Godmorgen
Her til morgenen handler nyhederne især om Donald Trumps tale i Kongressen, hvor han blandt andet slog fast, at USA fortsat prøver at få fat i Grønland og lokker befolkningen med, at han vil gøre grønlænderne rige.
Der er også foregået usædvanlige forsøg på at sikre, at medlemmerne af Kommissionen for den glemte kvindekamp ikke udtalte sig i utide. Og endelig bebuder justitsministeren mere overvågning af befolkningen.
Trump gentager kravet på Grønland, lover mere straftold og lover USA en »gylden tidsalder«
»Jeg tror, at vi får det – på den ene eller den anden måde«. Sådan siger præsident Donald Trump om Grønland, som han har som erklæret mål at gøre til et amerikansk område.
»Vi vil gøre jer rige«, tilføjer han blot en uge før det grønlandske valg. En del af grønlænderne har længe arbejdet for at komme ud af rigsfællesskabet med Danmark. Nogle vil heller lade landet blive underlagt USA.
Det var efter alt at dømme dét, han henviste til, da han tegnede fremtiden for Grønland op under en halvanden time lang tale i Kongressen.
»Vi arbejder sammen med alle parter for at prøve at få fat i det«, sagde han samtidig.
Det var en tale, hvor han også – atter en gang – gjorde krav på Panamakanalen. Og hvor der ved flere lejligheder var uro i salen: Demokratiske politikere kom med tilråb, der afbrød præsidenten. Nogle af dem bar protestskilte med udsagn som »Musk stjæler« og »Beskyt veteranerne«. Flere udvandrede i protest. Mindst en af dem blev smidt ud fra lokalet.
Selv lovede Donald Trump kongrespolitikerne og befolkningen en lysende fremtid: »For seks uger siden proklamerede jeg begyndelsen på Amerikas gyldne tidsalder. Vi har nået mere på 43 dage end de fleste har gjort på fire eller otte år - og vi er kun lige gået i gang«, sagde han.
Det, der går skidt, er ikke hans skyld, lød det: »Som I ved, overtog jeg fra den foregående regering en økonomisk katastrofe og en inflationsmareridt«.
Det kom også til at handle om den toldkrig, amerikanerne er ved at løbe i gang. De vil ifølge Trump »gøre USA rigt igen«, men han indrømmede samtidig, at de kan give lidt turbulens i økonomien. Han har foreløbig indført særtold mod varer fra Canada, Mexico og Kina. De svarer med deres egne toldafgifter på import fra USA, men Trump oplyste under Kongrestalen, at han vil indføre straftold for den told, de andre har svaret med, så de dollar for dollar udligner hinanden: »Når de beskatter os, beskatter vi dem«.
Under talen afslørede Trump også, at den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har sendt et brev, hvor han erklærer sig rede til at underskrive den råstofaftale, amerikanerne forlanger for den hjælp, der er sendt til Ukraine siden Ruslands angreb. Det vil, erklærede Trump, »være en historisk handling, der dramatisk øger fremstillingen af kritiske mineraler og sjældne jordarter«.
Befolkningen kunne lide det, den hørte: CNN har målt reaktionerne. 69 procent af amerikanerne så positivt på præsidentens tale.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveartikel om udviklingen
- Økonomiprofessor: »En toldkrig er en opskrift på smeltet velstand og vækst«
- Læs også: Trump sender en politisk knytnæve mod alle modstandere
Kvindekampskommission fik et usædvanligt påbud
Kommissionen for den glemte kvindekamp skulle finde råd og anbefalinger, der kan bekæmpe social kontrol. Men den har haft en noget omtumlet tilværelse. Og nu skriver Berlingske, at forløbet bag dens arbejde til tider har været aparte. Blandt andet blev medlemmerne i begyndelsen af 2024 bedt underskrive en tavshedserklæring, der ikke alene handler om de generelle tavshedspligt i forvaltningsloven, men også omfattende »regeringspolitik«.
Det viser sig også, at der i kommissionen var utilfredshed med, at udlændingeminister Kaare Dybvad Beck (S) selv fremlagde en plan for bekæmpelse af social kontrol – kort før kommissionen selv skulle fremlægge sine egne anbefalinger.
Forløbet undrer professor i statskundskab Peter Munk Christiansen: »Jeg har aldrig før hørt om, at man skulle skrive under på, at man ville overholde gældende lovgivning. Det er umiddelbart ret usædvanligt. Jeg kan sagtens se det rimelige i, at man foreslår medlemmer, at de ikke bare begynder at gå i pressen hele tiden, men derfra til ligefrem at sige, at man må ikke udtale sig om regeringens politik, er meget svært at forstå«.
- Læs også: Kvindekampskommission vil have beklædningsforbud på uddannelsessteder
- Lækket rapport: Kommissionen for den glemte kvindekamp er klar med en række forslag
Regeringen vil skrue op for overvågningen af danskerne
Regeringen vil overvåge dig mere. Der skal skrues op for blandt andet videokameraer, der følger, hvad befolkningen gør, når den går uden for hjemmet. Det skal, erklærer den socialdemokratiske justitsminister Peter Hummelgaard ifølge Jyllands-Posten, gøre danskerne »mere trygge«. Han vil sætte 8,6 millioner kroner af til flere kameraer. Samtidig vil han gøre det lettere for kommunerne og boligforeninger at få lov at skrue flere overvågningskameraer op på bygningerne.
»Det helt overordnede formål er at øge trygheden. At sørge for at folk, der færdes i det offentlige rum, uanset hvem de er, hvor de bor, og hvor udsatte de er for kriminalitet, kan føle sig trygge«, siger han. Kameraerne skal forebygge overfald, narkohandel og voldtægter. De har ifølge ministeren »en stor kriminalitetsforebyggende effekt«.
Jyllands-Posten henviser til en rapport fra tænketanken Justitia, der konkluderer, at den forebyggende effekt af overvågning på personfarlig kriminalitet er »meget lav«. Det er en undersøgelse, Hummelgaard ikke har meget til overs for: »Jeg kan ikke kloge mig på, hvilken metode Justitia eller Det Kriminalpræventive Råd benytter sig af, men jeg besøger virkeligheden og tager input med derfra«.
- Læs også: Dommerne vil have kontrol med ansigtsgenkendelse
- Institut for Menneskerettigheder advarer: »Et helt nyt niveau af overvågning« kan være på trapperne
Det bedste fra Politiken
Der er omkring 43.000 stemmeberettigede til valget i Grønland den 11. marts.
Det nære fylder alt i i den grønlandske valgkamp
»Det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. De sidste måneder er vi løbet tør for penge, før måneden er slut, og da vores køleskab gik i stykker, og vi måtte købe et nyt, fik vi ikke rigtig noget mad de næste 14 dage«, siger Johanne Titussen, mens hun står i kø til Frelsens Hær og venter på en skål oksegryde. Hun er førtidspensionist og bor i en lejlighed på radiofjeldet med sin datter og sine børnebørn. Hun kommer på værestedet for selskabet og for at få noget at spise.
»Selvstændighed er sikkert fint nok, men vi har større problemer. Det er svært at få en bolig, og husleje og mad i supermarkedet er dyrt«, siger hun.
Johanne Titussens syn på grønlandsk politik er kendetegnende for debatten i valgkampen indtil videre. Den handler meget mindre om selvstændighed, end man måske skulle tro. Birger Poppel, der er samfundsforsker og emeritus ved Ilisimatusarfik Universitetet, er ikke i tvivl om, at valget for mange først og fremmest handler om hverdagen. Også selv om spørgsmålet om selvstændighed har potentiale til at påvirke valget mere end hidtil på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps interesse i øen.
Det krævede en Oscar-film at få Israel og Palæstina til at finde sammen
Oscar-festen ligner altid noget fra en anden verden med sit overdådige show af skønhed og rigdom. Men da Hollywoods mest glamourøse show søndag gik i luften, var kontrasten til virkeligheden måske allerstørst, da skaberne bag dokumentarfilmen ’No Other Land’ lod sig hylde. For her stod en palæstinenser og israeler side om side og kaldte sig for »brødre«. Og sammen kritiserede de Israels bosættelser på Vestbredden, som filmen dokumenterer.
At en palæstinenser og en israeler på den måde rækker ud til hinanden, giver nok ikke for alvor grund til at tro på, at en fredelig fremtid er nær. Men det lillebitte lys af håb, de to filmfolk tænder, er der i den grad brug for. Det fortæller Marcus Rubin, tidligere Mellemøsten-korrespondent, i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For – som også filmfolkene peger på – må der være en anden vej frem end død og ødelæggelse.
Det sker
- Retten på Frederiksberg indleder en sag, hvor en 33-årig kvinde er tiltalt for at fremme Islamisk Stat.
- Europaminister Marie Bjerre besøger Letland.
- F.C. København holder pressemøde om Chelsea-kamp.
Dagens tegning
Despicable Me