Kære læser
I dagens nyhedsbrev kan du læse om situationen på krydstogtskibet i Atlanterhavet, der har været ramt af et udbrud af hantavirus. WHO har netop afholdt pressemøde om virusudbruddet.
Vi skal også forbi både regeringsforhandlingerne og den grønne omstilling i Afrika, der har en bagside, samt en ny undersøgelse om brugen af kønnede skældsord i Danmark.
Myndighederne følger situationen nøje og er i tæt kontakt med dansker i isolation efter rejse med virusramt krydstogtskib
Nu viser det sig, at en dansker også har været om bord på det krydstogtskib, der er centrum for et alvorligt udbrud af hantavirus. Personen befinder sig i Danmark og er i selvisolation, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Danskeren stod af 24. april på øen Sankt Helena.
Indtil videre er tre døde efter at være blevet konstateret smittet med en farlig variant af hantavirus. Derudover er fem foreløbig smittet.
Den sjældne variant af hantavirus kaldes Andes-varianten og findes overvejende i Sydamerika. Det er den eneste variant, som gør det muligt for hantavirus at smitte mellem mennesker. Varianten smitter ved meget tæt kontakt mellem mennesker og har en dødelighed på omkring 40-50 procent. Den kan angribe luftvejene, give indre blødninger eller påvirke nyrefunktionen.
Verdenssundhedsorganisationen WHO afholder pressemøde torsdag eftermiddag. Her lyder meldingen, at mens selve virusudbruddet er alvorligt, er risikoen for offentligheden lav. Du kan læse mere her i Politikens liveblog, hvor vi følger pressemødet og udviklingen.
Ifølge Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, er det værd at trække luft ind, inden man bliver alt for bekymret. Ro på, der er styr på situationen, skriver han i en analyse, som du kan læse her.
- Hantavirus: Forskere om farlig hantavirusvariant: »Det er meget usædvanligt«
- Læs også: Influencer i isolation på krydstogtskib sender følelsesladet bøn til omverdenen
Elisabet Svane: Løkke kunne sagtens have holdt møde hemmeligt, men han sender et signal
Der er sluppet meget lidt ud om regeringsforhandlingerne den sidste tid, men i dag var der pludselig gang i den på Christiansborg.
Klokken lidt i ti formiddag blev Lars Løkke Rasmussen (M) spottet gående ind på Mona Juuls (K) kontor sammen med Troels Lund Poulsen (V).
Ingen af de tre havde efterfølgende lyst til at sige synderligt meget til pressen. »Vi har bare snakket sammen«, lød det fra Løkke.
Ifølge Politikens politiske analytiker Elisabet Svane var det tale uden ord, at det møde fandt sted, hvor det gjorde.
»De kunne have mødtes på hans eget kontor eller på Moderaternes kontor. Det havde ingen opdaget. Ved at tage hen til Mona Juuls kontor, hvor der altid er trafik, og som ligger lige før Statsministeriet, er der helt sikkert nogen, der opdager det«, forklarer hun.
Elisabet Svane ser det dermed som et klart signal fra Løkke til Frederiksen:
»Det er for at presse hende,« siger Elisabet Svane.
- Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre oppositioner
- Elisabet Svane: Når de ikke længere siger noget, skal man lytte rigtig godt efter
Mads Petry Yding er forsker på Afrikastudier og sætter som redaktør for en særudgave af tidsskriftet World Development fokus på grønne projekters negative konsekvenser for lokalbefolkningen flere steder i Afrika.
Lokale køres over af det grønne lokomotiv i Afrika
Langs støvede veje i det nordlige Kenya, otte kilometer øst for Turkanasøen, står der lige så mange vindmøller, som der er dage i et år:
365 i alt.
Men siden arbejdet med at opsætte de første vindturbiner begyndte i 2014, har vindmølleparken været omstridt. Der er uenighed om, hvem der ejer den jord, turbinerne står på, og lokale grupper har lagt sag an. Det, der skulle være en økonomisk succeshistorie, har i stedet medført øget ulighed og konflikt.
Og det er langt fra første gang. Flere grønne projekter i Afrika syd for Sahara har en stor social bagside og skaber nye konflikter - juridiske og voldelige. Det fortæller Mads Petry Yding, der er forsker i Afrikastudier på Københavns Universitet.
Selv om den grønne omstilling generelt er et plusord, så bliver de lokale ikke kompenseret. De kan se, at der bliver investeret stort i området, men de får selv meget få fordele ud af det. Læs
- 30 varmegrader nord for polarcirklen – dét har de ikke set før
- Kollaps af vigtig havstrøm kan være tættere på end ventet
»Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«
Knap hvert tiende skældsord i det danske ordforråd er en nedsættende betegnelse for kvinder. Og vi får tilsyneladende kun flere af dem. Det viser en ny undersøgelse af det danske ordforråds kønnede skældsord, som i dag bliver offentliggjort i tidsskriftet Nyt fra Sprognævnet.
I 2021 udgjorde antallet af kønnede skældsord rettet mod kvinder 8,7 procent af alle skældsord i Den Danske Ordbog, mens 5,1 procent var kønnede skældsord rettet mod mænd.
Fire år senere, i 2025, var antallet af kønnede skældsord om kvinder steget til 9 procent, mens antallet af skældsord rettet mod mænd var dalet en anelse til 4,9 procent.
Sprogforsker Marianne Rathje er overrasket og peger på, at det som kvinde er umådeligt svært at gøre noget rigtigt uden at blive udsat for skældsord. Blandt andet bliver man som kvinde kaldt ’ravnemor’, hvis man er en dårlig mor, eller for ’moderdyr’, hvis man er for meget mor.
- Hun er træt af især ét engelsk ord i dansk: For mange giver det ingen mening
- Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
Dagens bezzerwizzer er til dig, der kan gætte, hvem der spillede rollen som den iltre nyhedschef i ’Borgen’.