Kære læser,
Der var grise her, der og alle vegne i debatterne op til folketingsvalget tirsdag. Under den sidste del debatten lovede selv Venstres Troels Lund Poulsen, der er landmand, og Lars Bøje Mathiesen fra Borgernes Parti bedre forhold for grisene.
Så aktivister og partierne i rød blok, som havde kæmpet for et svinevalg, fik deres ønske opfyldt i højere grad, end de havde drømt om. Se blot den stribe artikler, som vi har bragt om svineproduktionen i Politiken.
Der er flere paralleller til klimavalget i 2019. Også dengang havde et borgerforslag (om Klimaloven) lynhurtigt samlet de nødvendige 50.000 underskrifter og skulle behandles i Folketinget. Også dengang bevægede debatten under valgkampen sig fra venstre i Folketingssalen mod højre og blev til sidst omfavnet af alle partier.
Men der er en kæmpe forskel. Svinevalget har manglet et modsvar til en genialitet udtænkt af den nu afdøde matematiklærer og Greenpeace-medarbejder Tarjei Haaland. Han regnede sig frem til det danske klimamål på 70 procent reduktion. Et konkret tal, som partierne forpligtede sig til at skrive ind i Klimaloven.
Så konkrete var løfterne fra Moderaterne og de blå partier i svinevalgkampen langt fra. Derfor er det endnu uvist, om grisene får meget bedre forhold eller kun ubetydelige forbedringer i de danske stalde, for slet ikke at tale om, hvornår eventuelle forbedringer i praksis bliver indført.
Jeg udbygger sammenligningen mellem klimavalget og svinevalget i denne analyse.
Martin Lund Madsen ejer sammen med sine to sønner Danmarks største svineproduktion med en lang række gårde i Jylland. Han sender op mod 400.000 grise om året til slagteriet.
Her følger den lovede liste over vores artikler om svin:
- Demonstrationen: En af lighederne med klimavalget i 2019 var en demonstration til fordel for bedre forhold for grisene, som blev afholdt søndag i København. Men det var langt fra samme folkefest som klimamarchen for syv år siden.
- Professoren: Stiig Markager argumenterer for, at Danmark på grund af vandmiljøet er et af de dårligste steder i verden at lægge en intensiv svineproduktion.
- Lovbrud: Danmarks største svineproducent, Martin Lund Madsen, har fået 11 bøder og et hav af indskærpelser for at bryde Dyrevelfærdsloven. Dyrenes Beskyttelse kalder det grotesk, at avlerne kan blive ved med at holde svin efter så mange overtrædelser, som du kan læse i denne forsideartikel.
- Klummen: Jeg anede ikke, at min kollega Lars Ungermann havde været chefredaktør for, hvad han selv beskriver som »det progressive (og for længst hedengangne) Landbrugsmagasinet«. Han afslutter sin vidende og eftertænksomme klumme sådan: »Det var en anden tid, siger man, når man vil bortforklare, at der ikke blev handlet. Men i landbruget var tingenes tilstand lige så nedslående i 1990’erne. Forskellen er bare, at nu kan vi se det. Det siver ud i fjordene og ned i vores grundvand, og lystfiskerne står i det til knæene. Så er det nu, der sker noget?«
- Guiden: Vi bragte naturligvis også en guide til de valgflæskhungrende læsere om, hvordan de kan finde kød i supermarkedet fra svin, som ikke har været udsat for mishandling.
- Lange udsigter: Professor Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet konstaterer, at ændringer i svineproduktionen normalt bliver indført med meget lange overgangsperioder. De ændringer, som et nyt Folketing vedtager, kan meget vel først være indført i alle stalde efter 2040.
Jordens energiregnskab er ude af balance
Jeg har lige lagt sidste hånd på en længere artikel om udviklingen i klimaet, som var fraværende i den danske valgkamp. Den bliver sandsynligvis bragt i løbet af påskeferien, som for mit vedkommende begynder, når nyhedsbrevet lander i din indbakke.
Et af de aspekter, jeg omtaler, er klodens energiregnskab, den mest fundamentale af alle klimamålinger. Der bliver stadig større forskel på, hvor meget stråling fra Solen der opvarmer vores planet, og hvor meget der reflekteres ud i verdensrummet. Energiregnskabet er for første gang med i den årlige rapport fra Verdens Meteorologiorganisation (WMO), som udkom i mandags, og som vi bragte en omtale af fra Ritzaus Bureau.
Lotte Folke lagde ikke fingrene imellem, da hun interviewede Lars Løkke Rasmussen i Politikens Boghal.
Miljøspørgsmålene, alle burde stille til Lars Løkke
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Lars Løkke Rasmussen bliver svær at komme udenom som en del af en kommende regering. I dag fremstår han som midtersøgende, også når det gælder det grønne område, men sådan har det ikke altid været.
Lars Løkke er således hovedskurken i bogen Vort moderlige hav »om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark«, som forfatteren, miljøjournalist Kjeld Hansen, skriver.
Da Politikens debatredaktør Lotte Folke inden valgdagen interviewede Moderaternes stifter, talte han om, at der har været »for meget zigzag« i miljøpolitikken. Det fik hende til at konstatere:
»Det, du kalder zigzag og penduler, er jo regulering gennemført af andre regeringer, som du har stået i spidsen for at rulle tilbage. For mere end 10 år siden stod det klart, at vi skulle regulere, fordi kvælstoffet ødelagde vores vandmiljø. I kunne bare have ladet være med at forhindre det«.
Læs svaret fra Lars Løkke Rasmussen her.
Elise Sydendal (ved bordet til venstre) sammen med de øvrige aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, da jeg mødte dem i deres lejlighed under sidste års klimatopmøde. Nu er hun valgt til Folketinget.
Klimaaktivister i Folketinget
En ny bevægelse, Jordskred, så op til valgets dagens lys med målet om at få valgt klimaaktivister ind i Folketinget. Det lykkedes for to af de nye på stemmesedlen, Elise Sydendal og Anne Bjerre, som vi har talt med. Begge er aktive i Den Grønne Ungdomsbevægelse og skal nu indtage landets fornemste talerstol med mandater fra Alternativet. Noget af en kontrast til den beskedne lejlighed i brasilianske Belém, hvor jeg besøgte Elise Sydendal og hendes medaktivister under sidste års klimatopmøde.
Nu vi er ved aktivister, så mødte jeg i sidste uge amerikanske Michael Greenberg, stifter af organisationen Climate Defiance. Jeg var ordstyrer ved en lille samtale med både ham og instruktøren efter fremvisningen af dokumentarfilmen Just Look Up, som følger bevægelsens aktioner for at holde magthavere ansvarlige for klimakrisen. Han er en vild type, og vi har ikke noget, der ligner hans organisation, i Europa.
Jeg har lagt et par interessante debatindlæg nedenfor, og nu vil jeg ile på påskeferie. Send mig endelig tip til historier, der kan spille den grønne dagsorden ind i regeringsforhandlingerne på den anden side af helligdagene.
Tak for at læse med.