Kære læser,
I sidste uge overskyggede en debat alle andre i kulturverdenen.
Blev Rasmus Wallbridge elsket eller mobbet, da 149 mennesker gennem fire måneder tog røven på komikeren ved at bilde ham ind, at han skulle lave sin egen spillefilm?
Forrige mandag skrev Politiken for første gang om tv-programmet ’Alle elsker Rasmus’.
Her havde streamingredaktør Tommy Grøn »svært ved at se Wallbridge som det helt store offer«.
Men det var der andre, som ikke havde. Tv-vært Anna Lin og komiker Christian Fuhlendorff var blandt dem, som startede debatten om tv-programmet.
Siden har mobbeforsker Helle Rabøl Hansen kaldt ’Alle elsker Rasmus’ for »en ydmygelse, der er sat i system«, ligesom medieretseksperter peger på, at TV 2 kan være på kant med god presseskik.
Ja, selv kulturminister Zenia Stampe har forholdt sig til ’Alle elsker Rasmus’, som hun kalder for et »udtryk for en oplevelsesøkonomi, som er gået fuldkommen over gevind«.
Lørdag - fem dage efter premieren - valgte TV 2 at trække programmet tilbage, og Rasmus Wallbridge modtog samtidig en undskyldning fra TV 2’s programdirektør Dorthe Thirstrup.
Siden er undskyldningerne til Rasmus Wallbridge væltet ind fra nogle af de 149 mennesker, der var med til at snyde ham, heriblandt tv-vært Martin Johannes Larsen, skuespiller Anders W. Bertelsen og musiker Malte Ebert.
Søndag kom det frem, at der i programmet er blevet manipuleret med lydklip, så det fremstår som om, at Rasmus Wallbridge griner flere gange under afsløringen af fupnummeret.
Nu vil TV 2 så iværksætte en undersøgelse af ’Alle elsker Rasmus’.
Tilbage står spørgsmålet:
Hvordan lod det sig gøre, at 149 mere end gennemsnitligt medievante mennesker over et mange måneder langt forløb har været involveret i sammensværgelsen om at narre en mand til at tro, at han havde en filmkontrakt?
Ifølge Politikens kulturredaktør Lotte Folke Kaarsholm er noget af forklaringen, at både DR og TV 2 forsøger at lave tv på »Youtube-facon«.
Hun regner derfor ikke med, at Rasmus Wallbridge er den sidste, der ydmyges på en stor tv-kanal.
Læs kulturredaktørens klumme her:
TV 2 skammer sig, men det bliver næppe sidste gang
Nagieb Khaja er bedst kendt som Cavling-vindende journalist. Nu har han instrueret sin første spillefilm.
Torsdag fik journalist Nagieb Khaja sin debut som spillefilmsinstruktør, da filmen ’Løvehjerte’ havde premiere.
’Løvehjerte’ handler om en ung mand, der leder efter en vej ud af bandemiljøet.
Filmen trækker kraftigt på de erfaringer Khaja selv har gjort sig gennem et liv, hvor han aldrig har ladet sig opsluge af det mørke, han har set venner gå til i.
Men som han selv har stirret ind i som ung dreng.
Min kollega Joachim Alexander Farshøj har mødt Nagieb Khaja til en snak om rejsen fra Avedøre Stationsby til premierefest i Imperial.
Læs interviewet her:
»Vi forstår noget om hinanden, andre mennesker ikke gør. Sådan er det at vokse op i Avedøre«
»Det fantastiske ved hækling er, at du skal bruge et garnnøgle og en hæklenål, og så er du i gang«, siger Jonas Pejstrup, der gjorde det til en kreativ levevej..
Vi slutter ugens brev med at møde hækledesigner Jonas Pejstrup.
Jonas Pejstrup begyndte at hækle midt i sorgen over at have mistet sin far.
»Det var helt perfekt bare at sidde og lave den samme bevægelse en million gange på en dag, men stadig have en følelse af at have udrettet noget, for lige pludselig havde jeg jo et produkt i skødet. Så jeg sad bare derhjemme og hæklede og var nærmest kun uden for min dør, når jeg skulle til psykolog«, fortæller han.
Siden har der været en hel del garn igennem Jonas Pejstrups hænder, og i dag kan han godt lide at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor hækling ikke skulle kunne være noget for unge mænd:
»Jeg har hæklet en del gennemsigtige tanktoppe, en g-streng og en bikiniunderdel til mænd. Der er ingen, der skal bestemme, hvem der må hækle, og hvad man må hækle. Selv om håndværket går mange år tilbage, hvorfor skal man så lade sig begrænse af det?«.
Du kan læse mere om hækledesigneren og hans arbejde på linket nedenfor. Det er journalist Lucas Arturo Ramsøe Willkens, der har skrevet artiklen.
»Det var helt perfekt bare at sidde og lave den samme bevægelse en million gange på en dag«
Det var alt for nu.
Tak for at læse med!