Kære læser.
I dag har nyhederne handlet om det EU-topmøde, der blev indledt midt på formiddagen.
De har også handlet om omfanget af trusler mod offentligt ansatte, en resultatløs afstemning om en ny svensk regering og om to afghanske mænd fra Aarhus, der skal i fængsel efter terrorplaner i Tyskland.
To dages EU-topmøde er begyndt
Tidligere i dag tog EU-ledere hul på et todages EU-topmøde med en tætpakket dagorden af udfordringer, der skal findes løsninger på. Inden de satte sig til bords, svingede de fleste ledere forbi pressen, hvor spørgsmålene især omhandlede EU-budgettet, der skal besluttes for de næste syv år, krigen i Ukraine og det anstrengte forhold mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
En lang række lande erklærede deres støtte til Ukraine. Om den såkaldte energivåbenhvile mellem Ukraine og Rusland, som Trump meddelte i søndags, lød det fra Litauens præsident, Gitanas Nausėda: »En våbenhvile går begge veje«. Statsminister Mette Frederiksen erklærede endnu en gang også sin opbakning til Ukraine og sagde blandt andet:
»Hvis man ikke støtter Ukraine, så bringer man hele det samlede Europa og i mine øjne derfor også det samlede Nato i en meget, meget farligere situation«.
Angående EU-budgettet lød det fra både Mette Frederiksen og Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, at de er enige i, at Irlands udspil til et nyt EU-budget er »uacceptabelt«. Ifølge Finansministeriet kan Danmarks EU-bidrag stige med 12,7 milliarder kroner om året, hvis det irske udspil til EU-budgettet bliver vedtaget.
Som det lød fra Letlands ministerpræsident, Andris Kulbergs, bliver det derfor nok »ikke nogen nem opgave« at nå til enighed på dette punkt.
På programmet var det blandt andet EU’s konkurrenceevne, handelsforholdet mellem EU og Kina og EU’s budget, der blev diskuteret. I morgen forventes det, at præsident Zelenskyj deltager, når dagsordenen byder på møder om støtte til Ukraine, oprustning og migration.
- Liveblog fra mødet:Zelenskyj taler om at blive forrådt – Frederiksen kalder situationen »meget alvorlig«
- Dagsorden:Hun er ikke en del af festen, men hun er elefanten i rummet hos EU-lederne
»Vi smadrer dig. Brænder dit hus af og tæsker dine unger«
Et arbejde i det offentlige er ikke for sarte sjæle. I hvert fald ikke, hvis man arbejder med afgørelser, der har betydning for borgernes private økonomi og finanser. Her risikerer medarbejderne i stigende grad at blive truet, chikaneret og hængt ud på sociale medier, hvis afgørelserne går borgerne imod. Det er budskabet fra statslige og kommunale HK’ere, socialrådgivere og skattefolk, der nu efterlyser en national handlingsplan, der kan give offentligt ansatte bedre beskyttelse, når de går på arbejde.
Appellen kommer i kølvandet på to nye og alvorlige chikanesager i det udskældte skattevæsen, mere præcist i Gældsstyrelsen. I en af dem sad en 69-årig mand i sidste uge på anklagebænken i Retten i Svendborg, fordi han bogstaveligt talt havde truet og skræmt en lokal pantefoged og hendes børn på flugt fra deres eget hjem: »Du bliver den første pantefoged, der bliver skudt i Danmark«, lød en af de trusler, der tikkede ind på pantefogedens arbejdstelefon. Pantefogeden er fortsat sygemeldt, forklarede hun i retten, hvor den 69-årige mand slap med en straf på fem måneders betinget fængsel.
Ifølge tal, som Danmarks Statistik har trukket for HK Stat, blev der indgivet næsten 9.000 politianmeldelser for vold, trusler, chikane og såkaldte forhånelser mod offentlige ansatte i 2024 det senest opgjorte år. Til sammenligning blev der registreret knap 4.000 anmeldelser i 2014. Tallet har ligget på et konstant højt niveau de seneste år. »Vi får flere og flere tilbagemeldinger om vrede borgere, der skælder ud og chikanerer, og vi oplever også en vis forråelse i de her sager. En ting er at få en skideballe i telefonen, noget andet at blive truet på livet, måske endda på privatadressen«, siger HK Stats formand, Heidi Juhl Pedersen, der efterlyser en samfundsdebat om, hvordan vi taler til ansatte i den offentlige sektor.
- Nødråb fra offentligt ansatte: »Jeg turde ikke gå ned til hoveddøren, mine børn var bange, det var vi alle«
- Truet: »Jeg har hævet mit skrivebord, så jeg står op ved min computer. Så siger han pludselig: jeg kan se dig, og jeg har et gevær«
Alle partier ud over dem selv stemte imod etpartiregeringen
Flere partier havde inden på forhånd sagt, at de ville stemme nej til en socialdemokratisk etpartiregering. Og de holdt deres ord. For en måned efter valget blev Socialdemokraternas formand, Magdalena Andersson, i dag nedstemt som kommende svensk statsminister i en afstemning i Riksdagen.
Ikke et eneste parti stemte for ud over deres eget parti.
»Det er helt forventet. Vi befinder os i en kompliceret situation i Sveriges Riksdag efter valget med en lang række løsninger både til venstre, i midten og til højre«, siger Andersson.
Andersson mener, at det kommer til at kræve ’et antal’ statsministerafstemninger, inden en ny regering er på plads.
Der kan være fire statsministerafstemninger, inden der skal være nyvalg.
Forinden dagens valg havde Riksdagens formand, Andreas Norlén, meddelt, at hvis Magdalena Andersson ikke får tilstrækkelig opbakning ved torsdagens afstemning, vil han ændre taktik. Det vil han angiveligt gøre ved at ringe rundt til de øvrige partiledere for at drøfte, hvordan de kommer videre, og sætte mere fart på processen, skriver SVT.
De mænd fra Danmark dømt for opsigtsvækkende attentatplaner i Tyskland
To afghanske mænd fra Danmark – den ene dansk statsborger – er blevet dømt for at forberede terrordrab og -angreb i Tyskland. De blev aflyttet af PET under drøftelser, hvor den danske statsborger ifølge de tyske myndigheder hvervede den anden mand til at arrangere et attentat mod formanden for Det Tysk-Israelske Selskab, Volker Beck, som tidligere har siddet i Forbundsdagen for partiet De Grønne.
Hovedpersonen Ali Hassan Sarwari blev anklaget for at arbejde som agent for den iranske efterretningstjeneste. På ordre fra revolutionsgarden i Teheran og efter rekognoscering af flere lokaliteter i Berlin har han ifølge dommen forsøgt at arrangere et attentat mod Volker Beck og lederen af Det Jødiske Centralråd i Tyskland, Josef Schuster. Det var også planen, at et jødisk supermarked i den tyske hovedstad skulle angribes med en molotovcocktail, fremgår det.
Den tyske anklager krævede en fængselsstraf til den danske statsborger på otte år og seks måneder, mens den medtiltalte håndlanger Tawab Mohsini ifølge anklagemyndigheden burde fængsles i fire år og seks måneder. Det var strafpåstande, Hanseatisches Oberlandesgericht i Hamborg fulgte, da den afsagde dom.
- Eksiliranere: »Det iranske regime er åbenlyst ikke glad for os. De mener, vi er terrorister«
- Læs også: Irans ambassade afviser PET-vurdering
Spørgsmål nummer 1 i dagens Bezzerwizzerwizzerquiz lyder: Hvad kaldes stoffer, der i vandige opløsninger har en pH-værdi under 7?