Vi fortsætter vores serie Uro om den store vækst, der på ganske få år har været i antallet af voksne, der har adhd.
Senest har vi skrevet, at der ikke findes en aldersgruppe i den danske befolkning, hvor så mange har den psykiatriske diagnose adhd som blandt unge mellem 18 og 27 år.
I 2024 havde anslået 9,0 procent af de unge mænd og 8,5 procent af de unge kvinder mellem 18 og 27 år på et tidspunkt i livet fået stillet den psykiatriske diagnose adhd.
»Det er altså helt vildt mange. Og langt flere, end man har antaget«, siger Simon Grøntved, der er statistiker ved Region Nordjyllands Psykiatri.
Som led i sin ph.d.-afhandling har han undersøgt forekomsten af adhd i Danmark. Og tallene overrasker.
»Mit bedste bud er, at samlet set har 8,7 procent adhd i alderen 18-27 år i 2024. Det svarer til 58-59.000 unge med adhd. Det er sgu mange«, siger han.
Den store vækst i børn, unge, unge voksne og voksne diagnosticeret med adhd ses i stort set alle udviklede lande. Om det er godt eller skidt, at der på så kort tid er sket så stor en vækst afhænger af øjnene, der ser.
Psykiater Andreas Hoff er skeptisk. Ikke over, at folk kan få hjælp, men han frygter, at der kan være tale om overdiagnostik.
Konsekvensen er en unødig dårlig selvforståelse hos den diagnosticerede, der kommer til at se sig selv som en, der har en psykiatrisk lidelse eller en kronisk forstyrret hjerne, der er kædet sammen med en dårligere livsprognose, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og øget kriminalitet.
»De kan se, at de statistisk tilhører en gruppe, der ikke klarer sig særligt godt i samfundet. Og det hjælper dem ikke til at få et bedre liv. Det er relevant støtte og hjælp i tide, der hjælper, og det skal vi give dem. Og det gør vi«, siger han.
Omvendt ser antropolog Christian Groes positivt på udviklingen.
»Det er svært at leve i vores vestlige samfund med en adhd-hjerne, og hvor medicin ofte er den eneste løsning. Når så markant flere børn, unge og voksne får adhd, er det, fordi vi ser en boble, der springer i disse år. Det handler om det pres, rigtig mange oplever«, siger han.
Og adhd er overalt, siger Maja Vain Gilbert.
Hun er psykolog og leder af UngTerapi. Hun mener, at diagnosen fylder så meget lige nu, at den kan skygge for andre forklaringer på lidelse.
»Diagnoser fylder abnormt meget hos de unge og deres forældre. Over halvdelen af de unge i forløb hos os tænker, at de måske også bør få en udredning hos en psykiater«, siger hun.
Politiken beder hende zoome ind på adhd.
»Jeg oplever, at det er eksploderet fuldstændigt. Det er kommet på steroider det seneste halvandet år i hvert fald. I halvdelen af alle forløb nævner den unge selv eller forælderen på et tidspunkt, at der godt kunne være en mistanke om adhd«.
Hele besøget i psykologens klinik han læses her.
Og nu til noget helt andet.
I de senere år har internationale undersøgelser peget på, at unge i vestlige lande har mindre sex end tidligere – en udvikling, som i USA er blevet kaldt en ’sexrecession’. Også herhjemme har eksperter talt om en generation, der hellere swiper end knalder.
Men en ny rapport fra Sex & Samfund, ’Sexliv – ungerapporten 2025’, tegner et andet billede.
Tallene viser, at danske unge stadig har sex, og langt de fleste er tilfredse med det. Samtidig føler de sig trygge i samtykkekulturen og har en klar fornemmelse for grænser.
Majbrit Berlau er generalsekretær i Sex & Samfund. Hun er ikke overrasket over, at deres nye data punkterer myten om unges mindre sexliv.
»I vores arbejde har vi ikke set nogen indikator på, at den fortælling, der er om unges sexkrise, passer. Hverken på vores rådgivningsplatform Sexlinien, under seksualundervisning eller på de festivaler, hvor vi møder de unge«, siger hun.