To streger på graviditetstesten. Wauw. Det gik megahurtigt.
Sådan tænkte Zenia Maltha lykkeligt, da hun blev gravid med sit og ægtefællen Rasmus Tovgaards ønskebarn nummer to - en lille bror eller søster til Ellen-Sofie på to et halvt år.
Lykken varede næsten tre måneder, før Zenia Maltha tabte det lillebitte foster.
Lægevidenskaben anslår, at omkring en fjerdedel af alle graviditeter ender med en ufrivillig abort – det vil sige 20.000 graviditetstab om året i Danmark alene.
Langt de fleste tab sker i graviditetens første tre måneder, og mange oplever at blive sendt hjem med velmenende forklaringer om, at der var noget galt med fosteret. At det aldrig kunne være blevet et levende, raskt barn.
Men indtil for nylig havde ingen rigtig undersøgt, om den påstand var sand.
Det skete først, da den danske professor Henriette Svarre Nielsen, som er blandt verdens førende forskere i graviditetstab, satte sig for at finde ud af, hvorfor tabene sker. Måske var nogle af fostrene rent faktisk levedygtige? Og ville kunne reddes med den rette indsats?
Læs her, hvad professoren fandt ud af.
Hendes forskning viser, at der er et stort, overset potentiale i at forebygge graviditetstab med simple, billige behandlinger. Set i relation til, at der i disse år bliver født alt for få børn i Danmark, men også i relation til de mange offentlige kroner, der bliver bliver brugt på fertilitetsbehandling.
Og ikke mindst set i relation til den sorg, gentagne graviditetstab fører med sig. Som Zenia Maltha siger i min artikel: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«.
Lyt også til podcast om emnet i mandagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
Vidste du i øvrigt, at Politiken netop har lanceret et nyt lydabonnement? Og en ny lyd-app? Du kan hente app’en her. Hvis du er abonnent på Politiken i forvejen, er den en del af dit abonnement, så du kan lytte til alt indholdet gratis.
Er du ikke abonnent, kan du lytte for 1 kr. den første måned. Eller for 99 kr. de første 6 måneder. Derefter koster abonnementet 99 kr. om måneden.
Et andet sted, hvor vi bruger en stor sum offentlige midler, er i børne- og ungdomspsykiatrien. Nogle af dem i blinde. Det afdækkede min kollega Anders Legarth Schmidt i den forgangne uge.
Tusindvis af børn og unge med alvorlige psykiske vanskeligheder skal undersøges og behandles hurtigere og bedre. Det vedtog et enigt Folketing lige før jul og indførte en lov, der giver patienter under 18 år ret til at komme på privathospital, når ventetiden i det offentlige på psykiatrisk udredning og behandling er for lang.
Loven trådte i kraft 1. januar 2026.
Nu kan Politiken fortælle, at politikerne må vente til slutningen af 2027 med at få svar på, om den lov, de har vedtaget, bliver overholdt.
Børn og unges nye rettighed kommer altså til at gælde i to år, før offentligheden får indblik i, om den virker. Desuden har embedsværkets arbejde hen imod en overvågning af loven stået stille, siden der blev udskrevet valg for over to måneder siden.
Passagerer isolerer sig på krydstogtskib efter udbrud af gnaver-virus. Sådan lyder en af overskrifterne på Politikens netavis i skrivende stund. Sagen, som stadig udvikler sig, drejer sig om et dødeligt udbrud af hantavirus på krydstogtskibet ’MV Hondius’, som har kastet anker i Kap Verdes hovedstad, Praia.
Myndighederne nægter at lade de ombordværende gå i land, så nu har både passagerer og besætningsmedlemmer isoleret sig i deres kahytter.
De første dødsfald blandt passagererne var et hollandsk ægtepar. En mand døde om bord på skibet 11. april, og hans kone døde 27. april, efter at hun var gået i land sammen med hans lig. Lørdag døde en tysker om bord på skibet.
Du kan følge udviklingen på Politikens hjemmeside.
Altid tilgængelig. Altid omsorgsfuld. Altid klar med et overbevisende svar.
Accelererende mange danskere er begyndt at bruge ChatGPT og andre ai-chatbotter til at vende deres svære tanker og inderste følelser.
En befolkningsundersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at 4 ud af 10 danskere mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til at tale om deres mentale helbred eller personlige udfordringer. Det samme gælder 3 ud af 10 danskere i 30’erne og hver fjerde i 40’erne.
Den sidste historie, jeg vil henlede din opmærksomhed på, er sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussens artikel om den nyeste forskning i medicin mod forhøjet kolesterol i blodet.
Er du blandt de 950.000 danskere, der behandles med statiner, er der godt nyt til dig.
Det var alt for nu. Vi høres ved i næste uge.