0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Anton Hjejle og Freja Klint Sandberg er to af gæsterne i de nye afsnit af Ibyens Kærlighedsbrevkasse.
Nyhedsbrev - Politiken Podcast

Ferietid, flirtetid, hjertetid og smertetid

Vi hjælper kærligheden på vej med fire afsnit af Ibyens Kærlighedsbrevkasse.

Nyhedsbrev - Politiken Podcast

Vejen til kærlighed kan være lang og snørklet. Det kan til tider føles som om, der er lidt for mange frøer, man skal kysse, før der kommer en rigtig prins eller prinsesse, der kan passe ordenligt på ens hjerte. Historierne om frøer, prinser og prinsesser er ikke nye, men de udspiller sig på nogle nye scener.

På de digitale platforme, vi bruger så meget tid på, opstår der også kærlighed og knuste hjerter. Der er endnu flere muligheder for at møde nye mennesker gennem de digitale verdener: vi swiper løs på Tinder, kigger på folks kinks på Feeld og thirst trapper løs på Instagram for at friste en eller flere udvalgte følgere, men alligevel er det som om kærligheden har hårdere kår: unge vil hellere scrolle end at bolle, og flere og flere bor alene. I Danmark er andelen af mænd, som er enlige, steget fra 28 procent i 1986 til 38 procent i 2020. Og blandt kvinder er udviklingen endnu tydeligere, andelen af enlige kvinder i samme periode er steget fra 25 til 40 procent.

Alt dette undersøger mine kolleger her på avisen i serien ’Ung kærlighed’. Her taler de med unge mænd og kvinder, der har oplevet kærligheden - og også mistet den igen. Og her kommer podcastredaktionen dem muligvis til undsætning, for vi har lavet fire helt friske afsnit af Ibyens Kærlighedsbrevkasse med fire forskellige paneler. De tager kærligt hånd om store kærlighedsspørgsmål og deler ud af deres egne erfaringer.

Vores vært, Felix Thorsen Katzenelson, har fornemt besøg. I første afsnit er det MØ og Fryd Frydendahl der skal hjælpe de knuste, fortvivlede og liderlige hjerter. Der er fx en lytter, der gerne vil høre, om hun kan tillade sig at indlede et forhold til sin gifte kollega.

»Jeg har selv prøvet at blive forladt for en anden. Og det er en sindssyg følelse. Men med det sagt, så er livet også kort«, lyder svaret fra en af panelisterne.

De tre andre duoer er: Freja Klint og Anton Hjejle, Ingrid Baraka og Naima Yasin og Frederikke Lett og Nynne Oldenburg.

Lyt til afsnittet med MØ og Fryd Frydendahl her.

Lyt til afsnittet med Freja Klint og Anton Hjejle her.

Lyt til afsnittet med Ingrid Baraka og Naima Yasin her.

Lyt til afsnittet med Frederikke Lett og Nynne Oldenburg her.


Du kan også høre hele vores serie om ’Ung kærlighed’ læst op inde på Politikens podcastapp eller lige her.


God sommer fra hele Politikens podcastredaktion!


Politiken Podcast

Få tilsendt alt det bedste fra vores lydunivers. Vi samler de bedste indslag fra ugen, der gik, præsenterer guld fra vores podcastarkiv og kommer med anbefalinger til de bedste podcasts lige nu både i ind- og udland.

Udsendes en gang om ugen.