0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Da Claus Hempler havde det allerværst, fik han en afgørende besked fra sin læge.
Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Da opturen vendte, krakelerede hans selvbillede

Claus Hempler fortæller sin historie.

Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Kære læser,

Claus Hempler har været helt dernede, hvor livet ikke giver mening.

Det var i starten af 00’erne.

Bandet Fielfraz, der havde Hempler som forsanger, gik i opløsning.

Claus Hempler selv var fyldt 30 og netop blevet single.

Så ramte depressionen.

»Jeg gik fra det ene kvarter til det andet og tænkte, at hvis jeg bare bliver ved med at gå, bliver jeg måske på et tidspunkt så træt, at det går væk«, siger Claus Hempler.

Min kollega Dorte Hygum Sørensen har i anledning af Claus Hemplers nye album, ’Ordensduks i Ingenmandsland’, bedt musikeren fortælle sin historie.

Den handler - blandt andet - om at være en overbeskyttet efternøler, ’Toppen af Poppen’ og at blive far i sine 50’ere.

Læs med her:

»Alle de der ups and downs. At gå ned med karrieren. Mistede relationer. Alt det er med«


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ibrahim Mahama har været i Danmark for at færdiggøre et kunstværk til museet for kunst i det offentlige rum, Maps, i Køge. Mahama udstiller normalt på nogle af verdens største museer og er i år kåret som verdens mest indflydelsesrige kunstner.

I kunstbranchen er den ghanesiske kunstner Ibrahim Mahama ikke bare er et eftertragtet navn, men det mest eftertragtede, du overhovedet kan støve op.

På store kunstmesser kan man ikke komme i nærheden af Mahama.

Men det kan man i Køge.

Her har den ghanesiske kunstner netop har haft fernisering på værket ’Labyrinths’, som året ud kan findes på museet MAPS’ forplads.

Min kollega Emil Bergløv har været i Køge og mødt Ibrahim Mahama.

Læs interviewet her:

Hvad laver den mest magtfulde mand i verdenskunsten i en lille provinsby på Sjælland?


Christian Geisnæs/TV 2
Foto: Christian Geisnæs/TV 2

I tv-serien 'De bedste år', møder vi Mathias og Louise, spillet af formidable Magnus Millang og Stephania Potalivo. Forældreparret kæmper med børn, arbejde, parforhold og forventningerne til det moderne familieliv. TV 2-serien er et både morsomt og vemodigt portræt af familien som et projekt, der aldrig bliver helt færdigt.

I tv-serien ’De bedste år’ er hovedpersonerne, småbørnsforældreparret Mathias og Louise, kronisk bagud.

I dokumentaren ’Tingbjerg-eksperimentet’ ser vi en række ressourcestærke familier flytte ind i nybyggede rækkehuse i Tingbjerg.

Vi følger dem, mens de finder ud af, hvor svært det er at få idealer og virkelighed til at passe sammen.

Og i dokumentarsserien ’Årgang 20’ er diagnoser, skilsmisser og ikke mindst work-life-balance centrale temaer.

På tv er familien gået fra at være en kilde til varme og hygge til at være stedet, hvor præstationskrav og identitetskampe udspiller sig.

Hvad siger det om vores liv?

Min kollega Lucia Odoom har kigget på tv-familien anno 2026.

Læs essayet her:

Fra hyggekaos til præstationsprojekt: Familien er ikke længere den samme


Det var alt for denne uge.

Kulturbrevet er tilbage i din indbakke igen på tirsdag.

Mange hilsner,

Marie

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Politiken Kultur

Kulturredaktionen samler ugens vigtigste historier for dig der elsker bøger, musik, film og kunst.

Udsendes hver tirsdag.