0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Rasmus Vendrup / Foto: FP
Illustration:: Rasmus Vendrup / Foto: FP
Illustration: Rasmus Vendrup
Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Det er en ulidelig tanke langsomt at forsvinde

Her er ugens nyhedsbrev fra Politikens sundhedsredaktion. Med en opfordring til jer læsere.

Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Du kender problemerne med opioider, når det handler om at behandle smerter.

Midlet kan hurtigt føre til afhængighed, og blandt unge bliver pillerne handlet på det sorte marked og brugt som rusmiddel.

Som alternativ til opioider i smertebehandling har en anden type medicin de senere år vundet frem med eksplosiv hast.

Egentlig er det midler, som er beregnet til at behandle epilepsi. Men de bruges i stor stil til at behandle smerter.

Der er bare et problem, som professor i brug af lægemidler ved SDU Anton Pottegård gør opmærksom på:

Langt de fleste brugere af disse præparater får ingen effekt mod deres smerter.

Det kan du læse mere om i en ret tankevækkende artikel, min kollega Villads Znaty har skrevet. Du finder den på dette link.


Du kan i en anden artikel møde Tina Kjersgaard, som er en af de mange patienter, som i årevis har fået maksimal dosis af disse midler. Hun fik dem mod smerter fra diskusprolapser.

Midlerne går under den fælles betegnelse gabapentinoider og sælges under navne som Lyrica og Neurontin.

Tina Kjersgaard beretter om nogle ret modbydelige bivirkninger, som fik hende til at stoppe. Trods den høje dosis var hun i øvrigt overhovedet ikke smertedækket.

Hun vil aldrig nogensinde røre den medicin igen. Læs hendes historie her.


At blive ramt af demens er noget af det, jeg frygter allermest. Det er en ulidelig tanke langsomt at forsvinde fra vores fælles verden og ubærligt at tænke på, hvordan mine nærmeste ville have det.

Derfor læser jeg altid, hvad vores videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard skriver om ny forskning i mulig behandling.

Op mod 100.000 danskere lider af demenssygdom, heraf er cirka 55.000 Alzheimers-patienter.

Det er netop denne sygdom, som er i fokus i en artikel, der beretter om et muligt nyt gennembrud som følge af nogle opsigtsvækkende museforsøg.

Forsøgene vækker håb og optimisme om, at man på et tidspunkt vil kunne bremse eller måske helt kurere Alzheimers.

Du kan både læse og lytte til artiklen her.


Den sidste artikel, jeg vil fremhæve, handler om et emne, som fylder mere og mere i den offentlige debat om sundhed.

Nemlig kønshormonet testosteron.

Artiklen tager afsæt i et nyt studie, som viser, at store profiler på sociale medier sygeliggør forskellige måder at være mand på i jagten på profit.

Forskeren bag kæder tendensen sammen med manosfæren, som Politiken tidligere har taget under kritisk behandling.

Artiklen nævner eksempelvis en video på en TikTok-profil med et tydeligt budskab om nødvendigheden af at vågne om morgenen med erektion.

Men det er et budskab, som ifølge en ekspert ikke har hold i virkeligheden.

Læs artiklen her.


Her kommer en opfordring til at slutte af med.

Vi er godt i gang med et nyt år, og på redaktionen tænker vi over, hvad der kunne være årets store tema på sundhedsredaktionen.

I 2025 har vi for eksempel haft en serie om voksne med adhd. Og vi har et konstant fokus på historier om kvindesygdomme.

Det kunne være spændende at høre, om du gør dig nogen tanker.

Er der et eller andet, du selv eller nogen, du kender, har oplevet, som vi bør sætte fokus på?

Ofte kan personlige oplevelser rumme en større historie, som kan være relevant i en bred kreds. Eller som samfundet bare bør forholde sig til.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail. Jeg behandler alle henvendelser fortroligt, indtil vi - eventuelt - aftaler noget andet.

Min adresse får du her:

anders.schmidt@pol.dk.

Tak, fordi du læste med. Vi er tilbage om en uges tid.

Om at føle sig værdiløs


Klarlund


Hvad gør vi?


Politiken Sundhed

Det ugentlige nyhedsbrev giver dig de bedste historier om krop, sind og bevægelse.