I Udenrigsministeriet sidder der hver nat en vagt og holder øje med Trump

Journalist

Journalist, digital forsideredaktør

Kopiér link

Godmorgen.

Nyhedsoverblikket handler i dag om

en helt særlig nattevagt i Udenrigsministeriet, der er Danmarks første led i forsvaret mod amerikanerne
en afghaners skyderi i USA kaldes en terrorhandling af Trump
et råd fra politiet til vidner, der ser vold og trusler i det offentlige rum
en mand, der kan miste sit danske statsborgerskab efter folkedrabsdom i Rwanda

I Udenrigsministeriet sidder der hver nat en vagt og holder øje med Trump

I Udenrigsministeriet sidder der nu en særlig nattevagt, en såkaldt AC-vagt. Det er en helt ny funktion i ministeriet, hvor det nu er nødvendigt at have en særlig ansat til at holde øje med amerikanernes præsident Donald Trump og hans gøren og laden. Har for eksempel Trump sagt nyt om Grønland, er det AC-vagtens opgave at referere, præcis hvordan ordene faldt. Klokken 7 skal der ligge en rapport klar til den danske regering og relevante kontorer på Slotsholmen. Og er der sket noget kritisk, skal de første skridt allerede være taget.

AC-vagten er blot ét eksempel på, at der rundt omkring i det danske embedsværk er blevet rykket rundt, opnormeret eller justeret for bedre at kunne reagere hurtigt på mulige aggressive meldinger fra Donald Trump. På den danske ambassade i Washington har man fordoblet antallet af medarbejdere, der arbejder med public diplomacy – kommunikation rettet mod den amerikanske offentlighed. Også Grønlands Repræsentation i samme bygning har opnormeret, ligesom Statsministeriet i en periode har haft styrket sit nordatlantkontor, viser en kortlægning, som Politiken har lavet.

»Truslen hænger i høj grad stadig i luften. Vi står stadig et meget alvorligt sted, fordi vi nu kan se, at Trumps interesse er seriøs. Der er ingen tvivl om, at Ken Howery (USA’s ambassadør, red.) er i København med det mandat at udføre Trumps politik«, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Det er vildt«: Trump-regeringen har forsøgt at få direkte møde med Grønlands politiske top uden Danmark
Efter kommentarer fra Trump: Grønland begrænser udlændinges mulighed for at købe ejendom

Trump kalder onsdagens skyderi mod to soldater fra den amerikanske nationalgarde for en terrorhandling

USA’s præsident, Donald Trump, kalder onsdagens skyderi mod to soldater fra den amerikanske nationalgarde for en terrorhandling. Det sker i en video, der er blevet offentliggjort på Det Hvide Hus’ profil på det sociale medie X: »Dette afskyelige angreb var en ondskabsfuld handling, en hadefuld handling og en terrorhandling. Det var en forbrydelse mod hele vores nation. Det var en forbrydelse mod menneskeheden«, siger Trump.

Skyderiet fandt sted tæt på Farragut Square, som er et populært frokoststed for kontoransatte. Det ligger kun nogle gader fra Det Hvide Hus. De to ofre er i kritisk tilstand.

Trump oplyser, at den mistænkte gerningsmand kom ind i USA fra Afghanistan i 2021: »USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed er overbevist om, at den mistænkte er en udlænding, som kom ind i vores land fra Afghanistan, et helvede på jord. Han blev fløjet ind af Biden-regeringen i september 2021 på de berygtede flyvninger«. Den mistænkte kom angiveligt til USA i 2021 på et særligt visumprogram for afghanere, der havde bistået USA under krigen i Afghanistan og var udsatte for gengældelse fra Taliban, efter USA havde trukket sig ud af landet. Trump vil nu have undersøgt samtlige afghanere, der kom ind i landet under Bidens regering.

Politiken ved gerningsstedet i Washington: »Nu kommer der langt flere soldater, og det hele bliver mere alvorligt«
Læs mere: Afghanere i USA står til at miste beskyttelse mod deportation
Vidererejse: De flygtede til USA efter ni måneder i danske asylcentre. Efter få uger levede de igen et rigtigt liv

Politiet: Gør noget, når du ser vold og trusler i det offentlige rum

Grib ind – i stedet for bare at gribe mobiltelefonen og filme det, der sker. Det er ifølge DR rådet fra Københavns Politi, hvis man bliver vidne til personer, der angriber andre i det offentlige rum: »Der er rigtig mange, der synes, at det er vigtigere at få filmet det her og lagt på sociale medier end at gribe ind - eller ringe til politiet eller 112. Men man skal tænke sig godt om, hvis man vil prøve at forhindre noget. Og så skal man også være opmærksom på, om folk har taget stoffer. For så aner man bare ikke, hvordan de vil reagere«, siger politiinspektør Tommy Laursen.

Rådet kommer i kølvandet på en kvindelig influencers beskrivelse af, hvordan en mand i et tog i København slog flere kvinder, uden at nogen vidner reagerede. »Hvor var hjælpen henne? Hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Hvor var ’de store stærke mænd’, da jeg havde brug for dem?«, spurgte hun i et opslag på et socialt medie.

Det hører med, at der på det seneste har været flere tilfælde, hvor mænd, der prøvede at beskytte kvinder mod overfald, selv blev ofre for meget brutal vold. I begyndelsen af oktober blev en medarbejder fra Postnord livsfarligt kvæstet, efter han anråbte en gerningsmand, som var i gang med at tæve sin kæreste på åben gade. Og i august blev en mand stukket af en røver, der forsøgte at flå en ældre dames taske til sig på Strøget i Aarhus.

Læserbrev: »Skriv, når du er kommet hjem« skaber unødig frygt hos kvinder
Sikkerhed: To bydele skiller sig negativt ud i et ellers trygt København

Folkedrabsdømt kan miste sit danske statsborgerskab

Den dansk-rwandiske Wenceslas Twagirayezu, der i juni fik en fængselsstraf på 20 år for folkedrabet i Rwanda, risikerer at få frataget sit danske statsborgerskab, viser et fortroligt folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som vil indlede en sag mod Twagirayezu. Det skriver Information.

Wenceslas Twagirayezu blev i juli 2024 idømt 20 års fængsel ved en rwandisk domstol for at have taget del i folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet. I august sidste år kom han tilbage til Danmark, og Retten i Hillerød fik til opgave at omsætte straffen fra Rwanda til en dansk straf, som afsones her i landet. Retten i Hillerød nåede i lighed med domstolen i den rwandiske hovedstad, Kigali, frem til fængsel i 20 år.

Gennem hele sagen har Twagirayezu nægtet sig skyldig. Han har forklaret, at han må være blevet forvekslet med en anden. Sagen er siden blevet anket og skal nu behandles af landsretten. Det sker formentligt i januar i 2027. Kaare Dybvad Bek vil afvente en endelig afgørelse af sagen, inden han vil indlede en ny sag om frakendelse af Twagirayezus statsborgerskab.

Læs også: Her er de massakrer, dansk-rwander anklages for at have været med til
Efter folkemordet: Rwandas gerningsmænd er stadig på flugt og gemmer sig rundt omkring i verden
Dansker anholdt: Sigtes for at have deltaget i massakrer på 1.000 mennesker i kirke og på universitet

Det bedste fra Politiken

Et centralt spørgsmål fra barndommen går igen i dine parforhold

På Peter Pedersens arbejdsplads sagde man: Peter P skal bare tage sine træsko på og gå gennem Nygade. Så kan han score. Det var ikke helt forkert. Det med kvinder har altid været let for ham.

Gennem sine 67 år har han haft flere længerevarende forhold, end han på stående fod kan sætte tal på. Hvis han alligevel prøver, lander han på omkring 12 siden sin skilsmisse i 1997.

Peter Pedersen giver ikke op. Og når et forhold er begyndt, har det altid været med fornemmelsen af, at nu må det være for evigt.

»Jeg er virkelig gået all in. Og hver gang har jeg troet, at det her ... det er sidste gang. Nu holder det hele vejen«.

»Det er en af grundene til, at jeg opsøger det igen og igen«, siger han.

Når der er mandehørmssnak, kan han godt grine med på, at han har haft flere forhold end de fleste. Og for nylig sagde hans ældste barnebarn på 17 til ham: »Bedstefar. Du er så god til det med damerne«.

»Men jeg er faktisk lidt flov over det«, siger Peter Pedersen, der bor i Silkeborg.

De fleste af os har indset, at vi ikke ender som milliardærer. Eller kommer til at tale flydende fransk ved et lykketræf.

Men vores længsel efter at høre sammen med ét andet menneske styrer os gennem livet. Man kunne tro, at det handlede om reproduktion. Men forklaringen er faktisk en anden og kan hjælpe dig til at forstå, hvad der får dit parforhold til at fungere.

Læs hele historien her.

»Kenneth og Line giver os faktisk et bedre liv«

»Vi er sygt irriterende kunder!«, siger niårige Hailey Vind begejstret og peger ned på bordet foran hende.

Her er hendes klassekammerater i 3.B i fuld gang med at fordele små farvede centicubes i forskellige bunker.

»Vi er faktisk Karens«, griner hun og forklarer, at »det er sådan nogle rigtig sure drama queens, der går ind i skulderen på folk og sådan noget«.

Vi befinder os egentlig til en matematiktime på Sorø Borgerskole, men i børnenes hoveder er vi et helt andet sted: hos bageren.

Halvdelen af klassen agerer nemlig krævende kunder, der køber småkager i form af de små klodser hos den anden halvdel, bagerne. De besværlige kunder skal insistere på at få deres kager fordelt i et bestemt antal poser, for så lærer de jo, midt i rollespillet, også at dividere.

»Jeg gør virkelig en dyd ud af, at timerne skal være så legende som overhovedet muligt«, forklarer deres matematik- og klasselærer, Kenneth Knudsen, om dagens øvelse.

Læs hele historien og få forklaringen på, hvorfor lærerteamet vinder hovedpris ved uddelingen af Politikens Undervisningspris.

Falske operationer og fiktive benbrud: Charlottenlund-læger anklaget for at svindle 13.000 gange

Når du går til lægen, sender din praktiserende læge en regning til regionen, og skatteyderne betaler. Sådan fungerer det i Danmark - vi stoler på vores læger. Men en gang imellem er det en dårlig idé.

Nogle gange er der læger, der snyder og får nogle penge, de ikke skulle have haft. Sådan en sag er endt i byretten i Lyngby, hvor ejerne af Charlottenlund Lægehus står anklaget for databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Ifølge anklageskriftet har lægerne 13.000 gange sendt regninger for arbejde, de aldrig har udført.

Det er en sag mod to mænd, der var læger for nogle af Danmarks mest kendte mennesker og leverede særlige ydelser til VIP-patienter. Og en sag, der begyndte med et tip til dagens gæst, Jakob Sorgenfri Kjær. Hør dagens udgave af ’Du lytter til Politiken’.

Det sker:

Østre Landsret afsiger dom - uden retsmøde - i en sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fra 2021 om fredning af Stevns Klint er gyldig eller ej. Det er en gruppe lodsejere, som har anlagt sagen, og Retten i Roskilde kendte 23. maj 2023 fredningen ugyldig.
Østre Landsret afsiger klokken 13 dom i en ankesag om et overfald i Pusher Street i København. I juni sidste år blev samtlige 20 tiltalte af byretten fundet skyldige i at have handlet i strid med bandeparagraffen, de havde tilknytning til Comanches.
Amnestys Mediepris uddeles klokken 17 af Amnesty International Danmark. Prisen hylder journalistik, der sætter fokus på menneskerettigheder.
Miljø- og Fødevareudvalget har klokken 11.30 miljøminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd om udledningen af kemikalier til havmiljøet fra kemivirksomheden Cheminova, som i dag kaldes FMC.
Kvindelandsholdet i håndbold spiller klokken 20.30 sin første kamp ved VM i håndbold i Holland og Tyskland. Modstanderen er Japan.

Dagens tegning

Guldklodserne

Familien Kirk Kristiansen, der ejer Lego, er ifølge en ny opgørelse nu den rigeste i Danmark.

Du har ingen ulæste gemte artikler