Kære læser,
Undskyld, at jeg så personligt trænger mig ind i toppen af dit nyhedsbrev. Jeg har lagt mine 192 cm og 96 kg på redaktionens gulv for at illustrere en pointe fra vores avis i tirsdags. Vi havde helt usædvanligt ryddet de tre første avissider for at give plads til at trykke en gris, fordi de tre sider nøjagtigt svarer til det areal, en slagtegris på op til 110 kg kan nøjes med: 0,65 kvadratmeter.
Den trange plads er blot en af de uhyrligheder, vi udsætter grisene for. 9 af de 40 millioner svin, der årligt fødes herhjemme, dør som pattegrise. Deres mødre, søerne, står fikseret i båse så små, at de største af dem dårligt kan bevæge sig et skridt. Over 95 procent af pattegrisene får klippet halen, og hovedparten af hangrisene mister også testiklerne. Listen er endnu længere og får Det Dyreetiske Råd til at konkludere, at konventionel svineavl ikke lever op til de mest basale bestemmelser i dyrevelfærdsloven.
Quiz: Dette billede er taget af Fødevarestyrelsen under en kontrol i en svinebesætning. Ét forhold på billedet strider mod reglerne. Men kan du gætte hvilket? Læs svaret nederst i nyhedsbrevet.
Jeg skal love for, at de politiske partier i valgkampen står i kø for at love grisebasserne bedre forhold efter 20 år, hvor dyrevelfærden om noget er gået i den forkerte retning. Mest markant er det, at Moderaterne og Socialdemokratiet nu lover, at grisene kan bevare deres haler. Grisene oplever ganske vist større overgreb end at få klippet halvdelen af deres hale af. Men hvis de ikke skal bide i hinandens haler, så blodet sprøjter, så skal de have meget bedre plads end de tre avissider og meget mere at tage sig til.
Det øger prisen på at opdrætte grise, og billige grise er svineavlernes vigtigste konkurrenceparameter. Altså må mange af dem dreje nøglen om, hvis ellers politikerne følger løfterne, som de har spredt om sig med i valgkampen.
Vi har bragt en hel stribe artikler om forholdene i de danske stalde og den politiske debat om dem. De færreste har været læsermagneter, men de er vigtige. For det lægger beslag på en stor del af landet at dyrke foder til svin, som deres gylle efterfølgende spredes på, så det kan forandre både landskab og miljø, hvis der bliver væsentligt færre svinefarme.
Til gengæld fungerer fotoet af mig selv som blikfang i mit mest populære opslag på sociale medier nogensinde, men jeg synes nu hellere, at du skal klikke dig ind på netudgaven af min artikel. Her regner det bogstaveligt talt med døde grise.
Journalisten Klara Trebbien Rasmussen arbejdede hos en avler med over 10.000 grise og skrev en bog om sine oplevelser.
Vi har i den forløbne uge også bragt tre artikler om en journalist, som gik undercover i en svinestald og har skrevet en bog om sine oplevelser. Det er stærke sager.
- Interviewet:Da hun sagde op efter en måned, havde hun slynget så mange små grise ned i betongulvet, at hendes skulder var begyndt at værke
- Boguddraget:Jeg skynder mig at føre dyret om bag ryggen og slynger igen. Nu med mere kraft. Bagefter siger grisen ikke længere noget
- Anmeldelsen skrevet af chefredaktør Christian Jensen: Bogen lander perfekt i valgkampen. Er det sådan et land, vi gerne vil være? Selvfølgelig ikke
Her er vores to vigtigste artikler fra valgkampen om svin i den forgangne uge:
- Enhedslisten: Løkkes svine-forslag lugter af hykleri
- Socialdemokratiet vil »kraftigt« reducere svineeksporten
Desuden en anbefaling af artiklen om, hvor tidligt pattegrisene bliver taget fra deres mor, som i øvrigt har færre patter, 14, end hun i gennemsnit får unger, 20,3.
Og endelig artiklen om, hvordan farmene præger livet og diskussionerne en landsby som Kvong ved Varde:
Burde Troels Lund Poulsen straks have undladt at sprøjte sin mark, selv om han havde lov?
Valgkampens andet grønne tema har været drikkevandet. I et par artikler har vi beskrevet, hvordan Venstre-lederen Troels Lund Poulsen selv fortsatte med at sprøjte et område af en af sine marker ved Bukkerup på Holbæk-egnen frem til 2022. I 2020 fik han ellers at vide, at der var en beskyttelseszone ved en vandboring på marken.
Troels Lund Poulsen gjorde intet ulovligt. Han gik i dialog med vandværket og med kommunen, som er miljømyndighed. I juli 2022 indgik han en aftale, som gav ham erstatning for at undlade at sprøjte. Han var en af de første landbrugere herhjemme til at indgå sådan en aftale om at stoppe med at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder, som de teknisk kaldes. Kommunen havde desuden fortalt ham, at det var helt fint at fortsætte med at dyrke jorden, som han plejer, og dermed altså også benytte pesticider, indtil aftalen var indgået.
Alligevel bliver Venstre-lederen kritiseret af venstrefløjen og brancheforeningen Danva for at have sprøjtet i halvandet år, efter at han havde fået at vide, at der var høj risiko for at forurene den lokale vandboring. Troels Lund Poulsen kaldte det under den første tv-debat med Mette Frederiksen i forrige uge »en skandale«, at det ikke er lykkedes at stoppe sprøjtningen i alle de boringsnære områder.
Troels Lund Poulsen påpeger, at da han fik den første henvendelse fra kommunen, var det endnu ikke besluttet, hvordan aftalerne om at undlade at sprøjte skulle håndteres, og at han har overholdt sprøjteforbuddet siden 2022.
I samme boldgade har vi bragt artiklen om Hjørrings Venstre-borgmester, landmanden Søren Smalbro, som ikke anede, at han stadig sprøjter omkring vandboringer, før mine kolleger gjorde ham opmærksom på det. I første omgang lagde han røret på, fordi han ikke troede på dem. Men efter 4,5 timer ringede han tilbage og havde fundet ud af, at den er god nok.
»Der er noget, der tyder på, at jeg ikke har fået besked via min e-boks. Det siger mig ikke noget. Og om fejlen ligger hos mig, hos kommunen eller ejeren af marken, det ved jeg simpelthen ikke«, siger borgmesteren.
Hans egen uvidenhed får ham til at konkludere, at der er brug for »en anden tilgang« til at beskytte de områder omkring vandboringerne, som det med hans partiformands ord er en skandale, at der stadig sprøjtes pesticider på. Det er svært at være uenig i.
Jacob Jelsing, en af de 100 rigeste danskere, tordner mod at undlade at forbyde sprøjtning i sårbare drikkevandsområder.
Den grønne milliardær
Svin og drikkevand har fyldt meget i mit hjørne af kontoret de seneste par uger, men andre afdelinger af Politiken har været aktive på flere grønne fronter. Klik derfor gerne på de artikler, jeg har lagt længere nede i nyhedsbrevet.
Jeg noterede mig blandt andet med glæde, at Politiken har bragt det første indlæg af Jacob Jelsing, en af de rige danskere, der bruger sin formue på at opkøbe landbrugsjord og omdanne den til natur. Han er varm tilhænger af både sprøjteforbud og i øvrigt også af en formueskat.
I et andet debatindlæg konstaterer medlemmer af Det Grønne Forskernetværk, at klimaet er udeladt af både valgdebatter og kandidattest på DR og TV 2.
»Det er et problem, når public service-kanalernes meget populære kandidattests videreformidler klichefyldte og afviste myter om grøn omstilling. Klimakrisen ignoreres og bekæmpes næsten aktivt som valgkampstema«, skriver forskerne.
Til sidst svaret på quizzen fra billedet med de mange grise i samme bås. De har lige så meget plads, som dansk lovgivning giver dem krav på. Derimod kan du, hvis du kigger nøje efter, til venstre i billedet se en pind uden for båsen. Den burde have været fastspændt på indersiden af væggen, så grisene kunne bide i enden af den. To pinde er nemlig ifølge de danske myndigheder tilstrækkeligt materiale til at holde sådan en flok grise beskæftiget. Forskerne mener dog ikke, at pindene i praksis gør den store forskel for grisene.
Tak for at læse med.