Kære læser,
har du overvejet at spørge ChatGPT, hvordan du har det? Og hvordan du kan få det bedre? Det gjorde 23-årige Cornelia Arentoft, da hun en sen aften var i tvivl, om hendes date var interesseret i hende eller ej. Hvad hun fik af svar, kan du høre om i et af ugens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. Du kan også høre alt om fejden mellem de tidligere buddies Donald Trump og Elon Musk.
God fornøjelse!
Poptillægget: Bachelorette: Leder 23-årige Varde-drenge efter kærligheden, og hvad fanden er en ordkunstner
Der har sneget sig en grundlæggende løgn ind i datingprogrammet ’Bachelorette’. For leder 23-årige drenge fra Varde egentlig efter den sidste, store kærlighed, når de tager afsted til Mexico for at date årets bachelorettes, Emma og Mai? Nok ikke. Men hvad handler programmet så om?
Ugens panel analyserer mande- og kvinde-typerne, deres måde at kommunikere på og undersøger, hvad det hele kan fortælle om kærlighedens vilkår i 2025.
I panelet er Eva Eistrup, Felix Thorsen Katzenelson og Johanne Lerhard. Vært er som altid Lucia Odoom.
Lyt til dette og andre afsnit af ’Poptillægget’ her.
Du lytter til Politiken: Min allerbedste bot: Cornelia bruger ChatGPT som psykolog
Det er en sen aften. 23-årige Cornelia Arentoft har lige været på date med en fyr, som hun synes er svært at læse. Det er svært at finde ud af, hvad han vil, og om han overhovedet vil hende.
Nu er hun hjemme hos sig selv alene med sine myldrende tanker. Og med en masse tvivl, som hun har lyst til at tale med nogen om. Men hun er urolig for, om hendes venner vil svare, for det er sent – og måske laver de noget andet. Så Cornelia finder en anden at tale med.
En der altid er der. Som altid svarer. Som aldrig sover. Som altid er på hendes side. Og ikke giver hende modstand.
Politikens Johanne Lerhard fortæller om et fænomen, der vokser. Nemlig de mange mennesker, der – ligesom Cornelia – er begyndt bruge ChatGPT som en slags psykolog.
Lyt til det og alle andre afsnit af ’Du lytter til Politiken’ lige her.
Lang Historie Kort + Du lytter til USA: Sådan endte Musk og Trump i slåskamp og anklager om pædofili
Donald Trump er endt i ordkrig med sin tidligere first buddy Elon Musk.
Det kan du høre meget mere om i to af ugens podcasts, nemlig i ’Lang Historie Kort’ og i ’Du lytter til USA’, hvor vi diskuterer, hvad kampen mellem de to super-egoer handler om, og hvor alvorligt fjendskabet er for både Trump og Musk.
Lyt til dette og andre afsnit af ’Lang Historie Kort’ her.
Fra arkivet: Karoline var en af pigerne på Sprogø
I denne uge døde Karoline Olsen, der var hovedperson i podcasten ’Karoline, Journal 5303’ om pigerne på Sprogø, som Politiken lavede i 2018. Karoline blev anbragt på Sprogø, da hun var 21 år.
På kvindehjemmet på den lille ø isolerede man ’moralsk åndssvage kvinder’, og når de ikke opførte sig ordentligt, blev de låst inde i et lille rum. Her lå Karoline i en uge spændt fast til sengen, og den dag i dag kan man stadig se kradsemærker på væggene. Politiken tog med Karoline tilbage til Sprogø for at se, hvad hun flygtede fra, og for at høre, hvor meget hun egentlig husker fra øen.
Lyt til alle afsnit af ’Karoline, Journal 5303’ lige her.