Så er freden ved at være forbi.

Lige om lidt kommer der nok hvid røg ud fra Statsministeriet i Prins Jørgens Gård, og landet kan glæde sig over en ny regering. Personligt giver jeg gerne en kop kaffe til alle, der vil vædde - skriv endelig til mig - hvis vi ikke har fået en ny regering på dette tidspunkt næste uge.

Spændingen omkring, hvem der bliver statsminister, er begrænset - den nye chef kommer nok til at ligne den gamle chef en del - men ellers er der masser at gå og gætte omkring. Bliver Lars Løkke udenrigsminister, eller bytter han ministerhat med Nicolai Wammen? Hvad skal Pia Olsen Dyhr lave, og hvor meget bliver SF fedtet ind i nogle af de mere ubehagelige ministerier? Skal SF stå for udlændingepolitikken, mon? Og hvad får Alternativet og Enhedslisten i regeringsgrundlaget for at støtte M/S Frederiksen og hendes gæve matroser?

Ingen - i al fald ikke jeg - ved det, men så meget desto mere kan man jo gå og drømme. Selv håber jeg, at man nedlægger Fødevareministeriet. Det argumenterer jeg for i denne leder, for helt ærligt - Dansk landbrug udgør omkring tre procent af Danmarks bruttonationalprodukt og beskæftiger omkring fire procent af arbejdsstyrken. Hvorfor i alverden skal de have deres helt eget ministerium? Og mens vi er ved reformerne, så er det også skørt, at kommunerne åbenbart ikke reelt kan bestemme over udvidelser af svinebrug.

En anden god ting ved valget er, at der forhåbentlig snart kommer en ny formand for Folketinget. Venstres Søren Gade har været en ualmindelig tonedøv en af slagsen og tilsyneladende heller ikke nydt det voldsomt.

»Det at sidde i stolen, der skal man finde glæden ved at se maling tørre. Man sidder deroppe som en kastreret hankat, og man kan ikke rigtigt mene noget. Man sidder og hører på det ene pladder-indlæg efter det andet, og man har lyst til at trykke sig ind og sige: »Gud fader bevares noget pladder, du står og siger«, erklærede han på Tisvilde Kro sidste år. Om Gade er kastreret, skal jeg ikke kunne sige, men dårlig førstemand for Folketinget har han efter min mening været.

Helt uforståeligt nægtede han for et par år siden at tillade den normale debat, hvis Aki-Matilda Høegh-Dam fremførte sin ordførertale udelukkende på grønlandsk. En helt meningsløs beslutning og dybt skadelig for rigsfællesskabet. Hans insisteren på at beholde bestyrelsesposten i Esbjerg Havn har været beskæmmende, og senest har der været miseren om Afghanistan-redegørelsen. Efter Kabuls fald i 2021 og de vestlige troppers kaotiske flugt bestilte Folketinget en redegørelse fra Dansk Institut for Internationale Studier. En oplagt god idé efter to årtiers krig og mere end to snese danske soldater, som mistede livet.

Redegørelsen har været færdig i mere end et år, men er ikke blevet offentliggjort, fordi Søren Gade har holdt på, at udtalelser til Det Udenrigspolitiske Nævn kun kan offentliggøres, hvis politikerne hver især giver samtykke. Ellers skal oplysningerne anonymiseres. Forskerne bag udredningen har kaldt det et »udtryk for magtfuldkommenhed og desværre også et demokratisk skred«, og det er så sandt, som det er sagt. Som Christian Jensen skriver i denne leder, er det »uantageligt. Både ud fra et moralsk og et demokratisk perspektiv«.

Også derfor glæder jeg mig til, at Folketinget får ny formand og det lange limbo efter valget slutter. Der er sådan set masser at tage fat på, verden står ikke stille, selv om dansk politik har været sat på pause et par måneder.

Ude i den store verden buldrer og brager det med krige, der aldrig rigtigt slutter - Iran, Ukraine, Gaza, Libanon for blot at nævne nogle af de lande, hvor der er krig. Samt naturligvis Congo og Sudan, som vi ikke bruger så meget tid på her i vores del af verden, men hvor borgerkrige og konflikter raser vildt og voldsomt langt fra verdens fokus. Og så er der Ebola- og hantavirusudbruddene, så der er sådan set nok at være bekymret for.

Noget går bedre end andet - i Gaza er Israel utroligt nok i fuld sving med at erobre mere af det lillebitte område. I al stilfærdighed har Netanyahus regering udvidet det område, som Israel kontrollerer, fra 50 til 60 procent og har planer om at tage 70 procent. En gigaskandale og uforståeligt, at verdenssamfundet lader det ske. Til gengæld er der godt nyt fra Ukraine, der holder Rusland mere end stangen, og som Economist skriver i denne artikel, har gjort sig selv til en stormagt inden for droner.

Men den nye regering kan og bør også rette fokus tættere på hjemmet. Politiken har i de senere uger haft en forrygende interessant serie om samtykkeloven, der har femårs jubilæum for tiden. Ikke alle synes, den er en lige stor succes, og en del advokater er stærkt bekymrede for de unge mænds retssikkerhed.

Som mor og advokat er Frederikke Madsen bekymret for konsekvenserne af samtykkeloven. Hun opfordrer i denne artikel forældre til at tale med deres sønner om sex, før det »ender i en straffesag«. Selv har jeg kun døtre, men synes også, det er noget bekymrende, at 40 procent af unge mænd ifølge undersøgelser ikke rigtigt forstår loven. Det skrev jeg denne leder om, hvor jeg argumenterer for, at vi som retssamfund skylder de unge at give dem en betydeligt bedre vejledning i, hvad samtykke kræver, hvad det dækker, og hvad det betyder. Jeg havde også fornøjelsen af at være i P1 Debat i går med blandt andet Frederikke Madsen - afsnittet hedder ’bolleven eller voldtægt’ og kan høres her.

Og sådan kører verden og Danmark videre på godt og mindre godt. Næste fredag er det grundlovsdag, den 177. af slagsen efter min beregning. Det er jo også noget, selv om alder ikke er nogen garanti for, at et demokrati holder - se bare på USA, der fejrer sit 250-års jubilæum samtidig med, at Trump udhuler demokratiet mere og mere. Det er trist, men også en påmindelse om, at demokratiet aldrig skal tages for givet - men på sin vis vindes og kæmpes for hver eneste dag. Også derfor vil det være godt, at der kommer en regering.

Og med de ord - rigtig god weekend, nyd solen (husk altid solcreme), og skriv endelig til mig på marcus.rubin@pol.dk. Og husk, at jeg er frisk på et væddemål om det med, at en ny regering faktisk er på trapperne.

kh

Marcus