Kære læser.
I dag handler nyhederne om udlændingelempelser, der blev væk i regeringsdannelsen, om europæernes tillid til amerikanerne, om en markant ændring af Googles søgninger og om antallet af ebola-smittede i DR Congo, der er på vej op.
Tre ud af de fire regeringspartier ville før valget lempe statsborgerskabsregel for unge
Indtid videre har den nye regerings udlændingepolitik været skydeskive for de borgerlige partier for ikke at være stram nok. Nu kommer kritikken også fra venstre side, hvor Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, undrer sig over, at regeringen ikke vil lempe adgangen til statsborgerskab for unge, så de ikke skal leve op til de normale krav. Ikke mindst fordi tre af de nu fire regeringspartier faktisk argumenterede hårdt for netop det før valget.
»Det var et krav, vi bar med ind til bordet. Altså netop kravet om, at børn og unge, der er født eller opvokset i Danmark, skal kunne få statsborgerskab ved erklæring, som man kunne tilbage under den tidligere Thorning-regering i 2014. Men der kunne vi konstatere, at den velvilje, som vi mødte på visse andre punkter i regeringsforhandlingerne, mødte vi absolut ikke, når det handlede om det krav eller andre krav på udlændingeområdet«, siger Hvelplund, der selv deltog i forhandlingerne på Marienborg i maj. Hans undren skyldes ikke mindst, at tre ud af fire regeringspartier før valget argumenterede for det samme som ham.
Politiken har derfor bedt de tre nuværende regeringspartier Radikale Venstre, SF og Moderaterne forholde sig til, hvorfor lempelsen ikke kom med, da de skrev regeringsgrundlag med Socialdemokratiet. » Nu har vi indtrådt i en regering, hvor dette ikke er noget, vi har kunnet få med. Det må vi acceptere«, svarer Magnus Georg Jensen fra de radikale, mens SF’s Kirsten Normann Andersen forklarer, at det for et af regeringspartierne var grænsen for, hvad man ville være med til: »Og derfor kom det ikke med«.
Europæernes tiltro til amerikanerne er blevet ganske lille
Europæernes tillid til USA har nok aldrig været lavere. I en ny undersøgelse fra den internationale tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) kan kun hver tiende adspurgte få sig selv til at kalde USA en allieret. Faktisk er der flere i de 15 adspurgte europæiske lande, herunder Danmark, der betragter vores største Nato-allierede som ’en rival’ eller ligefrem ’en modstander’. Og mere end halvdelen af de adspurgte europæere, hvad enten det er danskere, østrigere, franskmænd eller noget fjerde, tror ikke på, at amerikanerne vil komme deres land til undsætning, hvis det bliver angrebet.
For en af forfatterne bag analysen, Jana Kobzová, som er direktør for tænketankens europæiske sikkerhedsprogram, er der en logisk forklaring – nemlig de dramatiske dage i januar, hvor Trump ikke ville afvise at besætte Grønland, og europæere sendte militær og soldater til Nuuk: »Grønlandskrisen var en øjenåbner for alle dem, der troede, at tingene kunne forblive normale. At der bare var tale om en ændring i retorik frem for politik i Washington. Krisen viste tydeligt, at det ikke er tilfældet, og de færreste tror på, at det er overstået«.
ECFR-målingen viser også stor opbakning til at opruste i europæisk forsvar og gøre sig mere uafhængig af amerikanerne. For få år siden havde Danmark et forsvarsforbehold, og nu ligger danskerne i top, når det gælder opbakning til at optage fælles lån i EU til at investere i forsvar – men kun så længe det ikke går ud over vores offentlige velfærd.
- Udelukkelse: Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
- Alliance: Trump og tech-bosserne hjælper hinanden – og det presser Europa
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
Et spørgsmål. En søgning. En række links og så videre ud på internettet. Sådan har det i store træk fungeret på Google i mere end to årtier, når danskere har brugt den amerikanske søgemaskine til at blive klogere på alt fra breaking news til tilbud på køkkenmaskiner. Men nu indfører Google det, som techgiganten selv har beskrevet som den største ændring i søgefunktionen i 25 år. Ved hjælp af kunstig intelligens vil Google kunne opsummere nyheder og ordne alt fra en personlig fitnessplan til overvågning af billetpriser, uden at brugerne behøver at forlade platformen. Ifølge kritikerne bliver det også nemmere for Google selv at svare på spørgsmålene i stedet for at sende brugerne videre ud på internettet. Det bekymrer organisationen Danske Medier, der repræsenterer private nyhedsmedier i Danmark.
En ny undersøgelse viser ifølge Danske Medier, at danskernes tidsforbrug på ai-tjenester stiger markant, og at Googles ai-baserede søgeværktøj ikke sender nogen trafik videre til nyhedsmedierne. Sammenlagt med Googles markante ændring i sin søgefunktion ser Danske Medier det som »den perfekte storm«. Det er skidt, mener Dicle Duran Nielsen, direktør i Danske Medier: »Journalistik bliver høstet af Google uden respekt for det menneskeskabte. Ud over at det selvfølgelig skader mediernes forretning, så skader det også den demokratiske infrastruktur, når informationsforsyningen til borgerne ryger over til nogle globale aktører, som ikke tager ansvar«.
Utilfredsheden afvises af Google, der meddeler, at den blot hjælper brugerne: »Vi designer bevidst vores produkter til at fremhæve nettet og hjælpe folk med at komme i kontakt med hjemmesider«.
Den britiske avis The Guardian har tidligere på året vist, hvordan Googles ’ai-overblik’ kan give vildledende og indimellem decideret sundhedsskadelige svar. Google rådede således fejlagtigt folk med kræft til at undgå fedtholdige fødevarer, hvilket ifølge eksperter er det stik modsatte af, hvad der burde anbefales, og endda kan forøge risikoen for, at patienter dør af sygdommen.
- Ledelsen hos Lex.dk: Derfor er Googles seneste udmelding alarmerende
- Læs også: Ai-interviewet buldrer nu ind i bogbranchen
DR Congo finder stadigt flere ebola-ramte
I Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er antallet af bekræftede tilfælde af ebola steget til knap 600, oplyser landets kommunikationsministerium. Her lyder det, at antallet af smittetilfælde er steget til 598. Heriblandt er der 115 dødsfald. 22 smittede personer er desuden kommet sig efter sygdommen, fremgår det. Ingen af de seneste tilfælde er blevet registreret i nye såkaldte sundhedszoner.
De er således blevet registreret i områder, hvor der allerede tidligere er blevet registreret bekræftede tilfælde af ebola. Det gælder 17 zoner i den østlige provins Ituri, syv zoner i provinsen Nord-Kivu og én zone i Syd-Kivu, der ligeledes ligger i den østlige del af landet. Smittens epicenter ligger i Ituri, og den har siden udbruddet spredt sig til Nord-Kivu og Syd-Kivu.
Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen. Samtidig er der problemer med at sikre hjælp til området for at få standset smittespredningen. Blandt andet har det været nødvendigt fra officiel side at opfordre folk til ikke at angribe sundhedsfaglige medarbejdere. Det følger i kølvandet på angreb mod både behandlingscentre og sundhedsmedarbejdere, der har stået for begravelser af smittede.
- Reaktion: USA genoptager samarbejde med vaccinealliance midt i ebola-udbrud
- Helbredelse: Ebola-smittede sygeplejersker er kommet sig og spreder nyt håb
Spørgsmål nummer 1 i dagens Bezzerwizzerquiz lyder: Hvilket land er forbundet til Brasilien med ’Broderskabsbroen’ fra 1985?