25. februar møder Greenpeace i Østre Landsret i en ankesag, der handler om vores fredelige protester mod russisk olie. Sagen er ikke kun principiel for os som organisation. Den berører et fundamentalt demokratisk princip: retten til at ytre sig og demonstrere fredeligt imod magthavere og politiske beslutninger. Da Rusland for fire år siden invaderede Ukraine, stod det hurtigt klart, at krigen ikke kun bliver ført med våben. Den bliver også finansieret gennem olie og gas. Store dele af eksporten foregår fortsat via den såkaldte skyggeflåde: ældgamle tankskibe med uklare ejerforhold, som sejler under bekvemmelighedsflag eller helt uden flag og ofte uden ordentlig forsikring. Rusland bruger skyggeflåden til at omgå sanktioner og holde pengestrømmen til krigen i gang. Samtidig øger olietankernes alder og manglende vedligeholdelse risikoen for alvorlige olieudslip i de farvande, de sejler i. Derfor valgte Greenpeace under sloganet »Oil is War« kort efter krigens udbrud at protestere mod den russiske olietransport gennem dansk farvand.
Vi gjorde det ved at forsøge at lægge os i vejen for nogle af de store råolietankere, og vi gjorde det, fordi historien viser, at fredelig civil ulydighed nogle gange er en nødvendighed for at ændre store samfundsstrukturer. For retten til at demonstrere er ikke kun en formel rettighed. Den er et redskab, borgere kan bruge, når politiske systemer bevæger sig for langsomt i forhold til alvoren i de kriser, vi står i. Uden den ville mange af de fremskridt, vi i dag tager for givet, aldrig være sket.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

