Kære læser.
I dag handler nyhederne om:
- Stadig stigende olie- og benzinpriser
- Valgkampens TikTok-cirkus
- Russiske bedemænd tjener på krigen i Ukraine
- Kulturminister langer ud efter Dansk Folkeparti
God læselyst.
Kraftigt stigende oliepris kan puste til dansk inflation
Hvis den kraftigt stigende oliepris bliver mere permanent, kan det blive dyrere at være dansker, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv:
»Vi står potentielt i en situation, hvor et nyt vedblivende olieprischok kan skære en ordentlig luns af væksten herhjemme og løfte inflationen på ny. Og man bør her bemærke, at det ikke kun er prisen på energi, der vil stige. Priserne på en lang række andre produktioner, herunder fødevarer, vil desværre også blive ramt«, tilføjer han.
Prisen på en tønde råolie er den seneste tid skudt i vejret i kølvandet på konflikten i Mellemøsten. 28. februar indledte Israel i samarbejde med USA et omfattende luftangreb på Iran. Angrebet er siden blevet besvaret. Med en stigning på omkring 40 procent på en uge har prisen med over 100 dollars for en tønde nået sit højeste niveau i næsten fire år.
Olieprisen påvirker næsten samtlige priser i samfundet – også det danske – fordi der skal bruges energi til at producere alt fra snørebånd til mælk. Derudover skal varer transporteres rundt, og det kan blive dyrere, hvis prisen på benzin og diesel stiger. En stigende oliepris slår ifølge Tore Stramer hurtigst igennem på netop benzin og diesel. Nærmest på timebasis kan man se effekten. Med en vis forsinkelse kan det på et tidspunkt også slå igennem på fødevarepriserne. Her kan der gå nogle måneder, siger cheføkonomen.
- Konfliktens resultater: Verdensmarkederne er pludselig på flere måder vendt på hovedet
- Fragtrute: Iransk lukning af Hormuz-strædet kan få dramatiske konsekvenser for verdensøkonomien
En kvinde går på kirkegården i den russiske by Kursk, hvor gravene for russiske soldater, der er blevet dræbt i Ukraine-krigen, ligger ved et mindesmærke for Anden Verdenskrig.
Russiske bedemænd tjener gode penge på krigen
Den russiske økonomi er presset af krigen i Ukraine. Men én branche vokser: begravelsesindustrien. Strømmen af faldne soldater har skabt fremgang for bedemænd og krematorier, samtidig med at mange russiske familier presses økonomisk og vælger stadig billigere begravelser.
Hvor patriotiske symboler og dyre militærgravsten tidligere var udbredte, vælger flere nu simple løsninger. Ifølge bedemænd efterspørger familier i stigende grad pakkeløsninger med det mest nødvendige – en billig kiste, enkelt udstyr og en urne. Samtidig er antallet af dødsfald registreret som »andre årsager« i de russiske sundhedsstatistikker vokset markant, særligt blandt mænd i den arbejdsdygtige alder.
Udviklingen har udløst et byggeboom af krematorier i Rusland, hvor antallet forventes næsten fordoblet i de kommende år. Samtidig har sanktioner og krigens konsekvenser ændret branchen: vestlige leverandører er forsvundet, kinesiske produkter har taget deres plads, og flere steder udnyttes efterspørgslen også til svindel.
- Læs også: Finlands præsident: »Sagen er, at Ukraine er ved at vinde krigen«
- Europa stormer fremad:Europa har tredoblet våbenimport på fem år og er nu verdens største importør af våben
Velkommen til valgkampens TikTok-cirkus
At gå ind på det sociale medie TikTok er som at gå gennem åbningen i teltdugen til et cirkus. I det ene hjørne er der unge piger, der danser til sange i dobbelttempo, i det andet fortæller feterede content creators om deres morgenrutine.
Men i denne valgkamp er en helt ny gruppe artister dukket op i manegen: folketingskandidater, etablerede politikere og sågar landets statsminister, Mette Frederiksen (S), der nu officielt er kommet på den udskældte platform.. Eksperter mener, at politikernes tilstedeværelse på platformen kan blive afgørende ved det kommende valg, især blandt de unge, der er mere tilbøjelige til at skifte mening. TikTok er blevet en vigtig kanal for politisk kommunikation, da politiske annoncer ikke længere er tilladt på Facebook og Instagram, hvilket gør kampen om opmærksomhed endnu mere intens.
Selvom Mette Frederiksen tidligere har været kritisk over for TikTok, er hun nu aktiv på platformen med en officiel profil. Dette skifte skyldes et presserende behov for at engagere de unge vælgere, hvor Socialdemokratiet ligger lavt i meningsmålingerne. Andre politikere, som Venstres Troels Lund Poulsen og DF’s Morten Messerschmidt, forsøger også at tilpasse sig TikToks unikke tone og stil, selvom det kan være en balancegang mellem autenticitet og pinlighed.
- Følg med i vores liveblog: Liveblog: Folketingsvalg 2026
- Tag vores kandidattest:Se hvem du er mest enig med til folketingsvalget
Kulturminister langer ud efter Dansk Folkeparti
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forsvarer hårdnakket det udskældte Rådet for kulturel modstandskraft, han har nedsat. Ministeren ser nemlig en stor fjende for sig, der skal bekæmpes. Det handler om misinformation fra yderliggående kræfter: »Der er mennesker, der vil elske, at danskerne begynder at tro på noget andet end det, fakta foreskriver. De algoritmer, der i dag styrer vores sociale medier og vores nyhedsflow, belønner jo splittelse«.
Og når kulturministeren kigger rundt i den danske offentlighed, er han ikke i tvivl om, hvem der især bidrager til splittelsen: »Når man som Dansk Folkeparti kan opfinde ai-genererede citater fra politikere, som de aldrig har sagt, bliver de jo sendt i kredsløb om alle danskeres Facebook- og Instagramprofiler, fordi algoritmen belønner splittelsen. At have en samtale om, hvordan vi kan være uenige, om hvordan litteratur, musik, film og tv danner et fælles værdimæssigt forståelsesgrundlag, er et modsvar til algoritmens splittelse«.
Engel-Schmidt ser gerne, at danskerne får de lidt mere kritiske briller på i forhold til, hvad de snubler over på nettet: »Det er også derfor, jeg bliver gnaven og arrig, når jeg ser danske politikere forringe kvaliteten af vores offentlige debat ved at sprede misinformation eller bruge 15-20 år gamle kriminalsager og sætte dem sammen med nutiden, som Dansk Folkeparti også har gjort«.
Fra Dansk Folkepartis side svarer Pia Kjærsgaard, at partiet har beklaget og taget afstand fra de fejlagtige politikercitater.
- Birgitte Hjort Sørensen forsvarer udskældt råd: »Vi skal have sparket lysten og glæden tilbage«
- Læs Politikens leder: Åndssvagt udvalg
Bezzerwizzerquizzen indledes i dag med spørgsmålet: I hvilket land lever Giant Gippsland-regnormene, der kan blive op til tre meter lange?