Kære læser
Det er dagen efter dagen, hvor den nye regerings ministerhold blev præsenteret, og selv om Politiken ikke kan præsentere ministre, kan vi i hvert fald præsentere fire nye artikler til dig.
I dag skal du læse om, at regeringen indstiller en noget usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand, inden Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, vurderer, hvor grøn den »grønneste regering nogensinde« bliver.
Vi skal også rundt om verdens tech-giganter, der forbereder sig på dommedag, inden du skal læse om en tragisk dødsulykke, der i dag fik sat sit retslige foreløbige punktum.
God læselyst.
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
Det bliver den nu tidligere ældreminister, Henrik Frandsen fra Moderaterne, der bliver ny formand for Folketinget. Regeringspartierne indstiller Moderaternes Henrik Frandsen til posten som Folketingets formand, oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse til Ritzau. »Det er en stor ære at blive indstillet til posten som Folketingets formand«, siger Henrik Frandsen.
Frandsen har blot siddet i Folketinget siden 2022, og det er usædvanligt, at et folketingsmedlem med så lidt anciennitet bliver formand for parlamentet. Men den moderate politiker har mange kvaliteter. »Henrik Frandsen er en erfaren politiker, som nyder stor respekt på tværs af Folketinget«, siger Moderaternes politiske leder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.
Der er tale om lidt af et politisk skaktræk fra den nye regering. Indtil nu har den blå opposition nemlig haft flertal i Folketingets Præsidium, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har siddet på tre af de fem pladser. Socialdemokratiet og SF har de sidste to. Men med udnævnelsen af Henrik Frandsen får Moderaterne automatisk plads i præsidiet, og dermed skifter flertallet i regeringspartiernes favør, hvor S, SF og M fremover har tre af de fem pladser, mens Venstre og DF sidder på de sidste to.
- K-profil er lunken ved valget af Henrik Frandsen
- »Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Fra 2030 skal det være slut med at klippe halerne af grisene. De skal derimod have mere plads at boltre sig på, lyder det i regeringsgrundlaget.
Ud med Landbrugsministeriet, ind med krøller på grisehalen
Hvor grøn bliver den nye regering? Formentlig grønnere end nogensinde før, vurderer klimaredaktør på Politiken, Magnus Bredsdorff. »De krøllede svinehaler er et billede på et arbejdsprogram, som sætter natur, miljø, klima og altså også dyrevelfærd højere end nogensinde før i dansk politik«, skriver Magnus Bredsdorff i en analyse.
Han ser en regering, der vil skabe en grøn oprustning, der kan konkurrere med den militære. Og den satser på, at danskerne vil bakke op, selv om det koster blod, sved og milliarder af skattekroner.
Hvor ser han så det? »Netop naturen står for det allermest ambitiøse, grønne mål i det nye regeringsgrundlag. Det lover en ny lov til at forbedre biodiversiteten. Den skal udlægge 30 procent af Danmarks areal til beskyttet natur, heraf en tredjedel strengt beskyttet«, skriver Bredsdorff.
Desuden sænker regeringen grænseværdien for nitrat, som hovedsageligt stammer fra landbrugets gødning, til en niendedel af i dag. De vil lave markante udbygninger af grøn energi ved at tillade det kritiserede Energinet at sende strømslugere som datacentre om bag i køen.
»Den nye regering strammer også SVM-regeringens klimamål for 2035 fra 82 til 85 procent. Danmark har i forvejen kurs mod at reducere udslippet med 78 procent, så der er næsten tale om en fordobling af klimaambitionen, om end Radikale Venstre og SF havde talt for at hæve målet til 90 procent«, skriver Bredsdorff og konkluderer, at hvis dette lykkes, kan de skifte logo fra firkløver til en krøllet grisehale.
- Det er vanskeligt at se en bedre miljøminister, hvis regeringen skal være den grønneste nogensinde
- Når han ser prisskiltet i køledisken, bliver Hans Peter Sonne harm: »Det er lidt en hån, for jeg ved godt, hvad det koster at producere«
Pressen i Argentina havde fået forbud mod at deltage, da Peter Thiel og den argentinske præsident, Javier Milei, mødtes i Buenos Aires.
Techeliten gør dommedagsfrygt til konkrete flugtplaner
Vi bør tage udviklingen af ai lige så alvorligt som udviklingen af atomvåben. Og der er en meget reel frygt for, at det kan udrydde menneskeheden. Sådan lød det i en fælles erklæring, som flere af de største tech-giganter har underskrevet. Og nu ser det ud til, at selvsamme tech-giganter har igangsat en plan om at flygte fra den verden, de selv har skabt. Peter Thiel har købt hus i Buenos Aires. Mark Zuckerberg har bygget en fæstning på Hawaii. Elon Musk arbejder på at kolonisere Mars.
Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet, og som har beskæftiget sig med tech-giganterne de seneste mange år, siger, at det ligner dommedagsforberedelse. »Når det hele ramler, og den store apokalypse kommer, har de deres refugium. Men det handler også om, at de er bange for, at konsekvenserne af deres egne teknologier indhenter dem«, siger han.
Techgiganterne har altså slået en stor apokalyptisk fortælling op, som da ChatGPT-medstifter Sam Altman i 2016 fortalte, at han prepper, fordi han mener, at »ai vil angribe os alle«.
Vincent F. Hendricks mener dog ikke, at frygten kun ligger i de store dommedagsfortællinger: »Der er de ideologiske, filosofiske og apokalyptiske forestillinger på den ene side og en rent praktisk foranstaltning om at bevare sit eget liv på den anden side«.
Det praktiske handler ifølge Hendricks om truslen nedefra, altså fra forbrugerne, der motiverer techbosserne til at etablere en form for plan B.
- Hans firma laver vores overvågningssoftware.Han tror Antikrist er kommet, og han tror, hun måske er svensk
- Her er manden, som bestemmer, hvad din chatbot fortæller
Seks mennesker forulykkede i en lejebil fra GreenMobility tidlig morgen 13. juli 2024. I dag faldt dommen.
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
25-årige Ali Dhia Al-Jassani er torsdag i Retten på Frederiksberg blevet kendt skyldig i at forårsage en dødsulykke i Frederikssundsvejstunnelen sommeren 2024, der kostede en ung mand livet og sårede fire andre. Ali Dhia Al-Jassani idømmes seks års ubetinget fængsel, og han fratages retten til at køre bil i ti år. Han valgte efter en kort drøftelse med sin forsvarer at anke dommen.
Ulykken fandt sted 13. juli 2024, hvor Ali Dhia Al-Jassani kl.05.25 mistede herredømmet over en lejet GreenMobility-delebil og smadrede ind i en betonafspærring i Frederikssundsvejstunnelen i København. I bilen sad fem andre unge. Én mere, end der var seler til. En af de fem – en tæt ven af den dømte – afgik ved døden. De andre blev hårdt kvæstet, inklusive Al-Jassani selv.
Under domsafsigelsen lagde retten vægt på, at Ali Dhia Al-Jassani blot få timer inden ulykken blev stoppet af politiet for at køre for stærkt på næsten samme sted, som ulykken skete. De lagde ligeledes vægt på, at han var påvirket af lattergas, som har været et stort tema under hele retssagen. Derudover kørte Ali Dhia Al-Jassani 85 kilometer i timen, da ulykken fandt sted, selv om strækningen var skiltet som 50-zone.
- Den 25-årige klik-klakkede sig gennem retslokalet, inden han afviste, at lattergassen var skyld i dødsulykken
- Derfor kan lattergas føre til dødsulykker
Besserwizzerquizzen indeholder i dag spørgsmålet: Hvilken amerikansk politiker medvirker i filmen ’En ubekvem sandhed’?