Kære læser,
Måske du skulle overveje at holde udendørs-jul i år? Eller hvad med at vi simpelthen flyttede alle de mange private julefester væk fra folks lejligheder og huse og ud på gader og pladser til store, glade og fælles julearrangementer?
Det er den britiske forskergruppe Sage, der foreslår, at julefesten enten flyttes udenfor eller ind på internettet, så den ikke ender som en af vor coronatids gigantiske superspreder-begivenheder.
Forslagene er, skriver britiske The Guardian, en konsekvens af, at risikoen for smitte med covid-19 typisk er større, når folk samles indendørs. Så hvorfor ikke?
Om ikke andet er coronaen en lejlighed til at gentænke, om vi kan indrette hverdag og fest anderledes - og måske endda få noget nyt og spændende ud af det. Jul på villavejen eller i fællesgården...ikke nogen helt dårlig ide, vel? Blandt fordelene er også: Færre ensomme, mindre gavestress (med mindre du insisterer på at forsyne hele vejen med gaver) og... måske er der endda nogle, der kan huske mere end den første linje i Højt fra træets grønne top.
En radikal tanke
Men måske ender coronaen som en parentes: Måske er mennesket sådan indrettet, at vi bare gerne vil tilbage til normalen og ikke bruger sundhedskrisen til for alvor at gentænke vor tid. Ud over at flere af os næppe slipper Teams-møderne lige med det samme.
Man kan i hvert fald få det indtryk, når politikere rundt om i verden udtænker planer for, hvordan de f.eks. kan holde liv i deres lufthavne, indtil vi atter kan rejse. Spørgsmålet er ikke: Hvordan kan vi af hensyn til klimaet undgå, at lufttrafikken nogensinde kommer i gang igen? Eller i hvert fald indtil det kan foregå på en klimamæssigt betryggende måde.
Back-to-normal kæmper så at sige mod new normal, og i det spil vinder førstnævnte - det bekvemt velkendte - ofte. Spørg bare Klimarådet, efter at regeringen netop har offentliggjort sit bud på en skattereform.
Der kunne ellers være grund til at gentænke vores samfundsmodel.
Masser af drivhusgasser
Nye tal fra FN-organisationen World Meteorological Organization (WMO) viser endog, at nedlukningen af vores økonomier langt fra har løst vores klimaproblem.
Selv om nedlukningerne af bl.a. flytrafikken har reduceret vores co2-udslip med skønsmæssigt mellem 4,2 og 7,5 procent i 2020, så er der allerede så stor en ophobning af drivhusgasser, at det kun er som en dråbe i havet, skriver WMO. Faldet er faktisk mindre end den naturlige variation, man ser fra år til år.
CO2 forbliver i atmosfæren i århundreder, og mængden af den er nu 50 procent større end i 1750, altså før den industielle revolution. Resultatet er øget global opvarmning.
Tankevækkende, ikke sandt? Og værd at huske, at den coronakrise, som politikerne nu reagerer på med enorm handlekraft, efter alt at dømme bliver en forbigående krise. En dråbe i menneskehedens historie. Klimakrisen, som det kniber lidt mere at handle resolut på, kan derimod ændre vores levevis for altid og give os problemer, der får coronakrisen til at blegne.
Tak for nu
Med disse ord....tak for du læste med. Måske fik du endda ideer til samtaleemner hen over udendørsjulefesten med naboer, venner og nye mennesker. Og hvis du insisterer på gaver, så hermed til slut en henvisning til The New York Times, der bl.a. er helt vild med vikinge-computerspillet Valhalla.
Og tak til alle jer, der i sidste uge tog handsken op - eller måske rettere: tog den af - og skrev input og eftertanker til mig på: michael.jarlner@pol.dk
Du ønskes en fornøjelig uge.