Kære læser.
DR har udgivet de første 20 sange af deres top 100 over bedste danske sange, men når Gillis »Knokler Hårdt« kun er placeret på 98. pladsen, er din tid bedre givet ud ved at læse disse fire nye artikler fra Politiken.
Den midlertidige våbenhvile i Mellemøsten er blevet brudt trods et indtrængende opråb fra Donald Trump.
I Odsherred og Nærum skulle et eltog spare 4.000 ton CO2 om året, men nu er stikket blevet trukket. Den genvalgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) møder kritik for »manglende respekt« efter nej til Afghanistan-udredning.
Slutteligt har DR fået en ny nyhedsdirektør.
Iran, Hizbollah og Israel trodser Trump og angriber hinanden nok engang.
Fredsaftalen mellem USA, Iran, Israel og Hizbollah har ad flere omgange syntes tæt på, men det seneste døgn blev den midlertidige våbenhvile nok engang brudt, da der blev udført flere gensidige missilangreb. Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte ellers i sidste uge, at en fredsaftale »kunne ske i weekenden«, men dette blev ikke tilfældet.
Søndag aften dansk tid skrev Israels militær på beskedtjenesten Telegram, at Iran havde affyret to bølger af missiler mod landet. Donald Trump kom hurtigt på banen og opfordrede Israel til ikke at slå tilbage. »Jeg vil ringe til Bibi lige nu og sige til ham, at han ikke skal gengælde. Hver af dem har haft deres sjov. Israel har haft sit angreb, Iran har haft sit angreb. Vi har ikke brug for et til«, sagde Trump til Axios.
Den opfordring købte Israel ikke ind på, og natten til mandag angreb de militære mål i den vestlige og centrale del af Iran. Blandt andet blev et iransk olieanlæg ramt af et missil. Mandagen har været fyldt af gensidige angreb, hvor store brag har lydt over både Jerusalem og Teheran, men omkring klokken 13:30 dansk tid meddelte Irans militær, at deres militære operation var slut for nu, hvis Israel også holdt op med at angribe Libanon.
Efterfølgende lovede Israel også, at landet ikke længere ville angribe Iran.
Til gengæld varsler Israel nye angreb på Libanon. Spørgsmålet er så, om det vil udløse nye angreb fra Iran - hvilket atter kan udløse angreb fra Israel.
- Trump til Netanyahu:»Du er fucking vanvittig«
- Magtkamp i Iran: Præsidenten truer med at gå af
Nye batteritog skulle spare 4.000 ton CO2 om året. Nu har Energinet trukket stikket
På Odsherredsbanen – og såmænd også på Nærumbanen – ville de meget gerne køre med el-tog. Og de havde da også bestilt syv nye batteritog, der skulle være klar i 2029. Men dén går ikke. For selskabet Lokaltog, der driver Odsherredsbanen, fik for nylig at vide, at de ikke kan få strøm til de nye batteritog. Energinet, der driver det danske forsyningsnet, udskød først en afklaring i tre måneder.
Det fortæller Kurt Lauridsen, der er Lokaltogs bæredygtighedschef:
»Nu er de tre måneder gået, og så har Energinet skubbet det til, at de vender tilbage engang i efteråret. Vi ved ikke, hvad de siger til den tid – måske udskyder de igen. Men hver dag, der går i uvished, er kritisk for os. Det bremser den grønne omstilling og koster i sidste ende skatteborgerne penge. Det er jo det, man kalder træls, der hvor jeg kommer fra. I København ville det nok hedde noget meget grimmere«.
Lokaltog regner med at kunne spare omkring 4.000 ton CO2 om året, når eller hvis det lykkes at indsætte batteritog på Odsherreds- og Nærumbanerne. Imidlertid har Energinet meddelt, at alle nye større tilslutninger må vente. Hvor længe vil de ikke sige. For de helt store projekter kan ventetiden potentielt være 5-10 år. For selskaber som Lokaltog, der allerede har investeret millioner af kroner i udbud, kontrakter og planlagt frasalg af gamle tog, er det en massiv hovedpine. Det er ikke en hovedpine, den nye energi- og forsyningsminister, Samira Nawa fra de radikale, vil udtale sig, om før hun har sat sig ind i stoffet.
Bestyrelsesformanden, Socialdemokratiets Mogens Lykketoft, har afvist, at Energinet har fejlet.
- »Det er en vanskelig situation«: Danmarks elnet er presset helt i bund
- Manglende udbygning: »Nettet er presset. Helt almindelige virksomheder kan ikke få strøm«
Løkke kritiseres for »manglende respekt« efter nej til Afghanistan-udredning
Det har vist sig at være vanskeligt at få de ansvarlige politikere til at kaste lys over beslutningen om at sende danske soldater til Afghanistan. Adskillige har afvist at stå ved deres bemærkninger i beslutningen. Nu viser det sig, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ikke ville udspørges af forskerne om baggrunden for beslutningen. Han takkede i 2024 nej til at lade sig interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan, skriver Berlingske mandag. Han var dog rede til at lade sig citere fra møderne i Udenrigspolitisk Nævn.
»At Lars Løkke Rasmussen – særligt ham – ikke vil lade sig interviewe, er skuffende. Han var statsminister i en central periode i krigen i Afghanistan og var med til at træffe svære politiske og militære beslutninger«, siger Niels Vistisen, der er krigshistoriker og tidligere Afghanistan-veteran.
Det er Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der står for udredningen af indsatsen i Afghanistan. Berlingske er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at Diis bad om at få lov til at gennemføre et interview med Lars Løkke Rasmussen enten i maj eller juni 2024. Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral og formand for Danske Veteraner, siger til mediet, at det er et »udtryk for manglende respekt for Folketinget«, at eks-statsministeren ikke vil deltage. Flere politikere har afvist at stå ved deres beslutninger om at sende unge mennesker i krig i Afghanistan.
- De betalte prisen: Her er de 44 soldater, der mistede livet under krigen i Afghanistan
- »Dumt og dårlig stil«: Amerikanerne fjernede danske flag til ære for de faldne i Afghanistan
Kirsten Marie Svendsen skal sikre, at DR er danskernes foretrukne sted at finde nyheder.
DR har fundet sin nye nyhedsdirektør
DR’s nye nyhedsdirektør bliver Kirsten Marie Svendsen, som har været konstitueret nyhedsdirektør siden oktober sidste år. Hun får ansvaret for DR’s nyhedstilbud til danskerne og skal »påtage sig opgaven om at styrke DR’s position som danskernes foretrukne nyhedsanker og fastholde den høje tillid til DR ved at åbne journalistikken og nyhedsorganisationen i endnu højere grad for danskerne og DR’s omverden«, oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.
Kirsten Marie Svendsen blev i oktober 2025 konstitueret i stillingen, dels da sammensætningen i DR’s direktion blev ændret som følge af en ny strategi, og dels da DR besluttede at afskedige den daværende nyhedsdirektør, Sandy French.
Den nye direktør kalder det et »stort og vigtigt ansvar i en tid, hvor det kan være svært at finde rundt i, hvad man kan stole på«.
»Vi skal aldrig gå på kompromis med vores uafhængighed og integritet. Men vi skal altid være åbne for kritik og lytte, når nogen mener, vi kan gøre det bedre«, siger hun blandt andet i pressemeddelelsen.
- Taxakørsel spiller en rolle:DR fyrer nyhedsdirektør
- »Det er nok et vilkår«:Efter 61 dage hober problemerne sig op hos Bjarne Corydon
Dagens første spørgsmål i Bezzerwizzerquizzen lyder: I hvilken tyrkisk by ligger Den Blå Moské, der har seks minareter?