Ind imellem spekulerer de fleste af os nok over, hvor mange år vi har tilbage her på Jorden. I hvert fald, hvis vi er forbi den purunge alder, hvor følelsen af udødelighed dominerer.
Måske har du også spekuleret over, hvordan din livsstil påvirker det tal, der blinker derude i fremtiden.
Hvis du gerne vil have svar på det – altså sådan rent statistisk – så prøv fremtidsmaskinen her, som Politiken har udviklet på baggrund af forskning fra Kræftens Bekæmpelse.
Du kan også få indblik i, hvor mange syge eller raske år, der statistisk vil gå forud for din død alt efter, hvordan du lever.
Tålmodighed er en dyd, lyder ordsproget. I så fald findes der næppe større dydsmønstre end voksne mennesker, der venter på at blive udredt for adhd hos en psykiater. Køen strækker sig flere år ud i fremtiden.
Ovenstående er indledningen på endnu en af mine kolleger Anders Legarth Schmidt og Lars Igum Rasmussens artikler i serien ’Uro’, som i disse uger graver dybt ned i det fænomen, nogle kalder en epidemi af adhd blandt voksne danskere.
I den pågældende artikel har de undersøgt ventetiden på at blive udredt. Måske ved du allerede, at mange venter længe, men jeg lover dig, at du alligevel kan blive overrasket over hvor længe, hvis du læser med her.
Henrik Day Poulsen er en af de privatpraktiserende psykiatere, der i sin klinik mærker en stor vækst i mængden af voksne, der henvises til udredning for adhd. Det er en udvikling, som sundhedsmyndighederne bør undersøge, mener han.
Han påpeger, at der er mennesker med adhd, som har et meget lavt funktionsniveau og ikke kan få livet til at hænge sammen. Tit er de på overførselsindkomst, deres hjem er et kaos, ofte lever de alene. De er gået under radaren i årevis, hvor man troede, at adhd var en lidelse, kun børn og unge havde.
»Det er godt, at disse voksne endelig får hjælp«, siger han.
Samtidig oplever Henrik Day Poulsen, at en anden gruppe patienter fylder mere og mere.
Mikka Nielsen er en af dem, der ved mest om voksne med adhd. Og hvordan de har det.
Som sundhedsantropolog har hun gennem 12 år fulgt 20 voksne med adhd tæt. Hun har hængt ud, lavet mad og spist med dem og deres familier, deltaget i lægebesøg og lavet dybdeinterview.
I 2013, da hun begyndte feltarbejdet, var det ret nyt, at voksne også fik den psykiatriske diagnose, så hun ville undersøge, hvad netop adhd betyder for deres selvforståelse og selvansvar.
Hun har det blandet med den udbredelse, diagnosen har fået, som du kan læse i artiklen her.
»Jeg tror, det er sandt, at vi har fået skabt et samfund, der fungerer for de få. Og det gælder fra daginstitution, over skole og uddannelsessystem til arbejdsmarked«, siger hun.
I Sundhedsstyrelsen har man fået øje på, at medicin nok ikke er hele svaret for alle voksne med adhd.
Derfor har Sundhedsstyrelsen undersøgt, om voksne med adhd bør tilbydes terapi. Uanset om de får adhd-medicin eller ej. Svaret er ja. Men der er et problem, som du kan læse mere om her.
Indrømmet, vi har haft rigtig mange historier om adhd med i de seneste ugers nyhedsbreve. Det har vi, fordi vi synes, det er en vigtig samfundstendens at afdække, og fordi vi tror på, at mange af jer har diagnosen inde på livet i en eller anden form.
Vi håber, at vores serie af artikler har givet jer ny viden og nye indsigter.
Tak for nu og tak for, at I læste med. Vi høres ved i næste uge.