0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Inger Støjberg får sin dom i Rigsretten mandag 13. december.
Nyhedsbrev - Politiken Podcast

Blød porno. Mordere. Sektledere. Du vil have dansk politik

Nogle af Politikens mest lyttede podcasts handler om en rigsretssag, et desperat parti og sms'er.

Nyhedsbrev - Politiken Podcast

Kære lytter,

vi har lavet podcasts til dig om sengekantsblød porno. Om mordere. Om sektledere. Og fede, kapitalismekritiske serier, du kan streame. Og du lytter med. I høj grad. Vi er lykkelige for hvert et download.

Men der er ikke noget, du hellere have end dansk politik. Jo måske amerikansk. Men dansk politik - du elsker tilsyneladende at høre om det. Det viser vores statistik i al fald.

Og vi elsker at lave podcasts til dig om det.

I denne uge gennemgik vi Mette Frederiksens forhold til sms'er. SMS står for Short Message Service. Men de seneste uger har den lille forkortelse også betydet ballade og bøvl for regeringen. Men hvordan endte de små beskeder med at være så stort et problem for regeringen? Det svarer politisk redaktør Anders Bæksgaard på her.

Han forklarer også, hvorfor regeringen ikke bare lægger alt frem, hvis de mener, at de ikke har noget at skjule. Og kan SMS - som vært Bo Søndergaard siger i podcasten - ende med at betyde 'Socialdemokratiet Mister Stemmer'?

En anden politiker, hvis handlinger bliver gransket grundigt, er Inger Støjberg. Under Rigsretssagen mod den tidligere udlændingeminister fra Venstre har vi hver uge analyseret sagen i podcasten 'Ekstra - Støjberg for Rigsretten'. Nu er sagen snart slut, dommen kommer mandag 13. december, og i denne uge var der procedure, hvor de to anklagere og de to forsvarer tog det sidste opgør. Og hvor Inger Støjberg også fik lov til at sige et ord. Eller to. Lyt her.

I vores politiske podcast 'Uden for Citat' får du for alvor et substantielt indblik i dansk politik. I denne uge kan du høre, hvordan De Radikale har fået nok af Socialdemokratiets magtfuldkommenhed, om DF's desperate jagt på en ny muligvis ikke-kriminel formand, og du kan få et portræt af Mette Frederiksens tro væbner, Nick Hækkerup. Lyt med her.


Ugens anbefaling:

Eva Eistrup, som er vært på Poptillægget, anbefaler Kristina Nya Glaffeys podcastfortælling om folkeskolevennen Mikie, der fortæller om at leve forskellige liv som skiftevis mand og kvinde og et sted midtimellem, og om hemmeligheder og fortielser igennem en lang kamp for at finde sig til rette i sin krop.

Mikie kommer ind i Kristinas liv, da han starter som den nye elev i 8. klasse. Mikie er usædvanlig cool. Han danser hiphop, er åben om sin seksualitet og går på homoklubber i weekenden. Men der sker noget i Mikies liv efter folkeskolen, som får ham til at flytte langt væk fra Danmark, og derefter mister de to kontakten. Mange år senere ser Kristina på Facebook, at Mikie er blevet mor til et barn. Nu fortæller Mikie hele sin historie til Kristina. Du kan høre podcasten her.

Husk at downloade Politikens Podcast-app, som virker både på iPhone og Android.








Politiken Podcast

Få tilsendt alt det bedste fra vores lydunivers. Vi samler de bedste indslag fra ugen, der gik, præsenterer guld fra vores podcastarkiv og kommer med anbefalinger til de bedste podcasts lige nu både i ind- og udland.

Udsendes en gang om ugen.