, der fortæller, hvor fantastisk hovedpersonen er.
I stedet klipper de franske filmskabere sig gennem gamle interviews, tv-optrædener og koncertoptagelser og bruger Dollys egne ord til at undersøge hende.
Den bruger sine 52 minutter klogt på at forstå ikonet frem for bare at tilbede det.
Dokumentaren kan ses på DR TV.
’Dolly Parton’s America’
»I løbet af det seneste årti er Dolly Partons fanbase gået fra at være 80 procent over 55 år til i dag at være 80 procent under 55 år«.
Sådan lyder det i den forrygende, ni afsnit lange podcast ’Dolly Parton’s America’ fra 2019, der stadig er relevant.
Gennem to år interviewede journalisten Jad Abumrad Dolly Parton til podcasten, som han skabte sammen med produceren Shima Oliaee.
Den undersøger, hvordan Parton lykkedes med at gå uskadt gennem den amerikanske kulturkamps minefelt.
Hvordan hun forenede kirkegængere, feminister, homoseksuelle, sydstatsvælgere og tusind andre typer af godtfolk.
Undervejs går podcasten på opdagelse i alt fra banjoens afrikanske rødder og en lesbisk læsning af ’Jolene’ til Dollywood og Nelson Mandelas forkærlighed for samme sang.
Afstikkerne kan lyde tilfældige, men Jad Abumrad samler dem til en stærk fortælling om Dolly Parton og det USA, hun voksede ud af.
Læs musikredaktør Simon Lunds anmeldelse af podcasten her.
Podcasten kan blandt andet høres på Apple Podcasts.
Det var alt for i dag.
I næste uge er det normale streamingbrev tilbage, med et lille efterslæb fra det, jeg ellers havde planlagt at guide til i denne uge.
Vi når nok det hele.
God weekend, når den kommer til dig.
Mange hilsner
Tommy