0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Jørgen Leth døde mandag aften efter kort tids sygdom.
Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Alle kendte hans stemme. Nu har han sagt sit sidste ord.

Jørgen Leth er død.

Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Kære læser,

Der er dem, der elskede Jørgen Leth for hans lydspor til dansk cykelsommer.

Der er dem, der beundrede ham for hans omfattende livsværk af film og digte.

Der er dem, der forgudede ham og gjorde ham til kultfigur i hans sene år.

Der er dem, der ikke kunne udstå ham.

Men der er meget få, der ikke ville kunne skelne hans stemme og diktion blandt tusinder.⁠

Nu har Jørgen Leth sagt sit sidste ord. 88 år gammel.

Han efterlader sig over 30 dokumentar- og spillefilm.

Hertil kommer artikler, digte, kommentarer, erindringer og spoken words, reciteret til musik.

Min kollega Anne Bech-Danielsen har interviewet Jørgen Leth flere gange og har nu skrevet en nekrolog om manden, der aldrig stoppede med at eksperimentere.

Den kan du læse her.

Dødsfaldet sker kun måneder efter Jørgen Leths sidste udgivelse, digtsamlingen ’Zombie’.

I forbindelse med udgivelsen blev Leth både anmeldt i Politiken af Mikkel Krause Frantzen og deltog i litteraturredaktør Jes Stein Pedersens podcast ’Bogfolk’.

Du kan høre podcasten her.


rådmandshaven.dk
Visualisering:: rådmandshaven.dk

Sådan ser det planlagte tolvetagers hotel ud i de første skitser.

I Næstved bliver arkitektur blevet et hovedtema for den forestående kommunalvalg:

Skal der bygges et tolv etagers højt hotel og seks etagers boligblokke tæt på den historiske bymidte?

Ja, mener borgmesteren og et næsten enigt byråd.

De har derfor lavet en aftale med et udviklingsselskab om et nyt byggeri.

Nej, mener en gruppe af byens borgere.

De protesterer med Facebook-sider og underskriftsindsamlinger og kalder processen forud for kommunens aftale for et demokratisk problem.

»Jeg har ikke noget imod store hoteller, men ikke lige der. Og måden, det er foregået på uden offentlig debat, er folk rigtig sure over«, siger en af de utilfredse Næstved-borgere Linette Bach.

Politikens journalist Torben Benner har interviewet Linette Bach, borgmester Carsten Rasmussen og en række andre aktøren i sagen.

Læs med her:

Utilfredshed med stort hotel-byggeri: »Folk er rigtig sure«


Krestine Havemann, TV 2
Foto: Krestine Havemann, TV 2

Årets nydansere er (øverst fra venstre): Alfred Midé Erichsen, Jesper Asholt, Julie Rudbæk, Pusle Helmuth, Mohamed 'Skinz' Ahmed og Peter Løvenkrands. Nederste række: Camilla Ottesen, Sissal, Gustav Salinas og Jasmin Lind. I midten ses værterne Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud.

Vi slutter med gode nyheder til de ’gamle’ læsere, der ved, at brevet her indtil i juni blev bestyret af min kollega Tommy Grøn.

Tommy er nemlig tilbage ved tasterne - nu som Politikens streamingskribent.

Det nye job starter han med et farvel til ’Vild med dans’, som efter 20 års fredagstango nu sendes for sidste gang.

Og måske var det på tide?

»Uden at fornærme årets nydansere, som kendis-deltagerne kaldes, må det stilfærdigt konstateres, at der (heller ikke i år) er castet fra øverste hylde. Ironien er, at de professionelle dansere efterhånden er mere kendte end de ’kendte’«, skriver den nyudklækkede streamingskribent blandt andet.

Læs hele kommentaren på linket nedenfor:

Farvel til ikonisk tv-program: Så var der vist heller ikke flere kendte i Danmark

Tak, fordi du læste med.

Mange hilsner,
Marie

Nyhed


Interview: Peter Øvig


Mediekommentar


Klumme


'Under tøjet'


Politiken Kultur

Kulturredaktionen samler ugens vigtigste historier for dig der elsker bøger, musik, film og kunst.

Udsendes hver tirsdag.