Kære læser
Klimaminister Lars Aagaard (M) har gjort sig selv til genstand for kritik og latterliggørelse på Twitter med sin reaktion på Klimarådets tredje statusrapport. Rapporten udkom i denne uge og konkluderer, at »regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås«.
- Rådets egen sammenfatning: Klimarådet har skrevet en sammenfatning af rapportens konklusioner i dette læserbrev under overskriften »Risikoen for, at regeringens klimaplan ikke får os i mål, er simpelthen for høj«
- Vi misser alle klimamål:I denne artikel gennemgår min kollega Lars Dahlager, at Danmark ikke blot står til at misse 70-procentsmålet i 2030, men også en række andre klimamål, herunder EU’s.
Lars Dahlager interviewede navnebror Aagaard, men det er et citat fra Danmarks Radios artikel om statusrapporten, der fanger opmærksomheden på de sociale medier.
»Jeg føler mig helt sikker på - at fordi vi vil gøre mere - kommer vi i mål. Det kan jeg mærke inde i hjertet, så det må man tage mit ord for«.
Selv så jeg citatet fremhævet første gang af den radikale klimaordfører Samira Nawa, som skriver: »Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad klimaministeren mærker og ikke mærker i sit hjerte«.
Klimaministeriets officielle tweet er ikke meget bedre, for heri skriver ministeren: »Klimarådet anerkender, at regeringen har vist, hvordan vi kan finde de nødvendige reduktioner frem mod 2030«. Det er ikke ligefrem hovedbudskabet i rådets rapport, så nu overvejer jeg, om vi skal drible lidt videre med ministerens fortolkning.
Omø har nu fået et dige, som skal beskytte øen mod stadig højere stormfloder, når havet stiger.
Selv hvis det går bedst, truer havet de danske småøer
Der mangler ikke påmindelser om, at klimaforandringerne er for alvorlige til at diskutere den nøjagtige ordlyd i rapporter. I dag har DMI udgivet en ny version af sit klimaatlas, som sætter tal på fremtidens danske klima. For første gang omfatter det også konsekvenserne, hvis verden overholder Parisaftalen og begrænser temperaturstigningen til under to grader, hvilket meget lidt tyder på.
Selv i bedste fald er der med klimaforsker Mark Paynes ord tale om »skræmmende tal«. For Danmark kan godt indstille sig på flere stormfloder, som blandt andet vil true de små øer.
Men det er meget, meget mere skræmmende, hvis verden fejler. Hvor stor forskel der er, gennemgår Katrine Lund i denne artikel. Hun har også været på besøg på Omø, som var delt i to under stormfloden i 2006, men som nu endelig har fået sit dige.
.
1.161 giftgrunde har forurenet vandet med PFAS
En lille reklame for en miljøsag, der står mit eget hjerte nær: En kortlægning, jeg har gennemført med data fra de fem regioner, viser, at grænseværdien for giftige fluorstoffer (PFAS) er overskredet i grundvandet under 1.161 af Danmarks kendte giftgrunde. Foreløbig har regionerne kun målt på cirka hver tiende af de 16.000 grunde, som er mistænkt for at rumme PFAS, og i syv ud af ti tilfælde siver fluorstofferne altså ned i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Hver tiende overskridelse er på faktor 100 eller højere.
- Kortet:Klik dig rundt i resultaterne og læs også gerne detaljerne om, hvordan jeg greb det an.
- Nyheden: Hvori direktøren for brancheforeningen Danva, Carl-Emil Larsen, kalder det »lidt uhyggeligt«, at der ikke er nogen løsning på forureningen.
- Reportagen: Jeg var ude at se på en tilsyneladende ret harmløs forurening i Bagsværd, som alligevel er et eksempel på, hvorfor PFAS er så stort et problem.
- 100.000 gange grænseværdien: Videnskabsredaktør Lasse Fogsgaard har skrevet en artikel om den mest forurenede grund af dem alle. Den ligger i Herning og har huset en forkromningsindustri.
.
DI: Standsede vindmølleprojekter kunne have sparet 30 milliarder kroner på elregning
Så tilbage til åben dør-ordningen for havvindmøller, som regeringen for godt tre uger siden pludseligt stoppede. Det var en dyr beslutning, vurderer Dansk Industri, som med et sæt nye beregninger kommer frem til, at projekterne i ordningen kunne have sparet danskerne for en elregning på 30 milliarder kroner. Helt så stort et beløb mener den grønne tænketank Concito ikke, at der er tale om, men elregningen kunne ganske givet nedbringes. Dansk Industri har ikke forsøgt at sætte tal på, hvor store tab klimaet lider, når vi skal vente længere på den grønne strøm som følge af havmøllestoppet. Derimod langer direktør Lars Sandahl Sørensen ud efter generelt lange sagsbehandlingstider for grøn energi.
.
Udslippet slog igen rekord, men det kunne have været endnu højere
Til sidst en ventet, trist nyhed: Verdens udslip af drivhusgasser fra at afbrænde fossil energi slog igen rekord sidste år. Det endte på 36,8 milliarder tons CO2 og dermed knap en procent højere end i 2021, viser en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur IEA. Prognoserne lød imidlertid på et endnu højere udslip, og IEA-chef Fatih Birol vælger at lægge vægt på, at uden grøn strøm fra solceller og vindmøller var udslippet steget tre gange mere.
Desuden gentager han opfordringen til at beskatte de enorme profitter, som olieselskaberne har skrabet sammen i ly af de stigende priser som følge af krigen i Ukraine. Men selv herhjemme er den beskatning blevet til tæt på ingenting, som jeg flere gange har skrevet om.
Ikke flere kæpheste og gamle travere for denne gang. Send mig gerne et par ord om din grønne hjertesag. Tak for at læse med.