Kære læser,
Mine chefer bad mig om at følge partilederdebatten torsdag aften. Den viste, at klimaet er gledet så langt ned ad dagsordenen, at det nærmest er forsvundet ud af valgkampen, allerede inden den rigtigt er kommet i gang.
Det var ikke kommet bag på mig, hvis ikke det havde været, fordi statsministeren udskrev valget, mindre end to timer efter at Klimarådet havde givet den afgående SVM-regering det hidtil hårdeste los bagi. Rådet konkluderede ikke blot, at regeringen forsømte at anvise, hvordan den vil leve op til klimamålet i 2030. Det er også gået direkte ned ad bakke med klimaindsatsen det seneste år.
Men DR og TV2 havde ikke klima med blandt debattens emner, og kun få partiledere nævnte det af sig selv, ingen af dem med reference til dumpekarakteren fra Klimarådet.
Derfor tør jeg allerede på valgkampens andendag godt konkludere, at vi heller ikke denne gang får en gentagelse af valgkampen fra 2019. Dengang endte alle partier med at bakke op om det klimamål, der senere blev omdrejningspunktet i Klimaloven, og som vi nu risikerer ikke at leve op til. Titusindvis gik gennem gaderne for klimaet, og selv om der igen er kaldt til klimamarch 21. marts, så vil jeg blive meget overrasket, hvis antallet af deltagere kommer i nærheden af, hvad vi så for syv år siden.
Vi siger, at vi er grønne
De fleste målinger, der er udført siden seneste valg, viser ellers, at klima og miljø ligger i top-3 over de emner, som vælgerne prioriterer højst. Så på sociale medier undrer klimaaktivister og grønne organisationer sig over, at den grønne dagsorden fylder så lidt.
Selv forstår jeg heller ikke, hvordan DR og TV2 kunne undgå at stille spørgsmål til dumpekarakteren fra Klimarådet. Når sandheden skal frem, har Politiken dog heller ikke ligefrem prioriteret den historie højt, siden Mette Frederiksen afleverede sin Instagram-venlige seddel til Folketingets formand og derefter bekendtgjorde valgdatoen. Kun ganske få af vores læsere har klikket på min artikel om Klimarådets rapport.
Så en del af ansvaret falder tilbage på os medier, som har svært ved at skaffe publikum, når vi skriver om grøn omstilling. Personligt hælder jeg dog til, at politikerne er dygtige til at afkode folkestemninger, og at deres prioritering er udtryk for, at folket slet ikke er så grønt, som tallene viser.
Det med at være grøn er bare noget, vi siger, når vi bliver spurgt. Bare se på vores kødforbrug, som fortsætter med at stige, på trods af at vi selv vurderer, at det falder. Eller på antallet af passagerer i Københavns Lufthavn, som igen og igen slår rekord, selv om man skal have holdt fingrene langt inde i øregangene for ikke at have hørt, hvor meget flyrejser skader klimaet.
Jeg er bange for, at Politikens klimadækning under valget også bliver begrænset. Ganske vist har jeg ikke tænkt mig at give op på forhånd, men jeg har foreslået, at vi kaster mere energi efter en dagsorden, som der at dømme ud fra mine feeds på sociale medier er mere gang i: Svin.
Jeg har skrevet den første artikel om, at hele venstrefløjen kræver et akut stop for nye stalde til konventionel svineproduktion. Mine redaktører gemmer den dog, så den kan udkomme sammen med en anden af den håndfuld artikler, vi har tænkt os at skrive om konsekvenserne af, at der årligt fødes cirka 40 millioner svin i Danmark. Ni millioner dør i øvrigt som pattegrise. Det er 25.000 om dagen.
Elnettet er presset: Ingen strøm til at udskifte dieselosere med ellastbiler
Klimarådets rapport fik mig til at skrive en analyse af de mål for den grønne omstilling, som regeringen ikke har levet op til. Også den mislykkedes jeg at fange læsernes interesse med, selv om mange af punkterne handler om den grønne strøm, som vi skulle erstatte kul, olie, gas og importeret træflis med
Med elbilerne går det godt, fordi statskassen giver så enorme, økonomiske fordele til elbilejerne. De grønne biler er hovedårsag til, at strømforbruget stiger med rekordfart, langt hurtigere end elnettet kan følge med. Det vidste jeg godt i forvejen, men det kom bag på mig, da jeg i andre medier for nogle uger siden kunne læse, at helt almindelige virksomheder får nej til at bruge mere strøm.
Problemet er endda langt mere udbredt, end det har været fremme, blandt andet fordi SVM-regeringen ikke er lykkedes med at få elselskaberne til at sørge for bedre udnyttelse af elnettet.
Hvordan det hænger sammen, og hvorfor Lidl må skyde en hvid pind efter at udskifte sine dieselosere med ellastbiler, kan du læse om i denne forsideartikel.
Batterierne fra Kina er placeret midt i en solcellepark.
Vi giver dummebøder i stedet for at belønne kæmpebatterier
Komplet uforståeligt bliver det, når Danmark er bagud i forhold til andre lande med at installere store batterier på elnettet. Vi bryster os af at have en rekordhøj andel af strøm fra vindmøller og solceller. Derfor har vi også en stærkt varierende elproduktion og brug for ekstra mange batterier til at gemme strømmen, så vi kan bruge den i perioder uden sol og blæst.
Min kollega Lars Dahlager var på et koldt besøg i Kvolsted syd for Limfjorden for selv at se 45 containere fyldt med litium-jern-batterier.
Han har også skrevet denne artikel om de dummebøder, som kæmpebatterierne bliver ramt af i Danmark, og som er med til at holde dem tilbage, selv om batterier faktisk kan skabe mere kapacitet i elnettet.
Umiddelbart er det let at fatte sympati for ejerne af sommerhusene, som blev oversvømmet i 2023. Men også vismændene advarer mod at lade andre end grundejerne betale for at sikre sig mod vandet.
Milliarder til kystsikring: En gave til de rigeste
Jeg beklager, at dette nyhedsbrev kommer til at fremstå som én lang bashing af den afgående regering, men den satte bagdelen i grøn klaskehøjde i de sidste par uger af sit liv.
Tag nu udspillet om kystsikring, som den vil støvsuge 15 milliarder kroner af det derefter helt udtømte økonomiske råderum i statskassen for. Umiddelbart lyder det som en god idé at få sat gang i højvandsmure og diger, når vi ved, at vandet stiger.
Men se bare denne kommentar fra professor Torben Larsen fra Aalborg Universitet:
»Det her svarer jo til at honorere alle dem, som har opført sig dårligt de seneste 20 år«, siger han i min kollega Sara Wilkins artikel.
For, som jeg tidligere har skrevet, har vi bygget på steder, der risikerer at blive oversvømmet. Og de danskere, som bor med havudsigt, er typisk velhavende. Dem vil regeringen komme til hjælp i stedet for, som nu, at give dem selv eneansvaret for at sikre sig mod havet.
Danmark skal producere olie 24 år endnu
Regeringens mest overraskende træk for mig var at åbne for at forlænge licenserne til at udvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen helt frem til 2050. Til den tid, står der i regeringens egen klimaplan, skal Danmark ikke blot være klimaneutral, men trække CO2 ud af atmosfæren. Men det er altså ingen hindring for at sælge fossile brændsler til vores nabolande.
Min overraskelse skyldes dog mere, at jeg på klimatopmøde efter klimatopmøde har hørt først Dan Jørgensen (S), tidligere klimaminister og nu EU-kommissær, og siden Lars Aagaard (M), afgående klimaminister, reklamere med, at Danmark er gået forrest i en international alliance, som arbejder for ikke at udstede nye licenser til at lede efter olie og gas. Men det er altså helt i orden at forlænge de licenser, vi har udstedt.
Det går i forvejen elendigt med at skaffe opbakning til alliancen, og kritikere påpeger, at Danmark, som stadig leder den, nu står med en noget flosset troværdighed.
Pyha, det var en sej omgang at opsummere godt en uge i dansk klimapolitik. Nu er jeg spændt på, om den danske svineavl kommer under kraftig beskydning, for at skrue ned for svineproduktionen vil gavne først og fremmest miljøet, men svineavlerne giver sig ikke uden kamp.
Send mig et tip, hvis du har et grønt emne, som du vil slå et slag for her i valgkampen. Og orker du at læse flere dårlige nyheder, så klik på artiklerne nedenfor.
Tak for at holde ud helt herned.