Så blev psykiatrien del af valgkampen.
Det skete, da Mette Frederiksen i et interview med Politiken foreslog en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien.
Den fortæller vi mere om i dette nyhedsbrev, men først lidt baggrund.
Det er egentligt underligt, så lidt psykiatrien har fyldt i den igangværende valgkamp.
Ved seneste valg til Folketinget var området på alle partilederes læber, og de nærmest snublede over hinanden i deres iver for at sige, at borgere med psykisk sygdom var blevet svigtet i årevis.
Dengang var psykiatrien et varmt emne.
Skyderiet i Field’s i sommeren 2022 var stadig frisk i erindringen, og lige inden valgudskrivelsen havde et bredt politisk flertal taget de første skridt til den ti-årsplan for psykiatrien, som siden er blevet udbygget og finansieret frem til 2030 med et milliardløft.
Og heri ligger måske forklaringen på, at mentalt helbred og psykiatri har stået i skyggen af andre nære emner som knap så rent drikkevand og knap så glade grise.
Der er nærmest borgfred om psykiatrien, fordi alle partier står bag den politiske aftale om den langsigtede plan frem til 2030. Det er ikke et emne, hvor politikerne kan angribe hinanden med anklager som svigt. For så peger pilen også mod en selv.
En undtagelse er så det udspil, Socialdemokratiet kom med i Politiken. Det drejer sig om en bestemt gruppe af patienter, nemlig børn og unge under 18 år.
Her vil partiet som et samlet beløb i år og næste år afsætte en milliard kroner til at få barberet ventelisterne ned.
Jeg interviewede i weekenden statsminister og S-formand Mette Frederiksen om planen.
Her kan du læse mere om indholdet af partiets forslag, og du kan også se, hvad hun svarer, da jeg flere gange spørger ind til hendes eget ansvar som statsminister.
For det var nemlig hende, som tilbage i 2019 slog til lyd for en ti-årsplan og specifik nævnte de mange børn, som trives dårligt.
Læs interviewet med Mette Frederiksen her.
Forslaget fra Socialdemokratiet kom kun et par dage efter Politikens artikel om nye, alarmerende tal om ventetider for børn og unge, der skal udredes og behandles i psykiatrien.
165 dage må patienterne i snit vente på, at psykiatrien har gennemført test, interview og andre undersøgelser, som skal gøre en speciallæge i psykiatri i stand til at stille en diagnose og sætte gang i behandling.
For cirka 80 procent af patienterne gælder, at de venter længere end tidsfristerne i loven.
Det skrev jeg om i en analyse, hvor jeg betonede, at de lange ventetider er fraværende i valgkampen, selv om det er et emne, vælgerne går op i.
Kort efter kom så et milliardudspil.
Nu er det valgkamp, og løfterne sidder løst. Kære læsere, vid jer sikre på, at vi på Politiken nok skal følge med i, om det bliver til noget. Om pengene kommer ud at virke, sådan som Mette Frederiksen ønsker. Vi må se.
Nu til en anden historie - om det samme emne.
Et stort problem for mange børn og unge i mistrivsel er, at de falder mellem to stole, som Politiken afdækkede for nogle uger siden.
De er for raske til psykiatrien, men for syge til kommunen.
Det vil regionerne, som driver psykiatrien, gøre noget ved. Sammen med foreningen Bedre Psykiatri foreslår Danske Regioner nu et helt nyt behandlingstilbud til disse børn og unge.
Hjælpen skal komme fra psykologer, pædagoger, socialrådgivere, specialuddannede sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter.
Du kan læse mere om forslaget i denne artikel.
Det var alt, vi havde valgt at tage med i denne omgang.
Nedenfor er der links til andre relevante artikler. Blandt andet om mikrotræning, ulighed og prisen på tobak.
Tak, fordi du læste med.