Kan I huske for ikke særlig lang tid siden under den første nedlukning, hvor vi begyndte at fantasere om en anden verden? Selvom corona for mange, mange mennesker ikke betød mindre arbejde, repræsenterede den alligevel for mange et brud med hverdagen, et pusterum, der satte gang i kollektive refleksioner om vækstparadigmer og hamsterhjul. En verden hvor ’work, eat, sleep, repeat’ måske ikke nødvendigvis behøvede at være normen. Måske troede vi endda, at vi skulle ud at danse og leve i de brølende 20’ere 2.0, mens de ansvarlige voksne ville gribe til radikal handling i forhold til klimakrisen?
Nu sidder de fleste af os igen bag skærmen, og det kan føles som om, forandringens flamme er tilbage på lavt blus. Men. Noget er alligevel sket. For mens verden igen har samlet tøjlerne op og pisker den gamle kapitalistiske krikke frem, er en ny bevægelse sat i skred. ’Anti-work’ er paraplybetegnelsen for en mangeartet kritik af det moderne arbejdsliv og vores syn på arbejde som sådan. Vi ser nærmere på det i ugens afsnit af Poptillægget.
