0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sundhedsvæsenets fremtid skal sikres af en kommission

Pirater er gået om bord på danskejet skib i Guineabugten – DF angriber Støjbergs sekretariatschef – Netanyahu betaler sin minister dyrt for at købe sig tid

Kære Læser,

Overblikket i dag starter i spejlsalen i Statsministeriet, hvor regeringen i formiddag præsenterede en ny kommission, der skal forsøge at løse krisen i sundhedsvæsnet. Derudover er et danskejet skib blevet bordet af pirater i Guineabugten, Dansk Folkeparti retter hård kritik mod tidligere en medarbejder, og så fortsætter protesterne i Israel efter gårsdagens opsigtsvækkende udmelding.

Velkommen til Dagens Overblik.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Sundhedsvæsenets fremtid skal sikres af en kommission

Vi starter med dagens pressemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremlagde den nye sundhedsstrukturkommission, som skal lægge linjerne for fremtidens sundhedsvæsen..

Listen over problemer er lang, og den nedsatte kommission skal komme med forslag til en ny struktur, hvor behandlingen rykker tættere på borgernes hjem, og hvor patientforløbet samles hos færre aktører. Regeringen vil gøre op med den såkaldte Bermuda-trekant, som er betegnelsen for det udfordrende sammenspil mellem region, kommune og praktiserende læge.

»Vi har et ønske om grundlæggende at gøre tingene anderledes«, sagde statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun fremhævede, at der er stor forskel på, hvor man befinder sig i landet, og hvilken behandling man dermed får. Nogle steder er tilbuddene simpelthen ikke ligeså gode som andre steder.

»Vi er meget opsatte på at løse denne opgave. Vi betragter det faktisk som en af de vigtigste«, sagde hun.

Pirater gik om bord på det danskejede skib Monjasa Reformer lørdag aften. Arkiv / PR-foto.

Pirater er gået om bord på danskejet skib i Guineabugten

Det gjorde de lørdag aften ved 23-tiden lokal tid, bekræfter en talsperson fra den danske shippingvirksomhed Monjasa, der ejer tankskibet ’Monjasa Reformer’, til Politiken.

Der er ingen danskere blandt skibets besætning på 16 mand, der fulgte en såkaldt antipiratprotokol og gik til skibets sikkerhedsrum, da de blev bekendt med, at de fem bevæbnede pirater var gået om bord.

Kontakten til skibet er brudt sammen, men Monjasa arbejder på at genoprette kommunikationen med de lokale myndigheder. Skibet sejlede under Liberia-flag, da det blev kapret. Det vil sige, at Liberia havde ansvaret for skibets sikkerhed.

Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

DF angriber Støjbergs sekretariatschef

Dansk Folkepartis sender hård kritik mod partiets tidligere sekretariatschef Jeanie Nørhave, der i dag er ansat ved Danmarksdemokraterne. Hun var inhabil, da hun i sin tid underskrev en række indkøb på vegne af DF, hævder partiet.

I en mail til Folketingets administration, som Politiken har læst, fremgår det, at DF blev bedt om at redegøre for, hvorvidt parti- eller gruppestøttemidler var blevet brugt i strid med reglerne, og om partiet mener at have efterlevet »principperne om skyldige økonomisk hensyn og god offentlig forvaltning«.

Det sker på baggrund af vinindkøb for flere hundredtusinde kroner og et særligt medlemskab af Tivolis erhvervsklub, som Jeanie Nørhave altså godkendte. Vinen blev købt ved sekretariatschefens bror.

»Vi har brugt mange kræfter på at gå igennem tusindvis af bilag for at få hele den her sag opklaret. Derfor ser vi også frem til, at Folketingets administration vurderer hele sagen, så vi kan få en afklaring – og komme videre«, skriver DF’s nuværende sekretariatschef, Nicolai Søndergård Kjær, til Politiken.

Læs hele historien om den særlige kritik her.

Gil Cohen-magen/Ritzau Scanpix
Foto: Gil Cohen-magen/Ritzau Scanpix

Minister er blevet godt betalt for at udskyde omstridt reform

Inden premierminister Benjamin Netanyahu i går aftes kunne gå på talerstolen og meddele, at han udskyder sin vidtgående retsreform, måtte han lukke munden på særligt én medsammensvoren. Den højreradikale politiminister, Ben-Gvir, havde på forhånd meldt sig parat til at vælte regeringen, hvis ikke Netanyahu stod fast på at stække Israels højesteret som lovet.

Derfor måtte premierministeren betale sin minister dyrt, for at få ham til at acceptere udskydelsen. Først og fremmest måtte han love, at retsreformen blot er udskudt og ikke droppet. Derudover har Netanyahu lovet politiministeren alle de penge, han har bedt om til sikkerhedsministeriets budget og skænket ham det politiske ansvar over landets nationalgarde, hvilket allereder vækker ny strid og debat i Israel.

Mens protesterne fortsætter i de israelske storbyer skriver Politikens seniorkorrespondent, Anders Jerichow, om prisen på Netanyahus kovending i denne nyhedsanalyse.

Det var alt for i dag. Tak, fordi du læste med.


Quiztid! I hvilken kunstart var Rudolf Nureyev en verdensstjerne indtil sin død i 1993? Sådan lyder det første af ti spørgsmål i dagens Bezzerwizzer.


KRIGENS STEMMER


KRONIKKEN


IBYEN


LEDER


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.