Kære læser,
Vi taler ofte om, hvordan sociale medier som Facebook har skadet vores demokrati og offentlige samtale. Det har ofte, også her fra Politiken, ført til krav om, at de i langt højere grad end hidtil påtager sig et ansvar for deres indhold. Lige som Politiken og mange andre vestlige medier gør det i medfør af medieansvarslove og nationale love og spilleregler.
Men diskussionen om de sociale medier har også en anden side, som folder sig ud i fuldt flor i disse dage: at de også kan fungere som murbrækkere i forhold til statslig censur, der forsøger at undertvinge sig den offentlige mening, samtale og virkelighedsopfattelse.
Vi ser det i Rusland, hvor Instagram, Youtube og Telegram er blevet til nogle af de vigtigste redskaber for oppositionen imod Putin-regimet og dets censur.
Min kollega Alexander Sjöberg fortalte f.eks. for nylig om den 21-årige russiske youtuber Daniil Orain (foto ovenfor), der på sin Youtube-kanal »1420« sørger for, at russerne stadig kan sige deres mening om blandt andet krigen i Ukraine.
»Youtubeaktivister er blevet et talerør for den russiske systemkritik, efter at det ikke længere er muligt at ytre sig kritisk i de traditionelle medier – og især ikke i Ruslands«, hedder det i artiklen, som du kan klikke frem her.
De snyder Putin
Men kan russerne da komme på Youtube og Instagram? I princippet ikke, for de er lukket ned i Rusland, men i praksis alligevel »ja«.
Hvordan? Ved at bruge en såkaldt vpn-klient, der gør det muligt at snyde den russiske censur ved så at sige at få en russisk netforbindelse til at ligne en, der kommer fra udlandet.
Det har Alexander Sjöberg fortalt om i en anden artikel (se den her), hvor du i øvrigt også kan møde influenceren Xenia Sobtjak (bruger på de sociale medier sin engelske udgave af navnet: Xenia Sobchak).
Hun er en historie for sig selv: Hun er datter af den nu afdøde, tidligere Sankt Petersborg-borgmester Anatolij Sobtjak, der engang var præsident Putins mentor og ven. Nu er både hans datter, Xenia, og i øvrigt også hans enke Ljudmila Narusova blandt hans få åbne kritikere.
For som Ljudmila sagde om Vladimir Putin til Radio Free Europe/Radio Liberty i 2015 – femten år efter, at hendes mand angiveligt døde af et hjerteslag:
»Han tror virkelig, at han forstår statens interesser og varetager dem derefter. (pause). Men...magt korrumperer og total magt korrumperer totalt«.
Her syv år efter udtalelsen er vi ikke i tvivl om, hvad hun pegede frem mod. Men der er til gengæld mange, der undrer sig over, hvorfor Putin-styret fortsat tillader hendes kritik. Senest har hun sat spørgsmålstegn ved antallet af døde russiske soldater i Ukraine.
Fra Putins fortid
Måske ved Ljudmila Narusova noget, som præsident Putin ønsker at skjule. Det er i hvert fald en ofte hørt spekulation. Vi ved nemlig, at hun i sin tid fik foretaget en obduktion af sin afdøde mand og har gemt resultatet i en bankboks et sted i udlandet. Hvorfor, har hun ikke fortalt.
Men da britiske BBC for fire år siden spurgte hende, om det var en slags livsforsikring for hende, svarede hun, tilsyneladende noget presset, således:
»Sådan kan man se på det«
Er du bange for din egen eller din datters sikkerhed?, spurgte BBC.
(pause)
»At leve i dette land er skræmmende, ved du. Især for dem med andre synspunkter. Så ja, jeg er bange. Jeg er...«.
Interviewet er som nævnt fire år gammelt, og både Ljumila og datteren Xenia fortsætter på hver deres kanaler, herunder Youtube. Gad vist hvor længe det varer i Putins Rusland?
Krigsforbrydelser
Jeg ved, det var et sidespring. Men kontekst er vigtig. Og vi må have den kontekst med, når vi diskuterer regulering af såkaldte techgiganter og deres sociale medieplatforme: Der er en forside og en bagside. Men for den oplyste debats skyld må vi ikke glemme nogen af dem.
Lige som vi ikke må se bort fra, at ikke mindst sociale platforme som Twitter og Telegram er vigtige for dokumentationen af de krigsforbrydelser, der er blevet begået i Ukraine, senest i Kyiv-forstaden Butja. Det er blevet sværere at skjule ting – men naturligvis også blevet lettere at sprede falsk information, hvorfor kildekritik er vigtigere end nogensinde.
Hvis du vil læse mere om skismaerne i reguleringen af techgiganter og sociale platforme, så udgav den amerikanske borgerretsorganisation Freedom House en interessant rapport om emnet sidste år, »Freedom on the net 2021«.
Din krop og sundhed
Og nu til noget helt andet...din krop og dit helbred.
I morgen, tirsdag, holder vi på Politiken et møde sammen med tænkeanken Mandag Morgen om sundhedsdata. Det handler om alt det, du måske selv går og måler hele tiden, og om hvordan føromtalte techgianter nu har fundet en ny kampplads, der på godt og å ondt kan forandre vores sundhedsvæsen.
Du kan bl.a. møde den ungarske doktor Mesko, som jeg interviewede i sidste uge, og som er mere optaget af mulighederne end af problemerne:
»Vi bruger hver dag teknologier, der i årevis har truet vores privatliv, så hvorfor nu alle de bekymringer om teknologiske løsninger, der kan give et bedre liv?«, spurgte han retorisk.
Kom og oplev han i morgen. Og kom og overvær den efterfølgende Retten er Sat, hvor to topadvokater vil føre vidner i en fiktiv retssag om grænsen mellem muligheder og respekten for privatliv. Du kan tilmelde dig gratis via www.politikenbillet.dk, men ADVARSEL: Der er kun få pladser tilbage.
Fra verden omkring os
Der sker masser af andet i verden omkring os.
The Guardian fortæller i denne artikel, »Upon my death, delete: how to plan your digital legacy«, om hvordan flere techfirmaer nu tilbyder dig at beslutte, hvordan du ønsker dine data behandlet efter din død.
Og Alexander Sjöberg fandt dem her til os:
Advarsel mod russisk teknologi: Storbritanniens center for cybersikkerhed, The National Cyber Security Centre, opfordrer virksomheder og organisationer til i højere grad at overveje brugen af russisk teknologi, herunder anti-virus software som Kasperskys. Du kan læse mere her.
Huawei-bossen: Husker du Huawei-chefen Meng Wanzhou, der også er datter af den kinesiske telegigants stifter, Ren Zhengfei? Hende, der nåede at sidde i canadisk husarrest i mere end 1000 dage? Hun er tilbage i Kina, hvor hun i sidste uge præsenterede et 2021-regnskab, der salgsmæssigt var præget af USA’s sanktioner mod firmaet. Sølle 100 milliarder dollar havde det privatejede Huawei omsat for, en nedgang på 29 procent. Du kan læse mere i South China Morning Post, men det kræver abonnement.
Metaverset: Du får lige en mere: Faste læsere af Politiken og dette nyhedsbrev vil vide, at vi har gjort en del ud af metaverset. Ellers kan du finde mere ved at gå ind på www.politiken.dk/tech. Andre øjner også nye muligheder.
Ifølge den amerikanske tv-station CNN er et af verdens mest fremtrædende arkitektfirmaer, Zaha Hadid Architects (ZHA), i fuld sving med at opbygge en libertariansk utopi i dette metavers. »Free Republic of Liberland«, er navnet på den virtuelle by, der består af futuristisk kurvede bygninger og en vision om at forbinde den virtuelle verden med den fysiske.
»Jeg er af den opfattelse, at metaverset ikke er en fantasiverden. Det er ikke et computerspil«, siger firmaets chefarkitekt, Patrik Schumacher.
Den lader vi hænge. Og takker dig for, at du læste med til denne den bitre ende. Måske ses vi til arrangementet i morgen. Det håber jeg...