Kære læser,
Det er op ad bakke at få ørenlyd for den ødelæggelse af planeten, som vi mennesker fortsætter med at udøve. For verden er godt i gang med at destruere sit menneskelige fundament på mere øredøvende måder i en uendelig rulle af gule breaking-bjælker.
Måske hjælper det, tænkte både et hold af 55 forskere og jeg selv, da jeg så deres resultater, hvis vi forsøger at sætte i perspektiv, hvor vanvittige kræfter vi lukker inde i atmosfæren med vores dyne af drivhusgasser.
Forskerne har i en ny artikel beregnet, at verdenshavene ned til 2000 meters dybde sidste år blev opvarmet med 23.000.000.000.000.000.000.000 joule. Det er 37 gange verdens samlede, årlige energiforbrug og 200 gange dens strømforbrug. Faktisk er det fem gange mere energi, end verden nogensinde har produceret i form af elektricitet.
Siden den videnskabelige artikel udkom, er sammenligningerne blevet stadig mere omfangsrige. Som jeg skriver i min artikel, svarer opvarmningen af verdenshavene til energien fra flere hundrede millioner Hiroshima-atombomber. Og nu har jeg lige læst opvarmningen omregnet til at smide ti brintbomber i havet hvert eneste minut.
Havet opsuger over 90 procent af den ekstra varme, som de drivhusgasser, vi lukker ud i atmosfæren, fanger på kloden. Og havet er som økosystem ved at ændre sig fuldstændig, advarer forskerne.
Vores udslip vejer mere end al biomasse og alt, hvad vi nogensinde har bygget
En anden måde at anskue vores ødelæggelser på er at se den ekstra mængde af CO2, som vi har lukket ud i atmosfæren. 40 milliarder tons hvert eneste år eller 2.500 milliarder tons siden midten af 1700-tallet. Hvad det svarer til, har en af verdens mest kendte klimaforskere, amerikanske Zeke Hausfather, forsøgt at anskueliggøre. Han kommer frem til, at det menneskeskabte udslip vejer mere end alle levende dyr og planter og alt, hvad mennesket nogensinde har bygget – tilsammen.
Tre meget varme år
Hvis vi kunne mærke vægten af vores udslip, ville vi måske anstrenge os mere for at nedbringe dem. Nu svæver de i stedet rundt i atmosfæren, hvor koncentrationen af CO2 i runde tal er steget med 50 procent. Opvarmningen af verdenshavene tiltager nogenlunde konstant, mens temperaturen i luften og i vandets overflade varierer mere med vejr- og klimasystemer, først og fremmest El Niño.
Onsdag udkom langt de fleste af de store klimainstitutioners beregninger af gennemsnitstemperaturen sidste år, og den landede lige akkurat under 2023 og et stykke under 2024. De tre seneste år har været de med afstand varmeste, verden har målt. Zeke Hausfather forudser, at 2026-temperaturen kommer på niveau med 2025 og 2023, mens der først er risiko for at slå rekorden fra 2024 igen næste år, hvis vi får en ny El Niño.
Dansk klimapolitik i 2025 giver os højere udslip
Jeg har været væk fra jobbet i godt og vel et par måneder. Sidst jeg talte med klimaminister Lars Aagaard (M), var således på klimatopmødet i Brasilien i november, hvor han som EU’s hovedforhandler udtrykte stor frustration over de øvrige landes mangel på klimahandling.
Ingen kan beskylde klimaministeren for at ligge på den lade side i efteråret, hvor det trods modvilje fra flere medlemslande lykkedes det danske formandskab at forhandle et nyt klimamål for unionen på plads.
Når det gælder dansk klimapolitik, blev året til gengæld ét skridt frem og to tilbage. For de aftaler, der blev indgået sidste år, øgede det danske udslip af CO2. Ikke voldsomt, men de lagde dog netto 400.000 tons til udslippet i 2030. Det viser regeringens egen klimaredegørelse, som Altinget har læst.
Den største bet, 300.000 tons, kommer fra at aflyse fiskeriets CO2-afgift. Kun aftalen om at holde afgiften på dyre elbiler i ro giver et plus for klimaet, men det er så lille, at ministeriet runder effekten ned til nul. Den aftale er mest en ekstra skattelettelse til de rigeste bilister.
Lad mig også slå et slag for min et halvt år gamle artikel om, hvor stor en skatterabat elbilisterne har fået. Jeg kniber mig i armen, hver gang jeg ser det tal.
Vi havde ikke noget nyt billede af pesticidsprøjtning fra danske marker i Politikens arkiv, så dette er fra Tyskland.
Ministerium: Drop frivillighed og forbyd pesticidsprøjtning for at beskytte drikkevandet
En anden historie, som jeg misundeligt læste hos mine konkurrenter, handler om beskyttelse af drikkevand mod forurening fra sprøjtemidler. En ny rapport fra Miljøministeriet, som DR og Information læste først, viser, at kun 1,5 procent af det areal, hvor drikkevandet dannes, er beskyttet mod pesticidforurening. Da jeg selv fik fat i rapporten, viste det sig dog, at der aldrig har været foreslag at forbyde sprøjtning på så stort et areal, som de 1,5 procent er beregnet ud fra, men kun på under en tredjedel af det.
For mig er det mest vilde i rapporten derfor, at Miljøministeriet opfordrer til et totalforbud mod pesticider på, hvad cirka hver tyvende danske mark, nemlig der hvor drikkevandet til de store byer bliver dannet. Det er langt billigere end at risikere at skulle rense vandet, konkluderer ministeriet.
Et sådant forbud indebærer et opgør med det princip om at indgå frivillige aftaler med landbruget, som politikerne har hældt til i årtier, og som også Den Grønne Trepart er det bedste udtryk for. Alligevel bakker miljøminister Magnus Heunicke (S) op om et sprøjteforbud, som du kan læse i min analyse.
Fredede træer i private haver sætter sindene i kog
Så til Politikens med afstand mest populære artikler på det grønne område den forløbne uge. De er begge skrevet af min nye kollega Sara Wilkins.
Den første handler om store træer, som Rudersdal Kommune i Nordsjælland vil frede af hensyn til biodiversiteten, også hvis de står på private områder, for eksempel i en have. Det har sat sindene i kog i blandt andet Birkerød, selv om kommunen får opbakning fra blandt andre forpersonen for Biodiversitetsrådet.
Mine kolleger har i øvrigt åbnet for, at læserne kan skrive kommentarer til artiklen, så deltag meget gerne i diskussionen.
Den amerikanske vicepræsident, JD Vance, da han besøgte den amerikanske base Pituffik Space Base (tidligere Thulebasen) i marts sidste år.
Amerikanske forskere har fået nok af Trumps Grønlands-retorik
Den anden – og langt mest læste – artikel handler slet ikke om klima, men om en række forskere, som siger fra over for Donald Trumps trusler om at overtage Grønland.
De 141 forskere, heraf en del inden for klima, har det tilfælles, at de alle har forsket i Grønland eller om grønlandske forhold, og at de enten er amerikanske eller har base i USA. Et bredt udsnit af universiteter på tværs af landet er repræsenteret, herunder forskere fra topuniversiteter som Harvard, Columbia og Dartmouth.
Desværre er der ret meget, som går for langt i USA nu. Blandt eksemplerne inden for det grønne område fra den forgangne uge er, at Nasa på ordre fra Det Hvide Hus end ikke nævner klimaforandringer i sin opgørelse af de globale temperaturer for 2025, og at den amerikanske Miljøstyrelse, EPA, har besluttet sig til ikke længere at sætte pris på de menneskeliv, der går tabt, når virksomheder forurener. Kun virksomhedernes egne omkostninger skal fremover tages i betragtning.
Tak for at læse med.