Kære læser,
Lad mig begynde med at invitere dig til et læsermøde, som jeg tror bliver noget af et brag:
Det handler om techgiganternes næste kampplads - din krop og din sundhed - og det foregår i Politikens Hus (Pressen) på tirsdag 5. april klokken 16. Læsermødet består af to ’halvlege’:
I den første halvleg kan du møde direktør Bertalan Meskó, der er et internationalt topnavn inden for techgiganternes indmarch på sundhedsområdet: Lige fra deres dimser og apps, der måler og analyserer din puls, bevægelser og søvn, til en kortlægning af dit dna og forskning i aldring (med det formål, at du kan leve endnu længere og endnu bedre).
Der sker vilde ting på det område: Hvad siger du f.eks. til en bluse, der konstant kan måle din puls og advarer dig om uregelmæssigheder? Og hvad gør det ved dit forhold til din læge, at du nu kan møde hende eller ham bevæbnet til tænderne med data og viden om dig selv?
Bertalan Meskó er i den henseende en god mand at lytte til: Han er intet mindre end et internationalt topnavn samt professor og direktør for The Medical Futurist Institute. Som sådan holder den ungarske medicinal-futurist oplæg på fremtrædende amerikanske universiteter som Harvard, Stanford og Yale, lige som han udgiver bøger og artikler om emnet.
I den anden halvleg kan du opleve vores »Retten er sat«-format. Her kan du overvære to juridiske eksperter føre en fiktiv retssag for og imod patienternes ret til bevare egne sundhedsdata. Retssagen er baseret på en fiktiv case om en ny sundhedsreform, som bl.a. indebærer, at borgerne selv skal overtage visse opgaver med at opsamle og levere sundhedsdata til overvågningen af deres egen helbredstilstand gennem en ny app, Diakul.
I den fiktive retssag kan du møde advokaterne Emilie Loiborg fra advokatfirmaet Horten og Catrine Byrne fra Labora.
Dommerpanelet består Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, og RUC-professor Sine Nørholm Just.
Og så føres der ikke mindre spændende vidner: Professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet, direktør Lisbeth Nielsen fra Sundhedsdatastyrelsen samt Klaus Lunding, som er formand for Danske Patienter.
Værter er Tænketanken Mandag Morgens strategidirektør, Lisbeth Knudsen, samt mig selv som Politikens techredaktør og internationale kommentator.
Mødet er arrangeret i samarbejde mellem Politiken og Tænketanken Mandag Morgen og er en del af det store forsknings- og oplysningsprojekt Algoritmer, Data og Demokrati. Her har du tidligere kunnet opleve et - siger jeg selv - blændende møde om automatisk ansigtsgenkendelse.
Tilmelding er nødvendig via: www.politikenbillet.dk.
Russiske cyberkrigere
For mindre end to uger siden kunne man på Politiken opleve et helt andet debatmøde, ligeledes med internationale topnavne. Det handlede om cybersikkerhed og havde i skyggerne fra krigen i Ukraine fået endnu mere relevans end nogensinde.
Op til mødet advarede Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, om, at cybertruslen mod Danmark hurtigt kunne ændre sig i kølvandet af Ruslands angreb på Ukraine:
»Det tempo og den spænding, som den nuværende krise foregår i, øger risikoen for misforståelser, hvilket medfører at den sikkerhedspolitiske situation – og derved trusselsniveauerne – hurtigt kan ændre sig«, lød det i en trusselsvurdering.
Indtil videre har Rusland dog holdt sig mere tilbage end ventet, konstaterede den tidligere chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, på Politiken-konferencen, der var arrangeret i samarbejde med Microsoft, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og World Economic Forum.
»En af grundene kan være, at Putin ud fra en rationel betragtning trods alt siger, at der er en større risiko ved at føre krigen over på de vestlige landes egne territorier, altså ved at angribe kritisk infrastruktur der«, sagde han.
Men varer det ved? Læs mere om konferencen her.
Også Ukraine har i øvrigt optrappet sit cyberforsvar. Det fortalte min kollega Alexander Sjöberg om i en spændende podcast, som du kan finde ved at trykke her.
Har du i det hele taget lagt mærke til, hvor meget krigens væsen allerede har ændret sig under krigen i Ukraine? Vidste du f.eks., at russiske familiefotos er endt som en del af krigsarsenalet? Ikke...? Så læs den her artikel: Russiske familiefotos kan ende som ammunition i Ukraine.
Godt nyt!
Der sker mange andre vilde ting, gudskelov også mange gode og løfterige ting.
Fik du f.eks. læst vores videnskabsredaktør Lasse Foghsgaards artikel om professor Lars Edvinsson, der i tyve år har jagtet et medicinsk gennembrud, som kan forhindre, at patienter bliver stærkt invalideret eller dør af en hjerneblødning. Det er lykkedes nu. I hvert fald virker medicinen på rotter og hunde, og nu står man foran den ultimative test af, om den også virker på mennesker. Da Politiken besøgte ham for at høre mere, skete noget uventet....læs artiklen her.
Og fik du læst, at Andreas Mogensen, der i 2015 blev den første dansker i rummet, nu igen skal vaske og stryge (ja, hvad ved jeg...) rumdragten, så kan atter kan trække i den. Til juli næste år er han nemlig sat til en ny mission til Den Internationale Rumstation (ISS). Du kan læse mere her.
Og så er der, i en noget anden boldgade, 24-årige Vera Kaiser, der takket være en ny app har kunnet skippe p-pillerne. Den nye metode kan blive fremtiden inden for prævention, skriver vores techjournalist Frederikke Elberth Møller i en artikel, du kan klikke frem her.
Du kan finde endnu flere spændende artikler nedenfor.
Jeg håber at se dig på tirsdag og tøver ikke med - endnu en gang - at bede dig sprede det glade budskab til familie, venner og bekendte om, at de KVIT & FRIT kan få dette og andre nyhedsbreve ved at trykke her.
Tak for du læste med.