Kære læser,
Sociale medier påvirker influencer Tobias Hamanns liv meget.
Når han vågner om natten for at tisse, ved han ikke, om det er, fordi hans blære er blevet gammel, eller om det i virkeligheden er, fordi hans hjerne bare savner at scrolle.
»Det er jo et kæmpe rush, når man kan mærke, at noget, man har lagt ud, stikker af. Fordi ens værdi jo bare stiger i takt med, hvor mange der ser med«, siger han.
Men Tobias Hamann har det ambivalent med at leve af likes på Instagram.
I hans hoved findes der to stemmer.
Den ene siger, at det, han laver, er genialt.
Den anden siger, at det er til grin.
Nu har Tobias Hamann skrevet en bog om begge stemmer.
Og min kollega Ida Herskind har i den forbindelse mødt ham for at spørge:
Kan man kritisere de sociale medier og sit eget levegrundlag uden at drage konsekvensen og stoppe som influencer?
Læs Hamanns svar på linket her:
Tobias Hamann: »Der er ret mange likes i drengen. Vil I have, jeg henter ham?«
»Folk var bange for mig. De så mig som en, der var sat i verden for at ødelægge en fest«, fortæller Katinka om tiden efter, at hun medvirkede i dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen'.
Katinka kan være bramfri som en bodegamutter fra Christianshavn.
Stå ved sin næsten barnlige sårbarhed.
Og stadig træde ind på scenen med en vrede, man nærmest skal tilbage til 1990’ernes riot grrrls for at finde magen til.
I 12 år var hun frontfiguren i Katinka Band, men i 2024 blev bandet opløst.
Og Katinka har siden forsøgt sig med en karriere som solist.
Men hvordan gør man det, når ingen pladeselskaber vil lege med?
Mod alle odds står Katinka nu midt i et comeback.
Politikens musikredaktør, Simon Lund, har interviewet hende om vejen derhen.
Læs med her:
Katinka om shitstorm: »Det var opslidende. Jeg tabte syv kilo i de uger«
En 6-årig udgave af Sigrid Debois Reuss sammen med sin mor.
Vi slutter ugens overflyvning ved vores aktuelle serie om mor-barn-relationer.
Min kollega Sigrid Debois Reuss har i den anledning skrevet en personlig - og meget læsværdig - klumme om sin mor.
Hun skriver blandt andet:
»Da jeg var tolv, bemærkede jeg noget besynderligt. Min mor var begyndt at binde sine bryster ind, så man næsten ikke kunne se dem. Det stramme stof fik min mor til at hive efter vejret – det kunne da umuligt være rart?
Min mor har altid været lidt anderledes. Haft hanekam, ejede intet makeup, gik i gamle band-T-shirts. Men det her var alligevel noget andet.
Det var vinter, da jeg fik svaret. Sidst, mine forældre havde samlet mine to søskende og mig ved spisebordet for at fortælle os noget, fik vi at vide, at de skulle skilles. Nu sad vi her igen.
Fordi mor er en mand«.
Læs hele klummen på linket her:
Jeg skammede mig. Min største frygt var, at nogen ville opdage hemmeligheden om min mor
Det var alt for denne uge.
Tak fordi du læste med!