0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
De seneste to årtier har den 40-årige dansk-kurdiske hjerneforsker Baland Jalal levet et internationalt liv, der bare de seneste uger har ført ham til Arizona, Kuwait, New York og Los Angeles.
Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Et mareridt ændrede hans liv

Som ung var Baland Jalal familiens sorte får. I dag er han hjerneforsker.

Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Kære læser,

Engang var Baland Jalal en ghettodreng.

Han gik – lige akkurat – i gymnasiet. Med et fravær på 25 procent og konstante påmindelser om, at han snart ville ryge ud.

»Jeg var en succes, hvis bare jeg kunne holde mig fra stoffer og kriminalitet«, siger han.

I dag er han hjerneforsker på Harvard University i USA.

Min kollega Lotte Thorsen har interviewet Baland Jalal om vejen fra Brøndby Strand til Massachusetts.

Den starter med et vågent mareridt.

Læs med her:

Et mareridt gjorde dansk rod fra Vestegnen til forsker på Harvard


Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Eva Eistrup og Victor Skov Jeppesen spurgte Google om deres privatliv og fik et chok.

»Je suis fejøbo«.

Hvis du hører nogen råbe det udover Rådhuspladsen, kommer det med en vis sandsynlighed fra vores redaktionslokaler.

Når forfatterne digter tæt, men ikke heeelt tæt nok på virkeligheden, er vi begyndt at hive dem i retten.

Så hvad stiller vi op, når ai hallucinerer frit fra hoften om vores intime liv?

Det spørgsmål stiller Victor Skov Jeppesen og Eva Eistrup i en fælles klumme.

De to kritikere har nemlig oplevet, at ai lyver om deres kærlighedsliv.

Eva Eistrup har for eksempel fået sig en ny kendt ekskæreste, mens Victor Skov Jeppesen blev overrasket over ai-beskrivelsen af hans libido.

Læs mere her:

Det kom som et chok, at jeg havde været med i ’Gift ved første blik’



Polfoto
Foto: Polfoto

Viggo Sørensen, Helene Højmoses farfar, var anden generation i 'Faldgruben'. Han tog over efter sin egen far og gav så forlystelsen videre til sin søn. De seneste 15 år har familien hyret folk til at ligge på brættet. 

Siden 1946 har der i Bakkens åbningsmåneder siddet en klovn på en pind tre meter og ti centimeter over jordenog råbt spydigheder efter det publikum, der er passeret forbi.

Bonderøvene er blevet spurgt, om de har parkeret traktoren udenfor.

De tykke om de har strøget skjorten på en globus.

Og de halvskaldede fik tak for at have medbragt en landingsplads til mågerne.

Alt sammen for at få dem opildnet til at finde en mønt i lommen, de kunne veksle til muligheden for at skyde klovnen ned fra pinden.

Det slutter dog til september, hvor ’Faldgruben’, som forlystelsen hedder, lukker endeligt.

Min kollega Emil Bergløv har interviewet Helene Højmose, der driver ’Faldgruben’.

Læs historien her:

Nu lukker forlystelsen: Folk er blevet forfængelige og for nærtagende


Det var alt for denne uge.

Tak fordi du læste med.

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Politiken Kultur

Kulturredaktionen samler ugens vigtigste historier for dig der elsker bøger, musik, film og kunst.

Udsendes hver tirsdag.