0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tomas Østergren. Grafik: Polgrafik/Pixabay
Fotocollage: Tomas Østergren. Grafik: Polgrafik/Pixabay
Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Kunne det have været mig?

Velkommen til nyhedsbrevet fra Politikens sundhedsredaktion.

Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

De Konservatives formand Søren Pape Poulsens pludselige død i lørdags kom som et chok for de fleste.

For det kom helt ud af det blå.

Fredag var han taget til hovedbestyrelsesmøde i partiet, men blev under mødet ramt af en hjerneblødning.

Klokken 17.26 blev der ringet 112, og lørdag klokken 13.13 døde han. Hans liv stod ikke til at redde, selvom han blev indlagt med det samme.

Han døde, mens han passede sit arbejde. Sådan er livet så uforudsigeligt og sårbart. Som vi jo alle godt ved, men som vi alligevel går og glemmer.

Søren Pape blev kun 52 år og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der efter chokket, fik en klump i halsen.

En klump, der nu har sat sig i maven. For 52 er jo ingen alder. Kunne det have været mig? Eller en jeg kender? Min far har for længst passeret de 52 år.

_________

Politiken har talt med klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet Christina Rostrup Kruuse om, hvor farlige blødninger i hjernen er, og hvad man kan gøre for at undgå det.

Hvert år rammes 12.000 danskere af et stroke. Det omfatter både blodpropper og blødninger i hjernen. Langt de fleste tilfælde, omkring 85 procent af alle strokes, er blodpropper, mens omkring 15 procent rammes af en blødning i hjernen.

Søren Pape var en af de 15 procent og blev ramt af en blødning i hjernen.

Dødeligheden for blodpropper ligger på omkring 6 procent, men langt værre er det for hjerneblødninger. Her dør hver fjerde patient, der rammes.

En hjerneblødning er et blodkar, der brister, og den hyppigste årsag er forhøjet blodtryk, som gør blodkarrene mere skrøbelige. Det kan forværres, hvis man også har åreforkalkning, som kan forårsages af forhøjet kolesterol.

En hjerneblødning kan også skyldes en udposning, der brister. Det kaldes en aneurisme, og kan være arveligt. Ligesom tendensen til forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol også kan være arveligt.

Men ak, kan man så overhovedet selv gøre noget for at undgå blodpropper og hjerneblødninger?

Ja, ens livstil betyder rigtig meget, lyder det. For det er den, der giver det høje blodtryk.

Det er for meget fedt, salt og for lidt motion. Hvis ens blodtryk og kolesteroltal er for højt, skal man gøre noget ved motion og kost, og hvis det er meget for højt, skal man have medicin.

Det handler ikke om, at vi alle skal ud og løbe et maraton hver dag.

Men bevægelse i hverdagen og en god nattesøvn er vigtigt. Små ting, som at cykle på arbejde, gå en tur hver dag eller tage trappen i stedet for elevatoren.

Og så skal man tænke over, hvad man spiser.

Man skal skære ned på færdigfabrikeret mad og salt, hvis ens blodtryk er for højt. Lakrids og alkohol er også store syndere.

Stress i sig selv kan ikke udløse blodpropper eller hjerneblødninger, men stress har stor indflydelse på ens livsstil. Det er hårdt for kroppen, hvis man lever en stresset livstil, hvor man ikke får sovet ordenligt, drikker for meget kaffe og alkohol og ikke bevæger sig.


Det var alt for denne gang. Jeg tror, jeg skipper den femte kop kaffe i dag og tager cyklen på arbejde i morgen. Tak for at læse med.


Bisættelsen af Søren Pape Poulsen vil finde sted i Viborg Domkirke lørdag 9. marts klokken 11.


Fik du læst?


Politiken Sundhed

Det ugentlige nyhedsbrev giver dig de bedste historier om krop, sind og bevægelse.