Kære Politiken-lytter,
De seneste måneder har redaktionen arbejdet på højtryk for at skabe nye lydfortællinger til dig. Politikens lydstudie har været rødglødende.
I morgen udkommer Politikens nye podcastserie om Scandinavian Star. For 30 år siden mistede 159 mennesker livet under mordbranden på færgen, der sejlede fra Oslo til Frederikshavn. I den nye podcastserie 'Scandinavian Star - kampen for at få svar' fortæller overlevende og pårørende om, hvad tragedien har gjort ved dem. Politikens journalist Lars Halskov følger nye spor i efterforskningen og blotlægger, hvordan myndighederne svigtede. For hvem satte ild på skibet? Det er aldrig blevet opklaret.
Følg med her, når Politiken fortæller historien både på lyd og tekst. Du kan blandt andet høre overlevende, der for første gang står frem og fortæller deres opsigtsvækkende beretninger om, hvad der skete ombord. Første afsnit kommer ud mandag morgen kl. 6.
Allerede i dag kan du lytte til den helt nye Politiken-podcast 'Efter voldtægten'.
I seriens tre afsnit fortæller tre kvinder om oplevelsen af at blive voldtaget. Om politiets håndtering af deres sager. Og om et møde med retssystemet, der var lige så traumatiserende som selve overgrebet. Unødigt langtrukne og hårde forløb, som de håber, der med en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning kan blive gjort en ende på.
Du kan høre kvindernes fortællinger i 'Efter voldtægten' her.
Og så kan alle bognørder og litteraturinteresserede glæde sig. Politikens ugentlige litterære podcast 'Bogfolk' er nemlig genopstået.
Det betyder, at du hver uge kan komme med, når Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, dykker ned i og diskuterer litterære tendenser og udgivelser.
Allerede nu ligger der fire nye afsnit klar til dig. I dem kan du blandt andet høre om de historiske begivenheder og rædsler, der har præget modernismens forskellige kunstarter. Om kinesisk litteratur, der er underlagt stram censur. Eller du kan lytte til forfatteren Solvej Balle, der i 1990'erne blev udråbt til det helt store nye navn, men pludselig forsvandt.
Du finder 'Bogfolk' her.
Og så er der 'Rejsen til det røde hus', der handler om længsel, splittelse, familietragedier og Grønland. I en ny podcast-serie, som er produceret for Politikens Forlag af Filt CPH, følger vi Karen, der som 3-årig blev bortadopteret og rejste fra Grønland til Danmark for at bo hos en dansk familie. Nu, 44 år senere, er hun sammen med forfatteren Iben Mondrup taget tilbage til Grønland for at finde ud af, hvorfor hun skulle bortadopteres. Og for at lære sin biologiske families tragiske historie at kende.
Du kan lytte til 'Rejsen til de røde hus' her.
Hav en dejlig søndag og lyt også til vores daglige podcast, hvor det handler om Elvis' vrangvillige dobbeltgænger.
Lyt til Politiken...
og bliv klogere på:
Theodore var lektor. Nu bor han under et halvtag i L.A.: 46-årige Theodore Henderson var engang lektor i engelsk litteratur. Nu bor han under et halvtag på gaden i Los Angeles. Hvordan endte han der? Og hvordan spiller Californiens kæmpe problem med hjemløse ind i den amerikanske valgkamp? Lyt med her.
Et historisk terrorangreb og 19 års krig – kan USA og Taleban nu blive venner?: I lørdags underskrev USA og Taleban en fredsaftale for Afghanistan efter 19 års krig. En krig, som blev indledt efter terrorangrebet 11. september, og som har kostet tusindvis af mennesker livet. Nu vil Donald Trump have tropperne hjem. Hvorfor har krigen været så svær at vinde? Lyt med her.
Hvordan blev Sydkorea en musikalsk supermagt?: K-pop – popmusik fra Sydkorea – har forandret den globale musikscene. Med pastelfarvet hår, synkrone dansemoves og musik i et frygtløst mix af genrer. Som hos verdens største boyband, k-popbandet BTS. Men hvad siger K-poppens sejrsgang om en verden, der er vant til, at stor pop er noget, der synges på engelsk og kommer fra steder som USA og England? Lyt med her.
Ny migrantkrise? Da Erdogan fik nok: I denne uge åbnede Erdogan porten til Europa og brød den migrantaftale, som EU og Tyrkiet har haft siden 2016. Men migranterne kom ikke langt. De strandede ved den græske grænse, hvor vagterne stod klar med tåregas og knebler. Hvorfor har Erdogan åbnet grænserne, når han udmærket ved, at det ikke betyder noget? Lyt med her.
Er vores strategi mod coronavirus idiotsikker?: Coronavirussen spreder sig i Europa, og det har store konsekvenser. Ikke kun for de smittede, men også for alle os andre. Herhjemme har 40.000 medarbejdere fra Region Hovedstaden fået forbud mod at deltage i større konferencer og møder, og i Italien er alle skolerne lukkede. Men er det nok til at stoppe smitten? Og hvad er myndighedernes strategi egentlig i Danmark? Lyt med her.
Vi vil fortsat meget gerne høre dine idéer og tanker om vores podcasts, så skriv til os på dulyttertilpolitiken@pol.dk. eller besvar denne mail. Du må også gerne rate os i iTunes, så vi kan komme ud til endnu flere lyttere.
Kan du kun høre Du lytter til Politiken mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.
Husk at downloade Politikens Podcast-app, som virker både på iPhone og Android.