Kære læser.
Mens Jonas Vingegaard hviler benene efter at have passeret målstregen i cykelløbet Giro d’Italia, nærmer Danmark sig en anden målstreg. S, SF, R og M kan nemlig snart rulle ind på Christiansborg med en ny regering. Det vurderer Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane.
Én, der derimod kan få svært ved at komme i mål med en fredsaftale, er Donald Trump. Med Israels offensiv i Libanon kan USA få svært ved at afslutte krigen i Iran og lave en aftale med Iran. Det vurderer Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, i en analyse i dag.
Dagen byder også på nyheden om, at Danish Crown kommer med en ny, stor fyringsrunde, samt at Danmark bruger et historisk lavt beløb på efteruddannelse til voksne.
God læselyst.
Danmark er tæt på at få en regering
Der er gået 69 dage siden folketingsvalget 24. marts. Siden dengang har jorden rejst knap 200 millioner kilometer rundt om Solen. Alt imens har Danmark været uden regering. Men nu er der en antydning af lys for enden af tunnelen.
Socialdemokratiet, Moderaterne, Radikale Venstre, SF og de to potentielle støttepartier, Enhedslisten og Alternativet, gør i disse dage store fremskridt i forsøget på at skabe en regering, fortæller politisk analytiker på Politiken, Elisabet Svane. »Vi nærmer os målstregen«, siger hun. »Hele seancen søndag aften, hvor politikerne kom og gik på Marienborg på samlebånd, vidner om, at vi er ved at være der. Når Enhedslisten og Alternativet samtidig er inviteret til forhandlinger to gange i løbet af dagen, betyder det, at de andre er ganske langt i deres forhandlinger«, siger hun.
Da Pelle Dragsted forlod forhandlingerne søndag, var meldingen, at der fortsat var »knaster, der skal høvles af«. Men ifølge Elisabet Svanes vurdering er knasterne blevet til små splinter, så den skarpe høvl kan godt blive hjemme i Frederiksberg-kollektivet.
»Det er nok nærmere sandpapiret, Pelle Dragsted skal finde frem«, siger Elisabet Svane.
- Liveblog: Nu starter de – måske – sidste forhandlinger på Marienborg
- Folketingsvalg: Løkke i stedet for Vestager: Derfor føler SF sig tryggere ved en ny firkløverregering
Israels nye offensiv modarbejder USA’s forsøg på at afslutte konflikten
Bomberne falder over Libanon i disse dage. Israel er i gang med at udvide sin krig i det sydlige Libanon. I weekenden angreb de flere libanesiske byer og vendte tilbage til den gamle korsridderborg Beaufort fra 1100-tallet. En taktik, der ikke just fremmer USA’s forsøg på at afslutte konflikten med Iran, vurderer Michael Jarlner, Politikens internationale kommentator.
»Det blev optakten til 18 års besættelse af det sydlige Libanon, da israelske soldater i 1982 besatte den gamle korsridderborg Beaufort. Først i maj 2000 trak de sig ud igen efter en smertelig besættelse med store tab. Og efter at besættelsen havde været med til at forme og styrke Libanons militante og iransk-støttede Hizbollah-bevægelse«, skriver Michael Jarlner og fortsætter:
Nu står Israel der så igen. Michael Jarlner vurderer, at mønsteret er velkendt, og sporene fra fortiden skræmmer. Den israelske offensiv er, ifølge Jarlner, Hizbollahs stærkeste argument for ikke at gå med til en afvæbning.
»I sig selv er det symbol på, at der endnu ikke er en klar plan for, hvordan den israelsk-amerikanske krig imod Iran og dets støtter skal afsluttes. I hvert fald fremmer den israelske regeringschef, Benjamin Netanyahu, ikke USA’s forsøg på at afslutte konflikten. Og hvad er Israels egen plan? Netanyahu siger, Israel atter vil trække sig tilbage, hvis Libanons hær afvæbner Hizbollah. Det ved alle ikke kan lade sig gøre. Hizbollah er for stærk en modstander, så nu udvider Israel igen sin krig i Libanon«, vurderer Michael Jarlner.
- Liveblog: Iran kræver våbenhvile i Libanon
- Trump: Krigen skulle standse Iran. Den har snarere svækket Trump
Danish Crown vil skære 800 stillinger
Danish Crown vil over de næste to til tre år reducere antallet af medarbejdere med 800. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag. Slagterikoncernen regner med, at det kan føre til effektiviseringer for 500 millioner kroner de kommende år.
Et centralt element i den nye model er at skabe en mere enkel organisation med færre ledelseslag. Omstruktureringen vil ramme både ledere og funktionærer. »Ved at samle funktionerne på koncernniveau kan vi i højere grad udnytte vores størrelse, arbejde mere ensartet på tværs af organisationen og skabe en mere effektiv drift«, siger koncernens topchef, Niels Ulrich Duedahl, i meddelelsen. »I stedet for at gøre tingene forskelligt, alt efter hvilket land man sidder i, skal vi have fælles standarder, fælles systemer og fælles mål«
Fyringsrunden er ikke den første under Niels Ulrich Duedahls ledelse. Han overtog rollen som topchef i september 2024 og blev hentet ind for at få styr på den nødlidende slagterikoncern, der havde været under pres på grund af et faldende antal slagtegrise i Danmark.
- Prisstigninger:Stigende priser presser indtjening på oksekød hos Danish Crown
- Virksomheder:Dyrere slagtedyr skærer kvart milliard af Danish Crowns overskud
Efteruddannelsen falder i Danmark
Kunstig intelligens sender kendte jobs ud i glemslen, mens andre typer arbejde opstår. Det er en jobrevolution, Danmark og resten af verden står midt i. Den grønne omstilling stiller også krav til nye og anderledes færdigheder. Det samme gør reformer af sundhedsvæsenet og omsorgen for ældre medborgere.
Alligevel bruger staten et historisk lavt beløb på efteruddannelse til voksne danskere midt i arbejdslivet. Det er simpelthen på det laveste niveau set over en 20-årig periode frem til 2025. Det viser en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). »Det kan godt undre mig, at der ikke bliver sat penge af til at skaffe lønmodtagerne de rette kompetencer, når der bliver satset store summer på kunstig intelligens«, siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Når det gælder længerevarende efteruddannelse, kan en årsag til den faldende efteruddannelse være, at kurserne er blevet dyrere, støtten mindre, og mulighederne for at få lønkompensation er blevet ringere. Det mærker tillidsrepræsentant Ea Hammer-Petersen, der repræsenterer 150 sygeplejersker i en kommune i hovedstadsområdet. »Jeg tror gerne, lederne vil have, at deres medarbejdere tager længerevarende efteruddannelse, men de skal jo også have en vagtplan til at hænge sammen«, siger Ea Hammer-Petersen.
- Modne arbejdsløse: Arbejdsgivere er skeptiske over for modne arbejdsløse trods mangel på hænder
- Hjemmeplejen: Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
Dagens Bezzerwizzer smager af butterdej og pølser med sit åbningsspørgsmål: Denne engelske ret består af pølser indbagt i dej, serveret med løgsovs. Hvilket dyr mangler i rettens navn ’… in the hole’?